Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger modtog tilsagn om tilskud til et Natura 2000-projekt, der omfattede opsætning af hegn, vand- og elforsyning samt en fangefold. Projektet havde et samlet tilskudsgrundlag på 70.410,52 kr. Efter at have anmodet om slutudbetaling, foretog Landbrugsstyrelsen en fysisk kontrol af projektet.
Ved kontrollen den 18. december 2018 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at kun 911 meter ud af de 1.125,09 meter hegn, der var givet tilsagn til, var opsat. Det resterende hegn samt andet tilskudsberettiget udstyr befandt sig ikke på projektarealet. På baggrund af disse mangler traf Landbrugsstyrelsen den 5. marts 2019 afgørelse om bortfald af tilsagnet og afslag på slutudbetaling. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet og derfor ikke længere opfyldte støttekriterierne.
Landbrugeren klagede over afgørelsen og anførte, at:
Klageren anmodede om et nyt kontrolbesøg og udtrykte villighed til at acceptere en nedsættelse af tilskuddet for den del af hegnet, der lå uden for Natura 2000-området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at begrænse sin prøvelse til et formelt aspekt af sagen, nemlig om Landbrugsstyrelsens afgørelse levede op til forvaltningslovens krav til begrundelse.
Nævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af en væsentlig retlig mangel i begrundelsen. Landbrugsstyrelsen havde henvist til Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter § 10, stk. 5, nr. 2 som hjemmel for bortfald af tilsagnet. Denne bestemmelse stiller dog kun krav til projektområdets status ved ansøgningstidspunktet og kunne derfor ikke anvendes som grundlag for en afgørelse baseret på mangler konstateret ved slutudbetalingen. Ifølge forvaltningslovens § 22 og § 24 skal en afgørelse indeholde en korrekt henvisning til de retsregler, den er truffet efter. Da dette ikke var tilfældet, blev afgørelsen anset for ugyldig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet påpegede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling af sagen skulle overveje proportionalitetsprincippet. Nævnet henviste til , som giver mulighed for en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet ved manglende opfyldelse af forpligtelser, frem for et fuldstændigt bortfald af tilsagnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at Landbrugsstyrelsen skal træffe en ny, korrekt begrundet afgørelse i sagen.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietNEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.
En tilsagnshaver ansøgte Landbrugsstyrelsen om tilskud under ordningen Miljøteknologi 2016 til opførelse af en tilbygnin...
Læs mereKlagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholdt NaturErhvervstyrelsens afgørelse om annullering af tilsagn til ...
Læs mereLovforslag om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
