Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borgers anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse, hvorved en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende opførelse af en pavillon blev afslået. Den oprindelige sag drejede sig om en ansøgning om tilladelse til at opføre en pavillon inden for en beskyttelseslinje, hvilket kommunen havde givet afslag på.
Den første anmodning om genoptagelse vedrørte kommunens oprindelige afslag på opførelse af pavillonen. Kommunen havde vurderet, at pavillonen ville stride mod bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven § 69, som regulerer beskyttelseslinjer langs kystnære områder, søer og vandløb. Borgeren anmodede herefter om genoptagelse af denne afgørelse, men fik afslag herpå.
Den foreliggende sag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet omhandler borgerens efterfølgende anmodning om genoptagelse af afslaget på genoptagelse. Borgeren anførte, at der forelå nye oplysninger eller væsentlige fejl i den tidligere afgørelse, som berettigede en genoptagelse af sagen. Nævnet skulle derfor vurdere, om betingelserne for at genoptage en sag om afslag på genoptagelse var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afslag på at genoptage sagen om afslag på genoptagelse af sagen om pavillonen.
Nævnet lagde vægt på, at en sag kun kan genoptages, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller hvis der er begået væsentlige retlige eller faktiske fejl ved den tidligere afgørelse. Nævnet fandt ikke, at borgerens anmodning indeholdt sådanne nye oplysninger eller påviste væsentlige fejl i den tidligere afgørelse om afslag på genoptagelse. Der var således ikke grundlag for at fravige det almindelige princip om, at en forvaltningsafgørelse er endelig, medmindre særlige omstændigheder taler for genoptagelse.
Nævnet henviste til de almindelige forvaltningsretlige principper for genoptagelse, som ofte bygger på en konkret vurdering af sagens omstændigheder og de fremlagte oplysninger. I dette tilfælde fandt nævnet ikke, at de fremlagte argumenter eller oplysninger var tilstrækkelige til at berettige en genoptagelse af den tidligere afgørelse om afslag på genoptagelse. Afgørelsen var i overensstemmelse med principperne for genoptagelse af sager i forvaltningen, herunder de principper der kan udledes af Forvaltningsloven § 32.
CivilstyrelsenErstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæring By, Egå. Naturklagenævnet havde den 5. september 2002 og 9. juni 2004 stadfæstet Århus Amts afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 til bibeholdelse af en jordopfyldning op ad en stensætning på ejendommen. Disse afgørelser blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
Klager havde oprindeligt anført, at jordopfyldningen og stensætningen burde bibeholdes, da ejendommen lå i et fuldt udbygget sommerhusområde, hvilket ifølge klager burde medføre en mindre restriktiv håndhævelse af strandbeskyttelsesreglerne. Klager fremhævede desuden, at stensætningen ikke var skæmmende, ikke kunne ses fra stranden, og ville beskytte mod oversvømmelser. Et væsentligt argument var også, at en plan grund var afgørende for klagers færdsel på ejendommen grundet en fremadskridende øjensygdom.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Naturklagenævnet afviste disse argumenter med henvisning til, at strandbeskyttelseslinjen administreres lige restriktivt i sommerhusområder som andre steder, og at stensætningens synlighed fra stranden ikke var afgørende. Nævnet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.
Ejeren anmodede den 5. april 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Til støtte for anmodningen blev det anført, at etableringen af et lavt stengærde alene var sket for at gøre haven handicapvenlig og forhindre klager, der er blind, i at falde ned ad skrænten. Der blev også henvist til forestående lovændringer af naturbeskyttelsesloven, som formentlig ville lempe reglerne for mindre anlæg.
En tidligere genoptagelsesanmodning af 16. september 2016, hvor klager gjorde gældende, at Naturklagenævnet ikke havde taget stilling til ejerens svære syns- og hørehandicap, blev afvist grundet manglende gebyrindbetaling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af en sag vedrørende skr...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vandi...
Læs mere