Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune traf den 26. marts 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af to grunde fra matrikel [matrikel1], beliggende på [adresse1]. Ansøgningen omhandlede opførelse af tre helårsboliger. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Planlovens § 35, stk. 1.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøgeren indgav klage til Planklagenævnet den 21. april 2019. Klagen blev modtaget af nævnet den 24. april 2019. Klageren anførte primært, at kommunen ikke havde vurderet ansøgningen tilstrækkeligt, og at det ansøgte ikke var i modstrid med kommuneplanen, da der var en sammenhæng med et nærliggende byzoneområde.

Område- og Ejendomsforhold

Ejendommen på [adresse1] er en landbrugsejendom i landzone, bestående af tre matrikler ([matrikel1], [matrikel2] og [matrikel3]) med et samlet areal på cirka 3,4 ha. Ejendommen ligger syd for Ølsted by og grænser op til byzone. Matrikel [matrikel1], på 7.723 m2, ligger uden for kommuneplanens rammer. Cirka 10 meter øst for matrikel [matrikel1] ligger et byzoneområde udlagt til offentligt formål.

Matrikel [matrikel1] er i kommuneplan 2013 for Halsnæs Kommune udpeget som:

• Værdifuldt landskab
• Kulturhistorisk bevaringsværdi
• Økologisk forbindelse
• Potentielle naturbeskyttelsesinteresser
• Område hvor skovrejsning er uønsket
• Særligt værdifuldt landbrugsområde (del af matriklen)
• Kystkile

Ifølge kommuneplanens retningslinjer 5.1.3 og 5.4.3 må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg udover det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri i områder med værdifulde landskaber og biologiske værdier. Ejendommen ligger desuden i kystnærhedszonen, cirka 1,5 km fra kysten.

Ansøgningens Indhold

Ansøgningen fra 18. marts 2019 omhandlede udstykning af to grunde fra matrikel [matrikel1], hver på cirka 1.400 m2, med henblik på opførelse af tre helårsboliger. På den nordlige grund ønskedes et enfamiliehus på cirka 200 m2 med carport, og på den sydlige grund et dobbelthus med integreret carport på cirka 290 m2. Vejadgang skulle ske fra eksisterende veje. Ansøgningen blev begrundet med ønsket om at bosætte sig i Ølsted nær skole, og at de nye huse ville indgå naturligt i den eksisterende bebyggelse med fem huse på vejen.

Kommunens Begrundelse for Afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte stred mod landzonebestemmelsernes overordnede formål og interesserne bag kommuneplanens udpegninger, herunder landskabelige, kulturhistoriske, økologiske og naturbeskyttelsesmæssige hensyn. Kommunen fremhævede, at landzonebestemmelserne skal hindre tilfældig bebyggelse i det åbne land og undgå nye selvstændige ejendomme og boliger. Kommunen anførte, at matrikel [matrikel1] ikke havde direkte sammenhæng med byzoneområdet, som desuden var udlagt til idrætsformål og ikke boligformål. Endvidere indikerede udpegningen af området som uønsket for skovrejsning, at landskabet ønskedes holdt åbent, hvilket ansøgningen ville modvirke.

Klagerens og Kommunens Bemærkninger

Klageren fastholdt, at kommunen ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i sagen og ikke havde foretaget en fysisk besigtigelse. Klageren argumenterede for, at byggeriet ikke var tilfældigt, men en udvidelse af et eksisterende beboelsesområde, og at det ikke var i strid med kommuneplanen, da det grænsede op til byzone og eksisterende bebyggelse og ikke var et beskyttet område efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Klageren henviste også til, at andre kommuner havde en mere lempelig praksis for landzonetilladelser. Kommunen svarede, at sagen var behandlet konkret ud fra kortmateriale og kendskab til området, og at landzonereglerne netop skal hindre spredt bebyggelse, selv i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis der ikke er tale om et planlagt byudvidelsesområde. Kommunen afviste, at eksisterende bebyggelse eller harmonisk udformning af de nye boliger kunne begrunde en tilladelse, og bemærkede, at der allerede var planlagt for mange nye boliger i Ølsted.

Planklagenævnet stadfæstede Halsnæs Kommunes afgørelse af 26. marts 2019 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af to grunde med henblik på opførelse af tre helårsboliger. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var korrekt og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser.

Planklagenævnets Kompetence og Generelle Principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, med undtagelse af det, der er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.

Vurdering af Udstykning og Helårsbeboelse

Kravet om landzonetilladelse til udstykning skal sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning. Praksis er særligt restriktiv for opførelse af fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse, især tæt på byzone og lige uden for landsbyer, for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nye boliger i landzone bør baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning.

Landzonetilladelse i Kystnærhedszonen

Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, skal området søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. De landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystnærhedszonen skal tillægges særlig betydning.

Planklagenævnets Konkrete Vurdering

Nævnet fandt, at det ansøgte var i strid med kommuneplanlægningen og landzonebestemmelsernes formål om at sikre en klar grænse mellem by og land og friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lagde særlig vægt på, at der var tale om udstykning med henblik på opførelse af helårsbeboelse i et uplanlagt område uden for kommuneplanens rammer og nær byzone. Desuden blev det vægtet, at området ligger i kystnærhedszonen og er udpeget med forskellige beskyttelsesinteresser i kommuneplanen, hvor byggeri som hovedregel ikke er tilladt udover det erhvervsmæssigt nødvendige for de primære erhverv. En tilladelse ville desuden kunne få præcedensvirkning for lignende ansøgninger. Nævnet afviste, at tilstedeværelsen af fem boliger nær det ansøgte, ansøgerens kontakt til familier, eller eksisterende vejadgang og skolesti kunne begrunde en tilladelse i strid med landzonebestemmelsernes formål. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering eller havde tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, og bemærkede, at der ikke er krav om fysisk besigtigelse. Endelig afviste nævnet, at praksis i andre kommuner kunne have betydning for nævnets afgørelse, da nævnet foretager en fuld prøvelse af sagen.

Afgørelse og Gebyr

Planklagenævnet stadfæstede Halsnæs Kommunes afgørelse af 26. marts 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.