Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport, hvor der ikke var anført bemærkninger om tagkonstruktionens tilstand. Klager var sælger af ejendommen.
Klager gjorde gældende, at den bygningssagkyndige burde have bemærket skader på tagets PUR-skum samt mangelfuld ventilation i tagrummet. Klager krævede, at den sagkyndige skulle holdes ansvarlig for de omkostninger, der opstod i forbindelse med udbedring af taget.
De nye købere af ejendommen stillede som betingelse for handlen, at klager (sælger) skulle stille en bankgaranti på 106.000 kr. til dækning af de konstaterede mangler ved taget. Klager dokumenterede at have lidt et tab, da beløbet blev udbetalt til køberne.
Der blev afholdt en syns- og skønsforretning på ejendommen, hvor en uvildig skønsmand vurderede tagets tilstand. Skønsmandens erklæring udgjorde et centralt grundlag for nævnets afgørelse.
Ankenævnet for Huseftersyn fandt den indklagede bygningssagkyndige erstatningsansvarlig for de manglende bemærkninger i tilstandsrapporten.
Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering og konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have beskrevet de synlige skader på PUR-skummet og den utilstrækkelige ventilation i tagrummet under sin besigtigelse.
Da klager havde dokumenteret et økonomisk tab som følge af de manglende oplysninger, blev den sagkyndige pålagt at betale erstatning. Erstatningsbeløbet blev fastsat skønsmæssigt til 85.000 kr. i overensstemmelse med skønserklæringen, efter der var foretaget et fradrag for forbedringer. Det forhold, at klager havde betalt et højere beløb til de nye købere, ændrede ikke ved nævnets fastsættelse af erstatningen.
Indklagede blev desuden pålagt at betale udgifterne til syns- og skønserklæringen på 6.309,50 kr. Klager fik sit klagegebyr på 250 kr. refunderet.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen den 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.
Rapporten kommer som opfølgning på Kulturministeriets tilsyn.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Tryg Forsikring...
Læs mereDenne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskiftef...
Læs mere