Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en pilot, der var ansat hos et flyselskab og omfattet af en kollektivaftale med en tilsagnspensionsordning. I november 2012 indgik selskabet og Dansk Pilotforening en aftale om at afvikle denne ordning og overgå til en præmiebaseret pensionsordning med virkning fra den 1. april 2013. Som en del af overgangen blev der aftalt et individuelt pensionstillæg, den såkaldte X-procent, som skulle kompensere for de rettigheder, piloterne havde optjent under den gamle ordning.
Klagers centrale indsigelse vedrører beregningsgrundlaget for denne X-procent. Under den oprindelige tilsagnsordning krævedes 360 måneders tjeneste (30 år) før det fyldte 60. år for at opnå fuld pension, hvilket svarer til en lineær optjening på 1/360 pr. måned. Klager gør gældende, at indklagede ved omlægningen introducerede et alderskriterium, der betød, at piloter ansat som yngre (f.eks. som 26-årige) fik beregnet deres optjeningsfaktor ud fra et højere antal måneder (f.eks. 408 måneder) end de 360 måneder, der gjaldt for dem, der var 30 år eller ældre ved ansættelsen.
Klager fremlagde eksempler på kolleger med næsten identisk anciennitet, hvor forskellen i alder ved ansættelsen medførte markante forskelle i de beregnede pensionsværdier. Klager betragter X-procenten som en afdragsordning på en gæld, som indklagede havde oparbejdet ved ikke at have foretaget tilstrækkelige lineære indbetalinger til de historiske depoter.
| Element | Klagers opfattelse | Indklagedes opfattelse |
|---|---|---|
| Optjeningsprincip | Skal være lineært (1/360 pr. måned) | Aktuarmæssig afdækning (ikke lineær) |
| X-procentens natur |
| Afdrag på oparbejdet gæld |
| Forhandlet kompensationsgode |
| Alderskriterium | Ulovlig diskrimination af yngre ved ansættelse | Nødvendig aktuarberegning baseret på tid til pension |
| Pensionsdepot | Underfinansieret ved omlægning | Korrekt afdækket efter firmapensionskasseloven |
Indklagede afviste påstandene og anførte, at omlægningen skete efter sædvanlige aktuarmæssige principper godkendt af både selskabets og pilotforeningens egne aktuarer. De gjorde gældende, at tilsagnspensioner naturligt har en "hængekøje-effekt", hvor værdien stiger mod slutningen af karrieren, og at ingen piloter havde krav på en lineær værdi ved fratræden før pensionsalderen. Selskabet mente desuden, at ordningen var undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 a.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Nævnet vurderede indledningsvist, at det havde kompetence til at behandle sagen, da klagen vedrørte en pilot ansat i Danmark, og da kollektivaftalens værnetingsbestemmelser om svensk jurisdiktion ikke udelukkede behandling af tvister om Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnets begrundelse for afvisningen var dog, at sagen rejste komplekse faktuelle og juridiske spørgsmål, som krævede en omfattende bevisførelse:
Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan modtage mundtlige parts- og vidneforklaringer, fandt nævnet, at en afklaring af disse forhold ikke kunne ske under den skriftlige nævnsbehandling. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, hvorefter nævnet kan afvise klager, der ikke er egnede til behandling ved nævnet.
Nævnet kunne derfor heller ikke tage stilling til, om pensionsordningen var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 a, da dette også forudsatte en afklaring af de faktiske omstændigheder.
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.

Sagen omhandler en pilot, der blev afskediget i december 2009 som følge af en overtallighedssituation hos et flyselskab. Afskedigelsen skete på baggrund af en senioritetsliste, som var udarbejdet i samarbejde med piloternes faglige organisation. Denne liste dannede grundlag for prioritering ved blandt andet flyvninger, forfremmelser og opsigelser.
Piloterne blev indplaceret på listen efter deres anciennitet, men for piloter ansat i samme rekrutteringsomgang (f.eks. 1998/1999) var det alderen, der afgjorde den indbyrdes placering. Inden for en sådan gruppe blev de ældste piloter placeret øverst, mens de yngste fik de laveste numre. Da flyselskabet i 2009 skulle reducere medarbejderstaben med cirka 200 piloter, valgte man at opsige de piloter, der havde de højeste senioritetsnumre (lavest rangering på listen).
Der er kun forsket ganske lidt i, hvordan ledige seniorer kan få bedre muligheder for at komme i job, og hvilke ønsker de selv har til deres arbejde fremadrettet. Det viser en ny vidensindsamling.
I denne publikation kan du finde vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd.
Klageren gjorde gældende, at anvendelsen af alder som kriterium inden for samme rekrutteringsår udgjorde direkte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Han påpegede, at selvom anciennitet i sig selv er et lovligt kriterium, blev alder det eneste afgørende punkt for de piloter, der var ansat samtidig.
Indklagede argumenterede for, at der var tale om en kollektiv aftale, som var nødvendig for at håndtere udvælgelsen. De anførte, at forholdet var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5a, stk. 3, da der var tale om gældende aldersgrænser i en overenskomst. Flyselskabet mente desuden, at hvis de ikke fulgte listen, ville det udgøre et overenskomstbrud.

Sagen omhandler en pilot, der blev afskediget fra et flyselskab i forbindelse med en større overskudssituation af pilote...
Læs mere
Sagen omhandler en pilot, der klagede over forskelsbehandling på grund af alder hos et flyselskab. Klagepunktet vedrørte...
Læs mere