Klage over påbud om lovliggørelse af kolonihavehus' højde

Brøndby Kommune udstedte den 19. december 2018 et påbud om lovliggørelse af højden på et kolonihavehus beliggende på [adresse1]. Påbuddet blev givet, da huset overskred højdebegrænsningen på 4,3 meter, som fastsat i lokalplan nr. 405, kolonihaverne i Den Grønne Kile. Huset blev konstateret at være 18 cm for højt. Ejeren af kolonihavehuset klagede den 8. januar 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på manglende partshøring og et angiveligt forkert retligt grundlag for påbuddet. Klageren anmodede også om opsættende virkning, hvilket nævnet ikke tog stilling til, da kommunen havde oplyst, at den ikke ville håndhæve påbuddet under en verserende retssag. Kommunen ejer grunden, som er udlejet via et kolonihaveforbund og en haveforening til klageren, der har opført huset.

Sagens forhistorie

Forud for det aktuelle påbud havde Brøndby Kommune den 21. juni 2017 afslået en lovliggørende dispensation for husets højde. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som den 5. marts 2018 opretholdt kommunens afslag (sagsnr. NMK-33-04215). En anmodning om genoptagelse af denne sag blev afvist af nævnet den 29. oktober 2018.

Kommunen havde den 14. juni 2018 varslet et lovliggørelsespåbud og foretaget partshøring. Dette førte til et påbud den 29. juni 2018, som Planklagenævnet dog ophævede den 26. november 2018 (sagsnr. 18/06251) på grund af manglende klarhed og hjemmel. Det var herefter, at kommunen udstedte det nye, mere præcise påbud den 19. december 2018, med henvisning til Planloven § 63.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at påbuddet var retligt mangelfuldt, da kommunen angiveligt ikke havde fulgt sine egne regler for højdemåling, hvilket blev anset for ulovlig forskelsbehandling. Desuden fastholdt klageren, at der ikke var foretaget tilstrækkelig partshøring forud for påbuddet af 19. december 2018. Klageren henviste også til en verserende retssag vedrørende Planklagenævnets tidligere afgørelse af 5. marts 2018, som klageren mente ville blive irrelevant, hvis påbuddet blev håndhævet. Kommunen fastholdt påbuddet og henviste til, at den tidligere partshøring var tilstrækkelig, da sagens faktiske omstændigheder ikke havde ændret sig.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Brøndby Kommunes påbud af 19. december 2018. Nævnet vurderede sagen ud fra sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder tilsynsafgørelser om lovliggørelse af ulovlige forhold i henhold til Planloven § 51, stk. 3. Nævnet understregede, at det ikke kan tage stilling til kommunens udøvelse af tilsynspligten, herunder tilrettelæggelse, prioritering eller sagsbehandlingstid.

Vurdering af partshøring

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde pligt til at foretage en fornyet varsling og partshøring af klageren forud for påbuddet af 19. december 2018. Dette skyldtes, at der ikke var fremkommet nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder eller eksterne faglige vurderinger, som klageren ikke allerede måtte antages at være bekendt med siden den oprindelige partshøring den 14. juni 2018. Det måtte desuden stå klageren klart, at der ville blive stillet krav om fysisk lovliggørelse af husets højde. Nævnet henviste til Forvaltningsloven § 19 og bemærkede, at klageren havde haft mulighed for at komme med relevante bemærkninger.

Partshøring af andre parter

Vedrørende partshøring af kolonihaveforbundet eller haveforeningen fastslog nævnet, at påbuddet om lovliggørelse af husets højde ikke vedrørte en ulovlig brug af ejendommen. Ifølge Planloven § 63, stk. 1 påhviler pligten til at berigtige et ulovligt forhold ejeren, og kun ved ulovlig brug også brugeren. Da påbuddet ikke omhandlede ulovlig brug, var kommunen ikke forpligtet til at partshøre forbundet eller foreningen. Kommunen, som ejer af grunden, blev desuden anset for at være bekendt med sagen og dermed varslet og partshørt.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.