Klage over kommunes vedligeholdelsesarbejde på privat fællesvej afvist på grund af for sen klage og kommunalt skøn

En grundejer klagede over, at Faaborg-Midtfyn Kommune havde udført vedligeholdelsesarbejde på en privat fællesvej på landet for grundejerens regning. Grundejeren mente, at kommunen havde udøvet selvtægt, og at han allerede havde opfyldt sin vedligeholdelsespligt. Klagen omhandlede desuden fordelingen af vedligeholdelsesudgifter.

Sagens forløb

Faaborg-Midtfyn Kommune traf i januar 2020 afgørelse om vedligeholdelse af den private fællesvej Damgårdsvej og fordelte udgifterne mellem de vejberettigede. Klagerens andel blev fastsat til 30%. Da kommunen vurderede, at en del af klagerens strækning ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt, blev der i sommeren 2020 først sendt et varsel og derefter et påbud om at udføre arbejdet. Da arbejdet ikke blev udført inden for fristen, lod kommunen arbejdet udføre af en entreprenør for klagerens regning i henhold til Privatvejslovens § 16, stk. 2. Klageren modtog efterfølgende en regning for arbejdet og klagede i december 2020 til Vejdirektoratet.

Juridisk ramme for vedligeholdelse

De vejberettigede er forpligtet til at holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand, jf. Privatvejslovens § 13. Hvis dette ikke sker, kan kommunen som vejmyndighed:

• Træffe afgørelse om, at vejen skal vedligeholdes, og hvordan den fremtidige vedligeholdelse skal foregå, jf. Privatvejslovens § 15, stk. 1.
• Fordele arbejdet og udgifterne mellem de vejberettigede baseret på deres brug af vejen, jf. Privatvejslovens § 15, stk. 4.
• Pålægge de forpligtede at udføre konkrete arbejder inden for en fastsat frist, jf. Privatvejslovens § 16, stk. 1.
• Lade arbejdet udføre for de forpligtedes regning, hvis fristen overskrides, jf. Privatvejslovens § 16, stk. 2.

Vejdirektoratets vurdering

Vejdirektoratet afviste at behandle klagen med følgende begrundelser:

• Manglende rettidig klage: Klageren havde ikke påklaget kommunens påbud fra sommeren 2020 inden for klagefristen på 4 uger. Den efterfølgende regning var en konsekvens af disse tidligere afgørelser og udgjorde ikke en ny, selvstændig afgørelse, der kunne påklages.
• Kommunalt skøn: Vurderingen af vejens stand, hvilken type vedligeholdelse der er nødvendig, og fordelingen af udgifter er baseret på et vejteknisk og konkret skøn fra kommunens side. Vejdirektoratet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål og ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelser, jf. Privatvejslovens § 87, stk. 2.

Da klagen vedrørte forhold, der enten ikke var påklaget rettidigt eller hørte under kommunens skøn, blev klagen afvist.

Vejdirektoratet afviser klagen, da de forhold, klageren har påpeget, dels ikke udgør en afgørelse, der kan påklages, og dels vedrører kommunens skønsmæssige vurderinger, som Vejdirektoratet ikke har kompetence til at tage stilling til.