Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en besætningsdyrlæge vedrørende mangelfuld udfærdigelse af kvartals- og besøgsrapporter samt manglende registrering af indsatsområder på www.vetreg.dk i en svinebesætning. Indskærpelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af besætningsdyrlægen.
Sagens forhistorie begyndte med en sag om "Gult kort antibiotika" til en besætningsejer, hvor dyrlægen hjalp med at flytte en ordination af antibiotikummet Octacillin fra én aldersgruppe til en anden. I den forbindelse anmodede Fødevarestyrelsen om dokumentation, herunder besøgsrapporter og recepter. Det viste sig, at Octacillin, der var ordineret til hjernebetændelse hos polte, var blevet anvendt til akut diarré hos smågrise. Fødevarestyrelsen fandt, at dette ikke var tilstrækkeligt beskrevet i dyrlægens rapporter, og at der manglede en besætningsdiagnose i selve besøgsrapporten.
Dyrlægen klagede over indskærpelsen og anførte primært, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og begrundede den med, at dyrlægen ikke havde opfyldt kravene i Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 34, stk. 2 og Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 34, stk. 7. Styrelsen påpegede, at rapporterne skal indeholde en sammenfatning af dyrevelfærds- og sundhedstilstanden, en gennemgang af medicinregistreringer og en vurdering af medicinforbruget. Det blev fremhævet, at brugen af Octacillin til smågrise ikke var beskrevet i rapporterne, selvom dyrlægen var informeret herom. Desuden var der ikke registreret indsatsområder i VetReg, eller en aftale om, at der ikke var defineret indsatsområder. Styrelsen beklagede den lange sagsbehandlingstid og at korrespondance var sendt til klagers arbejdsplads, men fastholdt, at dyrlægen er forpligtet til at afgive oplysninger i henhold til .
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. januar 2019.
Nævnet fandt, at dyrlægen ikke havde overholdt Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 34, stk. 2, nr. 1, nr. 4 og nr. 8. Nævnet lagde vægt på, at:
Nævnet konkluderede, at rapporterne ikke tilstrækkeligt gennemgik relevante data, herunder det reelle medicinforbrug, vurderede fejl af betydning for dyrevelfærden, indeholdt en klinisk gennemgang af dyrenes sundhedstilstand eller vurderede medicinforbruget på baggrund af besætningens sundhedstilstand og diagnoser.
Nævnet fandt desuden, at dyrlægen ikke havde overholdt Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 34, stk. 7. Dette skyldtes, at Fødevarestyrelsens opslag i VetReg viste, at der ikke var defineret indsatsområder under dyrevelfærd, og at der heller ikke var registreret enighed om ikke at identificere nogen indsatsområder inden for den fastsatte frist på otte dage efter rådgivningsbesøgene i marts og april 2018.
Nævnet bemærkede endvidere, at dyrlægen er forpligtet til at afgive alle relevante oplysninger til Fødevarestyrelsen og yde fornøden bistand ved tilsyn og undersøgelser, jf. Dyrlægeloven § 32, stk. 1.
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.

Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg den 17. april 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at kravet var opfyldt for en svinebesætning.
Virksomheden anførte, at der var tale om en nødstald, hvor grise typisk kun opholdt sig i under et døgn i forbindelse med nedbrud på et nærliggende slagteri. Klager argumenterede for, at kravet om dyrlægetilsyn var unødvendigt, da:
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at kravet om årligt dyrlægetilsyn i Dyreværnsloven § 3, stk. 4 er obligatorisk for enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr. Styrelsen påpegede, at besætningen var registreret i CHR-registret som en produktionsbesætning ejet af klager og beliggende 4-5 km fra slagteriet. Derfor kunne den ikke betragtes som en del af slagteriet. Fødevarestyrelsen understregede, at der ikke findes undtagelser fra reglen for nødstalde eller kortvarigt ophold, og at den lovmæssige bemyndigelse til at undtage mindre husdyrbrug ikke er blevet udnyttet.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om at rykke en svinebesætning til sk...
Læs mere