Stadfæstelse af afgørelse om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 21. marts 2019, som inddrog fem uudnyttede betalingsrettigheder svarende til 5,00 ha fra en landbruger. Landbrugsstyrelsen begrundede inddragelsen med, at landbrugeren i støtteårene 2017 og 2018 havde uudnyttede betalingsrettigheder to år i træk, med henvisning til den på daværende tidspunkt gældende Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1 og Forordning (EU) nr. 1307/2013.

Klageren anførte, at vedkommende havde bortforpagtet jorden og var i den tro, at forpagteren udnyttede betalingsrettighederne ved at ansøge om støtte til arealerne. Klageren mente derfor, at der var tale om en misforståelse og anmodede om, at betalingsrettighederne ikke blev inddraget.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen oplyste, at klagerens manglende udnyttelse skyldtes, at der ikke blev indsendt Fællesskema med ansøgning om grundbetaling i 2017 og 2018. Styrelsen bemærkede desuden, at en tidligere midlertidig overdragelse af betalingsrettighederne var blevet afkortet til udgangen af 2016, og at rettighederne ikke efterfølgende var overdraget til andre landbrugere. Dette betød, at klageren selv rådede over betalingsrettighederne i de pågældende støtteår. Styrelsen fremhævede, at dispensation fra reglen om inddragelse kun kan ske ved force majeure eller usædvanlige omstændigheder, hvilket klageren ikke havde påberåbt sig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om inddragelse af de uudnyttede betalingsrettigheder. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at omfatte den korrekte begrundelse for afgørelsen og inddragelsen af betalingsrettighederne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Begrundelseskrav

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da styrelsen henviste til en ophævet bekendtgørelse som hjemmel for inddragelsen. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet.

Inddragelse af betalingsrettigheder