Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om tidsforbrug ved kontrolbesøg

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Fødevarestyrelsens afgørelse om tidsforbrug på et kontrolbesøg. Sagen omhandler en virksomheds indsigelse mod fakturering for et opfølgende kontrolbesøg, hvor virksomheden mente, at tidsforbruget og antallet af kontrollører var urimeligt.

Baggrund for kontrolbesøget

Den 12. december 2018 udførte Fødevarestyrelsen et opfølgende kontrolbesøg hos klager, der varede fra kl. 13.00 til 14.27. Kontrolbesøget resulterede i en indskærpelse for manglende ophængning af kontrolrapport. Fødevarestyrelsen fakturerede for to tilsynsførende, hver med et tidsforbrug på fire påbegyndte kvarter, samt et grundgebyr, hvilket samlet beløb sig til 2.806 kr. Faktureringen var begrundet i Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 34, stk. 2, nr. 1, Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 2, Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 3, og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 65, stk. 4.

Klagerens indsigelser

Klager påklagede afgørelsen den 12. februar 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at:

• De kontrollerede forhold ikke var reelle og ikke krævede mere end én kontrollør i maksimalt en halv time.
• Egenkontrolprogrammet allerede var gennemgået ved et tidligere besøg, hvilket gjorde yderligere tidsforbrug unødvendigt.
• Det var urimeligt at sende to kontrollører til en opgave uden indhold.
• Der ikke var grund til at gennemføre gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at faktureringen var korrekt og lovlig. Styrelsen forklarede, at de ikke fakturerede for den fulde tilstedeværelsestid, men kun for den tid, der var brugt på opfølgning af den manglende ophængte kontrolrapport og udfærdigelse af kontrolrapporten. De anførte, at der var hjemmel til at opkræve gebyr for opfølgende kontrolbesøg og til at anvende flere tilsynsførende, da dette afviklede besøget hurtigere uden at øge tidsforbruget for klager. Styrelsen henviste til Fødevarelovens § 45, stk. 1, som fastslår, at virksomheder afholder omkostninger ved tilsyn og kontrol, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 artikel 54, stk. 5, der pålægger fødevarevirksomheder at afholde udgifter i forbindelse med offentlig kontrol.

Yderligere oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om at redegøre for hjemlen til at indsætte to tilsynsførende og opkræve takster for hver. Fødevarestyrelsen svarede, at selvom den dagældende betalingsbekendtgørelse ikke præcist angav hjemmel for betaling for flere tilsynsførende i tilfælde af Fødevarerejseholdets opfølgende kontrol, var det styrelsens mangeårige praksis at gøre dette, når det var nødvendigt eller praktisk. De præciserede, at den nugældende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 66, stk. 6 (og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 5) blot er en præcisering af gældende retstilstand. De fastholdt, at to tilsynsførende, der varetager forskellige opgaver, afvikler besøget hurtigere og ikke øger det samlede tidsforbrug.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 28. januar 2019 om tidsforbrug på kontrolbesøg.

Nævnets vurdering af tidsforbrug og fakturering

Nævnet fandt, at det registrerede tidsforbrug på kontrolbesøget den 12. december 2018 ikke overskred den anvendte tid, og at den deraf følgende fakturering var korrekt opgjort. Nævnet lagde vægt på, at kontrolbesøgets varighed var noteret til en time og 27 minutter på kontrolrapporten.

Anvendelse af to tilsynsførende

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens beslutning om at indsætte to tilsynsførende på kontrolbesøget. Nævnet lagde vægt på styrelsens oplysning om, at de tilsynsførende varetog forskellige opgaver under kontrolbesøget, hvilket muliggjorde en hurtig afvikling og samlet set ikke forlængede besøget sammenlignet med et besøg udført af én tilsynsførende. Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen havde faktureret korrekt for den anvendte tid i overensstemmelse med Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 34, stk. 2, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 3, idet der blev faktureret for fire påbegyndte kvarter á 325 kr. for hver af de indsatte tilsynsførende.

Rimelighed af tidsforbrug

Nævnet vurderede endvidere, at et tidsforbrug på en time pr. tilsynsførende, faktureret til fire påbegyndte kvarter pr. tilsynsførende, var et rimeligt tidsforbrug. Dette blev begrundet med, at kontrollen omfattede køkkenet og andre relevante områder, og at der blev konstateret overtrædelser af fødevarelovgivningen, som udløste en sanktion. Nævnet lagde også vægt på, at de tilsynsførende varetog forskellige opgaver for at sikre en hurtig afvikling af besøget, herunder udfærdigelse af kontrolrapporten inden for den fakturerede tid.

Afgørelsen er truffet efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 65, stk. 4 (nu: Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 66, stk. 4), og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 34, stk. 2, nr. 1 (nu: Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2, nr. 1), jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.