Dispensation til strandtrappe inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til en strandtrappe beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Tisvildeleje, Gribskov Kommune. Kystdirektoratet havde den 8. januar 2019 meddelt afslag på ansøgningen og varslet påbud om fjernelse af trappen.

Ejendommen, der er et sommerhus på ca. 0,5 ha, ligger i første række ud til Kattegat og er delvist omfattet af den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje, som er reduceret til 78 m. På ejendommens stejle kystskrænt er der anlagt en ca. 35 m lang strandtrappe, der i sin helhed ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet konstaterede, at strandtrappen var opført mellem 1985 og 1989 og efterfølgende udskiftet i perioden 2008-2011, hvor den fik tilføjet et plateau og fremstod mere markant i landskabet. Direktoratet lagde til grund, at trappen skulle vurderes efter den oprindelige strandbeskyttelseslinje, og at der efter administrativ praksis som udgangspunkt ikke meddeles dispensation til private strandtrapper inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet vurderede, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, og at trappens alder på ca. 30 år ikke var afgørende. Direktoratet fremhævede, at trappen fremstod markant i kystlandskabet, og at en dispensation kunne medføre en uheldig præcedensvirkning i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Der var adgang til stranden via en offentlig nedgang 450 m vest for ejendommen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. februar 2019. Klager anførte, at:

• Der sandsynligvis har eksisteret en trappe siden 1960'erne, hvilket ville betyde, at den skulle vurderes efter ældre regler.
• Strandtrappen benyttes af en større gruppe mennesker, herunder børn og ældre fra en frikirke, og en fjernelse ville være til stor gene.
• Fjernelse af trappen ville øge færdslen på selve skråningen, hvilket ville belaste og forandre området i strid med lovens intentioner.
• En dispensation ikke ville skabe uønsket præcedens, da trappen har eksisteret i over 30 år og benyttes af en større gruppe end almindelige strandtrapper.
• Klager var villig til at fjerne strandtrappens plateau.

Kystdirektoratet fastholdt sin vurdering og henviste til nye luftfotos fra 1954, 1978 og 1985, der ifølge direktoratet viste, at der ikke var en strandtrappe før 1985. Direktoratet anførte desuden, at selvom trappen bruges af en forening, er den ikke offentlig, og behovet for en privat strandtrappe ikke adskiller sig fra andre sommerhusejeres behov. Sagen blev behandlet efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kystdirektoratets afgørelse af 8. januar 2019 om afslag på lovliggørende dispensation til strandtrappen. Nævnet meddeler i stedet en dispensation på vilkår om, at plateau og gelænder på den ene side af strandtrappen fjernes.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde til grund, at strandtrappen er opført mellem 1985 og 1989 og udskiftet i perioden 2009-2011, hvor dens bredde blev udvidet, og et plateau samt gelænder blev tilføjet. Nævnet vurderede, at trappens samlede areal var forøget fra ca. 26 m² til ca. 39 m².

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den omstændighed, at strandtrappen har ligget upåtalt på stedet i op til 32 år, medfører, at hensynet til ejerens indrettelse overstiger det samfundsmæssige behov for at kræve fysisk lovliggørelse. Dette er i overensstemmelse med nævnets praksis om, at retten til at forlange fysisk lovliggørelse kan fortabes efter en vis længere tid, afhængigt af en konkret vurdering af den ulovlige indretnings karakter og afvejning af almene interesser over for ejerens hensyn. Nævnet konkluderede, at den eksisterende strandtrappe udgør et særligt tilfælde, der kan danne baggrund for dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.

Nævnet fandt dog, at dispensationen alene kunne meddeles på vilkår om, at plateauet og det ene gelænder fjernes. Dette skyldes, at trappen uden disse elementer visuelt fremstår mere lig med den oprindelige trappe før udvidelsen. Kystdirektoratet skal fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 1.