Stadfæstelse af afslag på dispensation til spredning af sediment i fredet område

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 17. januar 2019, som meddelte dispensation til oprensning af en sø, men afslog dispensation til spredning af det opgravede sediment i en have inden for fredningen af Odense Ådal, etape II. Klageren, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. februar 2019.

Klageren anførte, at terrænet omkring søen er blevet lavere over 27 år på grund af årlige oversvømmelser. Spredning af sedimentet ville derfor bidrage til at bevare området i dets nuværende tilstand i overensstemmelse med fredningens formål, mens bortkørsel ville ændre terrænet yderligere. Klageren fremhævede også, at udspredningen ikke ville medføre en permanent terrænændring, da udtørring og omsætning ville reducere lagtykkelsen betydeligt.

Klageren henviste desuden til Fredningsnævnet for Fyns tidligere praksis fra 2004, hvor der blev meddelt dispensation til at placere opgravet slam fra en mølledam på et areal inden for samme fredning. Klageren mente, at dette skabte præcedens for den aktuelle sag.

Ejendommen og Fredningen

Ejendommen er en beboelsesejendom på 6.220 m², der grænser op til Odense Å. På arealerne nærmest åen ligger en sø på ca. 900 m², som har direkte forbindelse til åen. Både søen og det omkringliggende areal er registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 som henholdsvis sø og mose. Området ligger op til Natura 2000-område nr. 114 Odense Å.

Ejendommen er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 29. november 2010 om fredning af Odense Ådal, etape II. Formålet med fredningen er at sikre en spredningskorridor for plante- og dyreliv, bevare og udbygge naturtyper samt bevare området i dets nuværende tilstand. Fredningens § 2 fastslår, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, medmindre ændringer er påbudt, tilladt eller dispenseres fra. Fredningens § 9 forbyder terrænændringer, dog med mulighed for tilladelse i forbindelse med naturpleje og naturgenopretning.

Sagens Forløb

Klageren ansøgte den 10. september 2018 om dispensation til oprensning af søen og ønskede at udjævne det opgravede sediment på den omkringliggende græsplæne. Miljøstyrelsen udtalte, at fredningsnævnet burde være særligt opmærksom på indflydelse på Odense Å og Natura 2000-området samt fredningens § 9 om terrænændringer.

Odense Kommune besigtigede ejendommen og vurderede, at materialet, der skulle fjernes, havde en tykkelse på ca. 1 meter, hvoraf halvdelen var sediment. Klageren ønskede at sprede sedimentet på et areal på 3.000 m² med ca. 15 cm's tykkelse. Kommunen påpegede risikoen for udvaskning til Odense Å og anbefalede spredning i græssets vækstsæson for at undgå påvirkning af Natura 2000-området.

Fredningsnævnet for Fyn meddelte den 17. januar 2019 dispensation til oprensning af søen, men afslog dispensation til spredning af sedimentet. Nævnet lagde vægt på, at udspredningen af sedimentet var i strid med fredningens forbud mod terrænændringer og ikke kunne begrundes i fredningens formål, på trods af klagerens forventning om hurtig reduktion af lagtykkelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Fyns afgørelse af 17. januar 2019 om dispensation til oprensning af søen og afslag på dispensation til spredning af sediment i haven. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som giver fredningsnævnet mulighed for at dispensere, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnet for Fyns afslag. Nævnet lagde vægt på, at spredningen af sedimentet på arealet omkring søen hverken udbygger eller genopretter områdets naturtyper. Dette strider mod fredningens § 9 om terrænændringer og kan ikke begrundes i fredningens formål, jf. fredningens § 2.

Nævnet bemærkede desuden, at oprensningen af søen, som er det naturforbedrende tiltag, kan udføres uden at sedimentet spredes på det omkringliggende areal i strid med fredningens § 9.

Tidligere Praksis

Miljø- og Fødevareklagenævnet anerkendte, at forholdene i denne sag lignede en sag fra 2004, hvor Fredningsnævnet for Fyns Amt meddelte dispensation til at placere opgravet slam inden for fredningen. Nævnet fastslog dog, at denne tidligere afgørelse ikke var påklaget til det daværende Naturklagenævn og derfor ikke var præcedensdannende for nærværende sag, da den ikke var udtryk for en administrativ praksis fastlagt af den øverste administrative instans eller af domstolene.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.