Planklagenævnets afvisning af at behandle Roskilde Kommunes afslag på udstykning med henvisning til Fingerplan 2017

Roskilde Kommune meddelte den 20. december 2018 afslag på en ansøgning om udstykning af en parcelhusgrund på en ejendom beliggende i byzone. Afslaget blev begrundet med, at udstykningen var i strid med bestemmelserne i Fingerplan 2017.

Ansøgning og kommunens begrundelse

Klageren ansøgte den 9. oktober 2018 om udstykning af en parcelhusgrund fra ejendommen. I ansøgningen blev det anført, at udstykningen ville medføre en grundstørrelse på minimum 700 m², hvilket var i overensstemmelse med bygningsreglement 2015. Klageren søgte dispensation og henviste til andre ejendomme i området.

Roskilde Kommune afslog ansøgningen med henvisning til Bekendtgørelse om Fingerplan 2017 § 33, nr. 4, som angiver, at der som hovedregel ikke kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse inden for støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn. Kommunen vurderede, at en udstykning til ny boligbebyggelse ville være i strid med Fingerplanen, da kommunen ikke efterfølgende ville kunne meddele byggetilladelse til en ny bolig.

Klagerens anbringender

Klageren indgav den 16. januar 2019 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fremhævede flere punkter:

• Der er ikke et direkte forbud mod udstykning i Fingerplan 2017.
• Afslaget er i strid med lighedsgrundsætningen, da kommunen tidligere har givet tilladelse til udstykning i området.
• Ejendommen ligger i byzone, mens Bekendtgørelse om Fingerplan 2017 § 33 alene vedrører landzone.
• Klageren henviste desuden til kortbilag U i Fingerplanen, som omhandler støjzoner for Københavns Lufthavn, Kastrup, der opererer med andre støjzoner.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Roskilde Kommunes afslag på udstykning. Afvisningen skyldtes, at nævnet ikke fandt, at kommunens afgørelse var truffet efter planloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen.

Planklagenævnets kompetencevurdering

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. For at nævnet kan behandle en klage, skal der være tale om en afgørelse truffet med hjemmel i planloven.

Nævnet vurderede, at Fingerplan 2017, som er fastsat af erhvervsministeren efter Planloven § 3, stk. 1, primært retter sig mod kommunernes kommune- og lokalplanlægning. Bestemmelserne i Fingerplanen er således ikke direkte bindende for borgere eller bygherrer. Kommuner har hverken ret eller pligt til at træffe selvstændige afgørelser, såsom tilladelser eller dispensationer til udstykning eller byggeri, direkte med hjemmel i Fingerplanen.

Kommunens vurdering af, at en udstykning i byzone var i strid med Fingerplanen, havde ifølge nævnet ingen retsvirkning i planretlig forstand, da der ikke samtidig var truffet en afgørelse om dispensation eller landzonetilladelse efter planloven. Det ansøgte lå desuden ikke i landzone, hvor Planloven § 35, stk. 1 kunne være relevant.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen. Nævnet tog ikke stilling til, om Fingerplanen kan inddrages i afgørelser vedrørende udstykning efter byggelovgivningen eller anden lovgivning, eller om forholdet var i strid med den gældende byplanvedtægt.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.