Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til svinebrug - ophævelse og hjemvisning

Skanderborg Kommune meddelte den 6. februar 2019 miljøgodkendelse til en udvidelse af et svinebrug på [A1], 8670 Låsby. Godkendelsen, der er meddelt i medfør af husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, indebærer, at husdyrbruget overgår til ny regulering efter produktionsareal (stipladsmodellen) og omfatter hele husdyrbruget, da der er tale om et IE-husdyrbrug med mere end 2.000 stipladser til fedesvin. Udvidelsen skulle ske i to etaper, hvor etape 2 omfattede etablering af en ny stald og en ny gyllebeholder på 5.000 m3 samt to nye fortanke, hvilket ville udvide det samlede produktionsareal fra 4.593 m2 til 6.490 m2. Tidligere godkendelser fra 2010 og 2015, samt en stadfæstelse fra Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, er en del af sagens forhistorie. Klager, en omboende, påklagede afgørelsen den 7. marts 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte faktuelle fejl i grundlaget for miljøgodkendelsen, herunder forkert angivelse af klagers ejendoms placering i forhold til husdyrbruget, tvivl om lugtberegningernes korrekthed, især vedrørende lukkede gyllebeholdere, og frygt for forværrede lugtgener fra den nye gyllebeholder tæt på ejendommen. Klager mente desuden, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til indsigelser om placering af ny stald og gyllebeholder, samt manglende overholdelse af vilkår om beplantning. Skanderborg Kommune erkendte en mindre fejl i ejendomsplaceringen, men fastholdt, at det ikke ændrede lugtberegningerne. Kommunen bemærkede, at overdækning af gyllebeholdere ville blive kontrolleret ved tilsyn, og at beplantningen var ung, men ville vokse sig større over tid. I forbindelse med sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en udtalelse vedrørende fortolkningen af grundlaget for samling af afkast i OML-modellen. DCE vurderede, at de 16 afkast på de eksisterende stalde ikke kunne samles til ét afkast på grund af for stor afstand mellem grupperne, og at det i stedet ville være mere korrekt at simulere med fire afkast (fire grupper á fire afkast), forudsat at afkastene havde hastigheder på mindst ca. 7 m/s og var sammenlignelige i højde, temperatur og hastighed. DCE præciserede desuden, at den frie afstand mellem yderkanter af naboafkast bør være mindre end ca. 20 % af den ydre diameter, og at flere end to afkast skal være samlet i et tilnærmet kvadrat eller cirkel for at kunne samles beregningsmæssigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Skanderborg Kommunes afgørelse af 6. februar 2019 om miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug og hjemvist sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er truffet med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse, og det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelsen af beskyttelsesniveauet for lugt, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2. Kommunen er tilsynsmyndighed for øvrige klagepunkter, og tilsynsanliggender kan ikke påklages til nævnet, jf. husdyrbruglovens § 48, stk. 2. Husdyrbruget er omfattet af godkendelsespligt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, og en godkendelse skal indeholde vilkår om indretning og drift, jf. husdyrbruglovens § 27, stk. 1. De nærmere regler er fastsat i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal vurdere, om husdyrbruget kan indebære en væsentlig virkning på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 34, stk. 1, og fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget ikke har væsentlig virkning, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 36, stk. 1. En væsentlig virkning anses for at foreligge, hvis beskyttelsesniveauet for lugt ikke kan overholdes, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1 og 2 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug §§ 31-33. Standardberegninger viste, at lugtgeneafstanden ikke var overholdt til byzone/sommerhusområde og nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt. Ansøger valgte derfor en konkret spredningsberegning efter OML-modellen. Nævnet konstaterede, at FMK-modellen i etape 1 viste en længere geneafstand end den vægtede gennemsnitsafstand til nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt. En konkret OML-beregning kan kun erstatte FMK-modellen, hvis der er tale om meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis. På baggrund af DCE's faglige notat fandt nævnet, at forudsætningerne for at slå røgfanerne sammen i tre samleafkast ikke var opfyldt, da afkastene ikke ligger meget tæt ved hinanden. Den indbyrdes afstand mellem de to grupper med otte afkast i hver opfylder ikke kravet om, at den frie afstand mellem yderkanter af naboafkastene er mindre end ca. 20 % af den ydre diameter, ligesom afkastene ikke er samlet i et tilnærmet kvadrat eller cirkel. Der er derfor ikke tale om meget afvigende ventilationsforhold, hvorfor FMK-modellens beregninger ikke kan erstattes af konkrete OML-beregninger. Da lugtbeskyttelsesniveauet ikke er overholdt, er kommunens afgørelse behæftet med en væsentlig retlig mangel. ### Fornyet behandling af sagen Ved den fornyede behandling skal Skanderborg Kommune: - Vurdere muligheden for at regne fire samleafkast pr. stald bestående af fire afkast samlet i et tilnærmet kvadrat eller cirkel, hvor den frie afstand mellem yderkanter af naboafkast er mindre end ca. 20 % af den ydre diameter. - Sikre, at forudsætningerne om, at afkastene skal have hastigheder på mindst 7 m/s, og at røgfanerne skal være helt sammenlignelige med hensyn til afkasthøjde, røggastemperatur og røggashastighed, er opfyldt. - Vurdere, om de data, der indgår i den anvendte OML-beregning, er korrekte, og forholde sig til ansøgers tolkning af beregningsresultaterne. - Inddrage terræneffekt i OML-beregningen, da dele af byzonegrænsen og nabobeboelser ligger i et højere niveau end husdyrbruget. - Anvende vejrdata baseret på 10 års gennemsnit (Aalborg) og en skarp tolkning. - Fastlægge et lugtcentrum ud fra placeringen af de enkelte afkast i henholdsvis etape 1 og etape 2, hvorfra afstanden til naboerne udmåles og indlægges som receptorer. - Udpege alle relevante enkeltboliger uden landbrugspligt, herunder [A3], og beregne lugt til mere end ét punkt på byzonegrænsen, samt tage afsæt i den nyeste kommuneplanramme. - Fastsætte vilkår om den konkrete indre diameter på de anvendte afkast, samt højde og placering af afkast, ligesom der bør fastsættes vilkår om opretholdelse af ”god staldhygiejne”. ### Øvrige bemærkninger - Gyllebeholderen på [A4] skal indgå i miljøgodkendelsen af husdyrbruget på [A1], da de tilhører samme matrikulære ejendom, jf. husdyrbruglovens § 3, nr. 1. - Husdyrbrugets BAT-krav skal beregnes korrekt, og den beregnede ammoniakemission må ikke overstige det korrekt fastsatte BAT-krav, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 25, stk. 1. De eksisterende stalde og gyllebeholdere skal indgå som ”eksisterende staldafsnit/gødningsopbevaringsanlæg, BAT-krav fastsat i tidligere afgørelse”, og effekten af forsuringsanlægget skal indgå med 64 %. - Fortanken på 99 m3 er et opsamlingsanlæg og skal betragtes som en del af staldsystemet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 3, nr. 28, og skal derfor ikke indregnes særskilt som et opbevaringsanlæg. - Kommunen skal kun fastsætte vilkår om etablering af forsuringsanlægget, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 37. - Der skal fastsættes vilkår til gyllebeholdernes overfladeareal, da det er dette, der indgår i beregningen af ammoniakemissionen, og ikke rumfanget.