Stadfæstelse af afvisning af fredningssag i Roskilde Kommune

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom i Roskilde Kommune over kommunens beslutning om ikke at rejse en fredningssag med henblik på affredning af matr.nr. F 1, samt kommunens beslutning om pleje af arealet. Ejendommen er omfattet af fredningen af Tjæreby Hede fra 1921.

Baggrund for klagen

Klager anmodede Roskilde Kommune om at rejse en fredningssag for at affrede arealet. Klager argumenterede for, at fredningens formål ikke længere bestod, da området var eksproprieret og inddraget til lufthavnsformål, og det oprindelige lynglandskab ikke længere eksisterede. Klager ønskede at udvide lufthavnsområdet mod øst.

Kommunens vurdering og beslutning

Roskilde Kommune besluttede den 20. juni 2018 ikke at ophæve fredningen. Forvaltningen havde undersøgt området og konstateret, at det var tilgroet, men at der stadig fandtes rester af hedevegetation og frø, som kunne spire ved pleje. Kommunen vurderede, at området kunne genskabes som hedelyng ved pleje, og at der derfor ikke var grundlag for affredning. Kommunen meddelte desuden, at den ønskede at igangsætte pleje af arealet, da det var en unik naturtype i kommunen.

Klagerens juridiske argumenter

Klager betragtede kommunens beslutning som en forvaltningsretlig afgørelse, der kunne påklages efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Klager mente, at afgørelsen manglede begrundelse og klagevejledning. Klager henviste til, at en myndigheds afvisning af at behandle en sag, hvor den ellers kan træffe afgørelse, er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Klager argumenterede også for, at kommunen ikke havde hjemmel til at genskabe arealet via plejebekendtgørelsen, da det ifølge klager var naturgenopretning, der krævede en ny fredningssag.

Kommunens modsvar

Roskilde Kommune fastholdt, at beslutningen om ikke at rejse en fredningssag ikke var en påklagelig afgørelse, da det alene var fredningsnævnet, der kunne træffe afgørelse om opretholdelse af fredning. Kommunen havde blot brugt sin ret til ikke at rejse sagen. Kommunen afviste at genforelægge sagen for byrådet, da beslutningen var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og redegjorde for, hvordan plejebekendtgørelsen fandt anvendelse uden behov for en ny fredning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Roskilde Kommunes byrådsbeslutning om ikke at rejse fredningssag og om pleje af arealet.

Begrundelse for afvisning af klage over fredningssag

Nævnet fastslog, at en kommunalbestyrelses beslutning om ikke at anvende sin ret til at rejse fredningssag efter Naturbeskyttelsesloven kapitel 6, herunder Naturbeskyttelsesloven § 33, stk. 3, ikke indeholder en afgørelse, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Dette gælder uanset om der er tale om rejsning af en ny fredningssag eller affredning af en eksisterende fredning. Derfor kunne Roskilde Kommunes beslutning om ikke at rejse fredningssag om affredning ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Begrundelse for afvisning af klage over pleje

Nævnet vurderede, at kommunalbestyrelsens beslutning om at foretage pleje efter Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn § 1, stk. 1 var en procesledende beslutning. En sådan beslutning indeholder ikke en afgørelse, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, og kunne derfor heller ikke påklages til nævnet. Nævnet bemærkede dog, at konkret varslede plejeforanstaltninger med baggrund i en udarbejdet plejeplan kan indbringes for fredningsnævnet, hvis kommunen og ejendommens ejer ikke kan opnå enighed, jf. Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn § 1, stk. 5.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af klagen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.