Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af fritidsbolig/sommerhus i Assens Kommune

Assens Kommune afslog den 5. februar 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en fritidsbolig eller et sommerhus på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Snave By, Dreslette. Afslaget blev begrundet med, at ejendommen ligger i landzone, inden for kystnærhedszonen og skovbyggelinjen, samt i et område udpeget som særligt værdifuldt landskab og biologisk interesseområde i kommuneplanen. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen blev modtaget den 26. marts 2019.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen [matrikel1] er en 852 m² stor del af en landbrugsejendom, beliggende i landzone, cirka 100 meter vest for ejendommens stuehus og driftsbygninger. På matriklen findes en garage på cirka 200 m², opført i 1970'erne, som tidligere har fungeret som savværk, men ikke har været benyttet til dette formål i en årrække. Ejendommen ligger cirka 425 meter nord for kysten og umiddelbart syd for fredskov, i et område med spredt bebyggelse og marker. Umiddelbart øst for matriklen ligger to ældre sommerhuse, opført i henholdsvis 1962 og 1946.

Området er i kommuneplan 2017 for Assens Kommune udpeget som et område med særligt værdifulde landskaber og biologisk interesseområde. Kommuneplanens retningslinjer (nr. 6.3.8 og 6.5.2) fastsætter, at hensynet til at beskytte landskabets karakter og biologiske kvaliteter skal vægtes højt, og at bebyggelse kun må ske i ganske ubetydeligt omfang, såfremt beskyttelses- og naturforbedringer ikke tilsidesættes. Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen og skovbyggelinjen og er ikke omfattet af kommuneplanens rammer eller en lokalplan.

Ansøgningens indhold og kommunens begrundelse

Ansøgningen af 21. januar 2019 omhandlede opførelse af en fritidsbolig eller et sommerhus, der ifølge ansøgeren skulle ligge i naturlig forlængelse af to eksisterende sommerhuse og ikke være større end den eksisterende bygning. Ansøgningen indeholdt ingen tegninger eller illustrationer.

Assens Kommune begrundede afslaget på opførelse af et sommerhus med, at sommerhuse skal placeres i sommerhusområder. Afslaget på opførelse af et fritidshus blev begrundet med, at en tilladelse ville stride mod de landskabelige og naturmæssige hensyn, der varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne, og at matriklen ligger inden for kystnærhedszonen. Kommunen vurderede, at ansøgningen omhandlede opførelse af ny spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, hvilket som hovedregel bør afslås i landzone i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Klagerens anbringender og kommunens bemærkninger

Klageren anførte i sin klage, at kommunens henvisning til kystnærhedszonen og skovbyggelinjen var irrelevant, da der allerede findes adskillige ejendomme og fritidshuse inden for disse zoner, herunder to fritidshuse i lige linje med det ansøgte. Klageren oplyste desuden, at naboerne ønskede den eksisterende bygning udskiftet med et nyt fritidshus.

Kommunen bemærkede, at den eksisterende bygning var i så dårlig stand, at den ikke kunne benyttes til bolig, og at ansøgningen derfor skulle behandles som opførelse af ny bebyggelse. Kommunen fastholdt, at ny bebyggelse i landzone skal placeres i byzone eller udlagte områder, og at den ansøgte placering inden for kystnærhedszonen og skovbyggelinjen var afgørende. Kommunen understregede, at eksisterende bebyggelse på naboejendomme ikke kunne begrunde opførelse af ny bebyggelse i det åbne land, og at afgørelsen ville danne præcedens for fremtidige sager.

Planklagenævnet stadfæstede Assens Kommunes afgørelse af 5. februar 2019 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af fritidsbolig/sommerhus på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Snave By, Dreslette. Nævnet fandt, at en tilladelse ville være i strid med de hensyn, som varetages med landzonebestemmelserne, herunder planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og at opførelse af en ny bolig til fritidsbrug ville medføre spredning af bebyggelsen i det åbne land, hvilket er i strid med planlovens formål.

Vurdering af undtagelser og generelle principper

Planklagenævnet konstaterede, at der i landzone som udgangspunkt kræves tilladelse fra kommunen til opførelse af ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at undtagelsen i Planloven § 37, stk. 2, som tillader anvendelse af overflødiggjorte bygninger til en bolig uden landzonetilladelse, ikke kunne anvendes i denne sag. Dette skyldes, at det er en betingelse, at bygningen ikke er beliggende inden for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. Planloven § 37, stk. 2, nr. 3, hvilket er tilfældet for den ansøgte ejendom.

Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der er planlagt for det. Dette indebærer, at landzoneområder som udgangspunkt skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.

Kystnærhedszonen og skovbyggelinjen

Planklagenævnet understregede, at kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Der må kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Desuden må der ikke placeres bebyggelse inden for en afstand af 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Selvom der er undtagelser for bebyggelse med landzonetilladelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Nye sommerhuse og lighedsgrundsætningen

Nævnet fastslog, at udgangspunktet efter planloven er, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at nye sommerhuse ikke kan tillades i landzone. Vedrørende klagerens henvisning til lighedsgrundsætningen bemærkede nævnet, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og ikke er bundet af kommunens tidligere upåklagede afgørelser. De to eksisterende sommerhuse i nærheden var opført før zoneinddelingen i 1970 og var derfor ikke relevante for nævnets afgørelse.

Nævnets konklusion

Planklagenævnet lagde vægt på, at den ansøgte placering er i det åbne land, uden for kommuneplanens rammer, i kystnærhedszonen, inden for skovbyggelinjen og i et område med særlige beskyttelsesinteresser i kommuneplanen. Nævnet fandt ikke, at den eksisterende bygning på arealet kunne begrunde en tilladelse, da det ansøgte var i afgørende strid med landzonebestemmelsernes formål. En tilladelse ville desuden kunne få præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.