Afvisning af klager over tilladelse til etablering af boring og foreløbig indvinding af grundvand

Solrød Kommune meddelte den 7. marts 2019 en tilladelse til etablering af en boring og en foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til en virksomhed. Tilladelsen blev givet i medfør af Vandforsyningsloven § 20 og Vandforsyningsloven § 21.

Formål med boringen

Boringen skulle placeres på en specifik matrikel med henblik på at indvinde 112.000 m³ vand årligt, fordelt mellem virksomheden og en husholdning. Den foreløbige tilladelse havde til formål at undersøge vandmængde og -kvalitet forud for en eventuel endelig indvindingstilladelse.

Vilkår for tilladelsen

Et centralt vilkår var, at der skulle indsendes en ny ansøgning om indvindingstilladelse med dokumentation fra prøvepumpning, før boringen kunne anvendes som produktionsboring. Desuden skulle der etableres en beskyttelseszone på 10-25 meter omkring boringen, hvor anvendelse af gødning og pesticider var forbudt i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 21b.

Klagen

En nabo til arealet påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. marts og 4. april 2019. Klageren anførte, at den udlagte beskyttelseszone ville medføre økonomiske konsekvenser for dennes landbrugsdrift, at boringens placering tæt på matrikelskel påvirkede landbrugsdriften, og at boringen kunne etableres et andet sted.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagerne over Solrød Kommunes afgørelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Vandforsyningsloven § 80, stk. 1, jf. Vandforsyningsloven § 75, stk. 1.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet bemærkede, at Solrød Kommune udelukkende havde truffet afgørelse om en tilladelse til etablering af en indvindingsboring og en foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand. Den foreløbige tilladelse var en forudsætning for at indhente de nødvendige oplysninger til en vurdering af den endelige indvindingstilladelse, herunder behovet for beskyttelsesforanstaltninger efter Miljøbeskyttelsesloven §§ 22-24.

Nævnet fandt, at Solrød Kommune ikke havde taget stilling til, om der kunne gives en endelig indvindingstilladelse. Da klagerne vedrørte miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger og disses økonomiske konsekvenser, som kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse om, manglede Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence til at behandle klagerne.