Påstået aldersdiskrimination ved omlægning af piloters pensionsordning afvist på grund af beviskrav

Indklagede afviste påstandene og anførte, at omlægningen skete efter sædvanlige aktuarmæssige principper godkendt af både selskabets og pilotforeningens egne aktuarer. De gjorde gældende, at tilsagnspensioner naturligt har en "hængekøje-effekt", hvor værdien stiger mod slutningen af karrieren, og at ingen piloter havde krav på en lineær værdi ved fratræden før pensionsalderen. Selskabet mente desuden, at ordningen var undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 a.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Nævnet vurderede indledningsvist, at det havde kompetence til at behandle sagen, da klagen vedrørte en pilot ansat i Danmark, og da kollektivaftalens værnetingsbestemmelser om svensk jurisdiktion ikke udelukkede behandling af tvister om Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets begrundelse for afvisningen var dog, at sagen rejste komplekse faktuelle og juridiske spørgsmål, som krævede en omfattende bevisførelse:

• Der var fundamental uenighed om indholdet og fortolkningen af de kollektive aftaler.
• Parterne var uenige om, hvorvidt indklagede havde opfyldt sine forpligtelser under den tidligere tilsagnsordning.
• Der var behov for at belyse den fælles forståelse mellem overenskomstens parter (flyselskabet og Dansk Pilotforening) vedrørende beregningsprincipperne for X-procenten.

Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan modtage mundtlige parts- og vidneforklaringer, fandt nævnet, at en afklaring af disse forhold ikke kunne ske under den skriftlige nævnsbehandling. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, hvorefter nævnet kan afvise klager, der ikke er egnede til behandling ved nævnet.

Nævnet kunne derfor heller ikke tage stilling til, om pensionsordningen var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 a, da dette også forudsatte en afklaring af de faktiske omstændigheder.

Parternes juridiske argumenter

Klageren gjorde gældende, at anvendelsen af alder som kriterium inden for samme rekrutteringsår udgjorde direkte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Han påpegede, at selvom anciennitet i sig selv er et lovligt kriterium, blev alder det eneste afgørende punkt for de piloter, der var ansat samtidig.

Indklagede argumenterede for, at der var tale om en kollektiv aftale, som var nødvendig for at håndtere udvælgelsen. De anførte, at forholdet var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5a, stk. 3, da der var tale om gældende aldersgrænser i en overenskomst. Flyselskabet mente desuden, at hvis de ikke fulgte listen, ville det udgøre et overenskomstbrud.

Centrale spørgsmål i sagen

• Hvorvidt anvendelsen af en senioritetsliste, hvor alder er udslagsgivende inden for samme ansættelsesår, udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling.
• Om praksis kunne retfærdiggøres som en objektivt begrundet aldersgrænse i en kollektiv overenskomst.
• Betydningen af, at piloterne i samme rekrutteringsgruppe blev betragtet som havende samme anciennitet.