Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for købmand – manglende bogføring og privatforbrug

Sagen omhandlede Landsskatterettens vurdering af Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. Forhøjelsen var baseret på tilsidesættelse af klagerens regnskab grundet mangelfuld bogføring, udeholdt omsætning og et negativt privatforbrug. Sagen berørte også spørgsmålet om klagerens ret til at anvende virksomhedsordningen.

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed ([virksomhed1]) som købmand og døgnkiosk og var desuden ejer af et anpartsselskab ([virksomhed2] ApS). Skattestyrelsen havde konstateret uoverensstemmelser mellem bogført omsætning og indsætninger på klagerens forretningskonto, herunder manglende bogføring af Dankort-salg på specifikke dage i både 2015 og 2016. Derudover var der identificeret en bogføringsfejl i 2015, hvor omsætning fejlagtigt var bogført som en udgift. Skattestyrelsen havde også beregnet et negativt privatforbrug for klagerens husstand i 2015, hvilket førte til en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Skattestyrelsen argumenterede for, at klagerens regnskab ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven § 6 og Bogføringsloven § 7, da det ikke var sikret mod fejl, og alle transaktioner ikke var nøjagtigt registreret. Desuden var der ingen kontant kassebeholdning primo/ultimo, hvilket blev anset for usandsynligt for en købmandsvirksomhed. Det negative privatforbrug i 2015 blev sammenholdt med rådighedsbeløbssatserne for gældssanering, hvilket understøttede den skønsmæssige forhøjelse. Skattestyrelsen mente også, at klageren ikke havde overholdt betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2 og Bekendtgørelse om mindstekrav til bogføring i mindre virksomheder § 19, da virksomhedens og privatøkonomien ikke var adskilt, og bogføringskravene ikke var opfyldt. Dette medførte en ophørsbeskatning af opsparet overskud.

Klagerens repræsentant bestred Skattestyrelsens privatforbrugsberegning for 2015 og anførte, at den var behæftet med fejl. Repræsentanten fremlagde en alternativ kapitalforklaring og formueopgørelse, der ifølge dem viste tilstrækkelige midler til privatforbrug. For 2016 fastholdt repræsentanten, at de af Skattestyrelsen anførte manglende omsætninger var bogført på andre dage, og at antallet af bogførte omsætninger stemte overens med antallet af åbningsdage. Repræsentanten nedlagde påstand om, at regnskabet ikke kunne tilsidesættes, og at forhøjelserne skulle nedsættes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskab ikke opfyldte kravene til at kunne lægges til grund for den skattepligtige indkomst. Dette skyldtes manglende løbende bogføring, der umuliggjorde kontrol og afstemning af virksomhedens indtægter, samt fraværet af daglige kasseafstemninger trods stor kontant omsætning. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Indkomståret 2015

Indsætninger og bogføring: Landsskatteretten fandt det berettiget, at Skattestyrelsen forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 5.430 kr. ekskl. moms som følge af manglende bogført omsætning den 1. januar 2015. Indsætningen på 6.787,50 kr. inkl. moms udgjorde skattepligtig omsætning.

Derimod fandt retten ikke grundlag for at forhøje klagerens overskud med 5.002 kr. ekskl. moms baseret på indsætningerne den 29. marts 2015. Retten lagde vægt på, at der allerede var bogført en omsætning på 20.416,75 kr. inkl. moms samme dag, hvorfor indsætningerne på 6.252,55 kr. inkl. moms sandsynligvis var indeholdt i den samlede bogførte omsætning. Landsskatteretten nedsatte derfor klagerens overskud af virksomhed med 5.002 kr. for indkomståret 2015.

Bogføringsfejl: Vedrørende bogføringsfejlen den 16. maj 2015, hvor 24.316,60 kr. inkl. moms fejlagtigt var bogført som en udgift, var retten enig med Skattestyrelsen i, at der var tale om en fejl. Retten præciserede dog, at forhøjelsen skulle ske med omsætningen eksklusive moms, hvilket udgjorde 19.453 kr. (afrundet). Klageren skulle derfor forhøjes med 38.906 kr. (19.453 kr. x 2). Landsskatteretten nedsatte således klagerens overskud af virksomhed med 9.726 kr. (48.632 kr. – 38.906 kr.).

Privatforbrug: Skattestyrelsen havde skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud med 248.800 kr. som udeholdt omsætning på baggrund af et negativt privatforbrug. Landsskatteretten foretog følgende justeringer i privatforbrugsberegningen:

• Lån til selskabet [virksomhed2] ApS: Retten fastholdt, at det samlede lån på 1.133.000 kr. skulle indgå i beregningen, da klagerens forklaring om en lavere mellemregning ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
• Lån fra [virksomhed3]: Baseret på det fremlagte gældsbrev, hvoraf det fremgik, at klageren skulle afdrage 15.000 kr. månedligt fra 1. juni 2015, opgjorde retten gælden ultimo 2015 til 145.000 kr. (250.000 kr. - 7 x 15.000 kr.).
• Opsparet overskud og indkomst til virksomhedsbeskatning: Retten fandt, at hævet opsparet overskud på 100.000 kr. og indkomst til virksomhedsbeskatning på 120.000 kr. ikke skulle indgå i privatforbrugsberegningen under reguleringer, da Skattestyrelsen særskilt havde forhøjet klagerens personlige indkomst med disse beløb.

Efter disse justeringer beregnede Landsskatteretten husstandens samlede privatforbrug til -57.788,50 kr. Retten fandt dette negative privatforbrug uacceptabelt og bekræftede Skattestyrelsens ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse af yderligere indkomst. Retten fastholdt Skattestyrelsens skøn over et rimeligt privatforbrug baseret på satserne for rådighedsbeløb ved gældssanering, hvilket for en husstand med to voksne og et barn over 6 år udgjorde 156.480 kr. (120.720 kr. + 35.760 kr.).

På baggrund heraf fastsatte retten den udeholdte omsætning skønsmæssigt til 215.000 kr. inkl. moms eller 172.000 kr. ekskl. moms. Dette medførte en nedsættelse af klagerens overskud af virksomhed vedrørende udeholdt omsætning med 76.800 kr. (fra 248.800 kr. til 172.000 kr.).

Genoptagelsesfrist: Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 var opfyldt. Varsel om ændring blev afsendt inden fristen den 1. maj 2019, og selvom afgørelsen blev truffet efter den ordinære frist den 1. august 2019, var dette inden for den fristforlængelse, som klagerens repræsentant selv havde anmodet om, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2015 fra 307.864 kr. til 216.336 kr.

Indkomståret 2016

Indsætninger: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016. Retten fandt, at indsætningerne på klagerens Forretningskonto for 18 dage, i alt 100.860,50 kr. inkl. moms, skulle beskattes som yderligere ikke-bogført omsætning. Retten lagde vægt på, at der ikke var bogført omsætning de pågældende dage, og at klagerens forklaring om, at manglende bogført omsætning var bogført en anden dag, ikke var tilstrækkeligt godtgjort med underliggende bilag. Der var ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem de dage, hvor der manglede bogført omsætning, og de dage, hvor der var bogført to gange.

Virksomhedsordningen

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2015 og 2016, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1. Dette skyldtes, at regnskabet ikke opfyldte bogføringslovens krav, herunder kravet om regnskabsmæssig adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomi, og at der ikke var fremlagt daglige kasseafstemninger. Som følge heraf skulle der ske ophørsbeskatning efter Virksomhedsskatteloven § 15b, stk. 1, hvilket betød, at opsparet overskud fra 2014 og 2015 skulle medregnes til den personlige indkomst for 2015, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 3.