Landzonetilladelse til parkgolfbane i kystnærhedszone på Bornholm

Bornholms Regionskommune meddelte landzonetilladelse til etablering af en parkgolfbane på en landbrugsejendom. Ejendommen er beliggende i landzone, i kystnærhedszonen og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen og en skovbyggelinje.

Projektet og beliggenhed

Ansøgningen omhandlede en 18-hullers parkgolfbane med tilhørende parkeringsplads på en mark. Projektet indebærer ikke opførelse af ny bebyggelse, men udnytter eksisterende bygninger til servicefunktioner. Fire af banens huller er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen, hvortil Kystdirektoratet havde givet dispensation. Arealet er desuden i kommuneplanen udpeget som interesseområde for natur og landskab.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav tilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, med vilkår om blandt andet fjernelse af anlægget ved ophør og årlig indberetning af besøgstal. Kommunen vurderede, at anlægget er afhængigt af en placering i det åbne land, og at det ikke ville påvirke de landskabelige eller naturmæssige værdier væsentligt. I forhold til kystnærhedszonen blev projektet anset for at have en helt underordnet betydning.

Klagen

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at projektet ville ødelægge landmiljøet, medføre gener og forringe udsigten over marker og hav. Klageren mente, at tilladelsen var givet på et forkert grundlag, og at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til de negative konsekvenser for naboerne.

Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse om landzonetilladelse. Det betyder, at kommunens tilladelse til parkgolfbanen er gældende.

Nævnets vurdering af landzoneforhold

Planklagenævnet fandt, at etablering af en parkgolfbane er en ændret arealanvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at parkgolf er en aktivitet, der som udgangspunkt hører hjemme i landzone. Ved en samlet afvejning fandt nævnet, at tilladelsen ikke var i strid med de landskabelige, rekreative og øvrige hensyn, der skal varetages i landzonen.

Hensyn til kystnærhed og naboer

Nævnet lagde vægt på, at de fysiske ændringer på arealet var beskedne, selv inden for strandbeskyttelseslinjen, og at anlægget ikke kunne betegnes som et støjende rekreativt anlæg. I overensstemmelse med Planlovens § 5 a, stk. 1, blev det vurderet, at projektet var af underordnet betydning for kystområdet. Nævnet fandt desuden, at påvirkningen af klagerens udsigt ikke kunne begrunde et afslag, når der blev taget hensyn til afstanden og projektets karakter.

Konklusion

Kommunens afgørelse blev opretholdt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden for 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, jf. Planlovens § 56, stk. 2.