Stadfæstelse af delvist afslag på grundbetalingsstøtte grundet manglende støtteberettigelse af arealer

En landbruger ansøgte den 25. marts 2018 om støtte efter grundbetalingsordningen for i alt 156,43 hektar. Landbrugsstyrelsen foretog kontrolbesøg den 11. juli 2018 og 1. november 2018, hvor det blev fastslået, at kun 145,07 hektar var støtteberettigede. Hovedparten af den manglende støtteberettigelse skyldtes manglende slåning eller afgræsning af arealer, i alt 11,04 hektar. Andre ikke-støtteberettigede arealer omfattede klynger af træer og buske, et jord- og stendige, en befæstet markvej samt et have- eller parklignende areal. Landbrugsstyrelsen traf den 23. januar 2019 afgørelse om delvist afslag på støtte og pålagde en administrativ sanktion svarende til 6,63 hektar, da forskellen mellem det fastslåede og det anmeldte areal oversteg 2,00 hektar eller 3 % af det fastslåede areal. Afgørelsen var baseret på reglerne i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 8, § 12 og § 14, Rådets forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18 og 19a, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra a, jf. artikel 4, stk. 1, litra e, litra f og litra h, og Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 3. februar 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Der blev ikke oplyst om de overtrædelser, der blev anført ved kontrolbesøget i november 2018, under det første kontrolbesøg i juli 2018.
• Det var urimeligt at medtage nye forhold, der ikke blev påpeget ved den første kontrol.
• Kravet om afgræsning var overholdt på klagers marker.
• Driften havde været uændret i tidligere år med tilsvarende græsningstryk, hvor der ikke havde været bemærkninger.
• Tørke i sommermånederne og fugt i efterårsmånederne havde resulteret i betydelig græsvækst sidst på sæsonen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. januar 2019 om delvist afslag på støtte efter grundbetalingsordningen. Nævnet begrænsede sin prøvelse til støtteberettigelse for arealer med permanent græs eller græs i omdrift, arealer med træer og buske, samt arealer med jord- og stendige, markvej og have- eller parklignende forhold, og konsekvensen af manglende støtteberettigelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnets vurdering af støtteberettigelse

Nævnet lagde Landbrugsstyrelsens kontrolresultater til grund, da observationerne var detaljeret beskrevet i kontrolskemaet, tydeligt markeret på luftfotos og understøttet af omfattende fotodokumentation. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurderinger.

• Arealer med permanent græs eller græs i omdrift: 11,04 hektar fordelt på 16 marker blev fundet ikke-støtteberettigede. Dette skyldtes, at arealerne ikke fremstod slået eller afgræsset ved kontrollen i november 2018, og dermed ikke opfyldte kravet om slåning eller afgræsning i perioden 1. juni til 15. september, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 14, stk. 2.
• Arealer med træer og buske: 0,06 hektar på to marker blev fundet ikke-støtteberettigede, da de udgjorde klynger af træer og buske over 100 m2, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 12.
• Arealer med jord- og stendige, markvej og have-/parklignende forhold: 0,07 hektar med jord- og stendige, 0,03 hektar med markvej og 0,14 hektar have- eller parklignende areal blev fundet ikke-støtteberettigede. Nævnet vurderede, at disse arealer ikke kunne karakteriseres som landbrugsarealer, da de ikke blev dyrket eller var udlagt til permanent græs, og det have- eller parklignende areal blev anvendt som almindelig græsplæne. Dette var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra a, jf. artikel 4, stk. 1, litra e, litra f og litra h, samt Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 8, stk. 1.

Konsekvens af manglende støtteberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagers støtte skulle beregnes på grundlag af 138,44 hektar. Nævnet pålagde en administrativ sanktion, da det anmeldte areal (153,91 hektar) oversteg det fastslåede areal (145,07 hektar) med mere end 2 hektar. Forskellen udgjorde 6,09 % af det fastslåede areal. Sanktionen blev beregnet ud fra 0,75 gange forskellen, da klager ikke tidligere var pålagt en sanktion, og forskellen ikke oversteg 10 % af det fastslåede areal. Dette var i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 1, litra b, artikel 18, stk. 6, og artikel 19a, stk. 1 og stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.