Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for nyetablerede haver, terrasse, udhus, hegn og stakit inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for en række nyetablerede anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Glatved By, Hoed. Ejendommen, der er på ca. 5,5 ha, ligger direkte til Kattegat og er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, med dele inden for den oprindelige 100 meter-beskyttelseslinje og registreret som hede og overdrev.

Baggrund for sagen

Sagen opstod efter en besigtigelse i 2015, hvor Naturstyrelsen (nu Kystdirektoratet) konstaterede, at haven var udvidet mod kysten, og at der var etableret hegn i den nyetablerede have (område 1). Desuden var der i et område syd for bygningen (område 2) foretaget terrænændringer, og et byggeri af et udhus på 20 m2 med tilhørende terrasse var påbegyndt. Klager fik besked på at standse byggeriet af udhuset, men færdiggjorde det efterfølgende.

Kystdirektoratet partshørte klager i december 2018 og varslede påbud om lovliggørelse af hegn/stakit ved ejendommens indgangsparti, udhus, terrasse, de nyetablerede haver samt hegning internt i haven. Klager ansøgte efterfølgende om lovliggørende dispensation for disse forhold.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet vurderede, at haverne i område 1 og 2 var etableret efter 2012 uden forudgående dispensation og derfor var omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Direktoratet fandt, at udhus, terrasse og hegning i de nyetablerede haver ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 om mindre anlæg i tilknytning til beboelsen i lovligt eksisterende haver, og heller ikke af den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Stakit og låge ved indgangspartiet blev heller ikke anset for omfattet af undtagelserne.

Direktoratet vurderede endvidere, at der ikke var grundlag for at dispensere efter den almindelige dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, da der ikke var tale om et særligt tilfælde. Klagerens argumenter om god tro, forskønnelse af området og berettiget forventning om dispensation blev ikke imødekommet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for nyetablerede haver, terrasse og udhus i nyetableret have, hegning internt i haven og stakit og låge langs ejendommens facade mod vejen indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Nævnet lagde til grund, at Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, med det formål at friholde strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb.

Vurdering af undtagelsesbestemmelser

Nævnet fandt, at udhuset og terrassen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da anlæggene med en beliggenhed på ca. 20 m fra beboelsen ikke kunne anses for at være i tilknytning til boligen. Det blev også fastslået, at arealerne i område 1 og 2 ikke kunne anses for lovligt etablerede haver, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4, da de på luftfoto frem til sommeren 2012 fremstod ukultiverede og ikke adskilte sig fra den omgivende natur. Selvom området umiddelbart syd for beboelsen (hvor stakit og låge er opført) blev anset for en lovligt etableret have, fandt nævnet, at det konkret opførte stakit og låge ikke var omfattet af de mindre anlæg, som ikke kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3.

Den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1 fandt ikke anvendelse for de nyetablerede haver, da disse ikke var lovligt etablerede.

Vurdering efter den almindelige dispensationsbestemmelse

Alle forholdene skulle derfor vurderes efter den almindelige dispensationsbestemmelse i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde og administreres meget restriktivt.

• Nyetablerede haver

  Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en betydelig udvidelse af haven, som fremtrådte markant i landskabet set fra stranden, især da haverne var etableret på en let skråning og på bekostning af natur registreret efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

• Udhus og terrasse

  Nævnet lagde vægt på, at anlæggene var opført i et åbent område direkte til kysten og på en ca. 7,5 m høj skrænt, hvilket påvirkede kystlandskabet væsentligt. Det blev anset som en skærpende omstændighed, at klager færdiggjorde byggeriet efter Naturstyrelsens besigtigelse og besked om at standse arbejdet.

• Hegning internt i haven

  Hegningen fremtrådte markant og udgjorde et fremmedelement i kystlandskabet, idet den var etableret på en let skrånende overflade ned mod stranden. Nævnet bemærkede, at hegning ikke er omfattet af den lempeligere dispensationsadgang efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3.

• Stakit og låge

  Nævnet lagde vægt på, at stakittet og lågen fremstod markant, og at der ikke er praksis for at dispensere til hegn efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Nævnet afviste klagerens argument om, at det ansøgte havde forskønnet området, da dette ikke kunne opveje den generelle beskyttelsesinteresse og var sket på bekostning af § 3-natur. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 3.