Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et fælles kystbeskyttelsesprojekt vedrørende strækningen mellem Nivå Havn og Sletten Havn, specifikt delstrækningen [adresse9] – [adresse8]. Fredensborg Kommune traf den 8. marts 2019 afgørelse om at fremme projektet og fastsætte en ny bidragsfordeling. Denne afgørelse blev påklaget af en række bidragspligtige ejendomsejere.
Fredensborg Kommune traf oprindeligt afgørelse om projektet den 24. november 2014. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. juni 2017, bortset fra den del, der vedrørte bidragspligt. Denne del blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling, da nævnet fandt, at den mulige gavn af sandfodringen for grundejere i områder 1 og 3 ikke var tilstrækkeligt konkretiseret. Nævnet bemærkede, at det måtte komme kommunen til skade, at den ikke havde belyst den gavnlige effekt yderligere.
En anmodning om genoptagelse af sagen, indgivet den 1. november 2018, blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. april 2019. Anmodningen var begrundet i, at væsentlige oplysninger om fjernelse af sediment ved oprensning af Nivå Havn ikke var indgået i den tilgrundliggende rapport. Nævnet fastholdt, at kystbeskyttelsesloven fokuserer på det aktuelle behov for beskyttelse, ikke på årsagen til behovets opståen.
Fredensborg Kommune traf den 25. februar 2019 en ny delafgørelse om bidragsfordeling. Afgørelsen fastsatte, at kommunen og forsyningsledningsejere skulle afholde 75 % af anlægsudgifterne for erosionsbeskyttelse foran visse adresser, mens grundejerne skulle afholde 25 %. For andre strækninger var fordelingen 50/50. Udgifter til strandfodring og to høfder skulle fordeles mellem alle parceller baseret på kystlinjens længde ud for hver matrikel. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter skulle fordeles efter samme nøgle.
Klagerne anførte, at kommunen burde afholde alle udgifter, da projektets primære formål var at beskytte [vejnavn1], som er en offentlig vej, og sikre passage langs kysten, hvilket er et offentligt anliggende. De fremhævede, at vejen i høj grad anvendes af gennemgående trafik og turister, og fremlagde en trafiktælling, der understøttede dette. Klagerne bestred også, at deres parceller bag vejen var oversvømmelsestruede. Endvidere gjorde de gældende, at erosionen skyldtes den årlige oprensning af Nivå Havn, og at de beskyttende revler burde genoprettes på de ansvarliges regning. De mente, at havnens rolle i erosionen burde tages i betragtning ved fastsættelse af bidraget.
Fredensborg Kommune bemærkede, at grundejerne havde en direkte fordel af projektet i form af bevarelse af adgangsvej, strandlodder og sikring af forsyningsledninger. Kommunen fastholdt, at afgørelsen opfyldte kravet om nyttevirkning og var proportional med den opnåede beskyttelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Fredensborg Kommunes afgørelse af 8. marts 2019 om fremme af et fælles kystbeskyttelsesprojekt og ny bidragsfordeling. Nævnet har alene prøvet de retlige spørgsmål vedrørende bidragspligten, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1.
Nævnet afviste klagernes anmodning om en besigtigelse af området, da det fandt, at sagen var tilstrækkeligt belyst ud fra de foreliggende oplysninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvist, at kommunen fejlagtigt havde angivet Kystbeskyttelsesloven § 2, stk. 2 som hjemmel for afgørelsen, hvor den korrekte hjemmel er Kystbeskyttelsesloven § 2 a, stk. 1. Nævnet fandt dog, at denne formelle mangel ikke medførte afgørelsens ugyldighed, da kommunen materielt havde hjemmel til at træffe afgørelsen.
Nævnet vurderede spørgsmålet om, hvorvidt klagerne opnåede en nytte af projektet, der berettigede kommunen til at kræve bidrag, og om fordelingen var proportional med nytten. Det følger af Kystbeskyttelsesloven § 9 a, at kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Nævnet henviste til forarbejderne til loven, som fastslår princippet om, at udgifter fordeles på de bidragspligtige, og at kredsen af bidragspligtige ikke er begrænset til ejere af direkte beskyttede ejendomme, men også omfatter ejendomme, der opnår en anden fordel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering af, at klagerne opnåede nytte af projektet i form af bevarelse af deres strandparceller, beskyttelse af vejen (som er den eneste adgang til ejendommene) og beskyttelse af forsyningsledninger. Nævnet lagde vægt på, at projektet har til formål at sikre området mod klimaforandringer og ikke alene mod erosion betinget af Nivå Havn. Det forhold, at Nivå Havns etablering og oprensning kan have medført et behov for kystbeskyttelse, kunne ikke føre til et andet resultat.
Nævnet fandt dog, at sandfodringen og høfderne er en integreret del af det samlede projekt, og at kommunen og forsyningsselskaberne dermed også har nytte af disse elementer. Det fremstod ikke med den fornødne klarhed, om denne nytteværdi for kommunen og forsyningsselskaberne som ejere af infrastrukturen (vej og forsyningsledninger) var afspejlet i den samlede bidragsfordeling, især i forhold til den del af projektet, der omhandler kompenserende sandfodring og høfder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fredensborg Kommunes afgørelse af 8. marts 2019 om at fremme det fælles kystbeskyttelsesprojekt på [vejnavn1] og om ny bidragsfordeling, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
KystdirektoratetVejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Klimatilpasning
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om at fremme et projekt vedrørende etablering af et dige ved Næsby Strand.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Ro...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende tilladelse til etablere...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
