Klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 277, For Bakken – afvisning pga. manglende klageberettigelse

Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 29. november 2018 endeligt lokalplan nr. 277, For Bakken, med tilhørende miljørapport. En beboer i området klagede den 27. december 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 6. februar 2019 via Lyngby-Taarbæk Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at miljørapporten ikke korrekt havde anvendt 0-alternativet, hvilket medførte en forkert vurdering af planens miljøpåvirkninger. Dette omfattede specifikt den trafikale påvirkning, den visuelle påvirkning og støjpåvirkningen.

Sagens baggrund

Klageren bor på en blind villavej, cirka 400 meter i fugleflugtslinje fra den nærmeste grænse af lokalplanområdet. Der er desuden bebyggelse mellem klagerens ejendom og lokalplanområdet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at være klageberettiget.

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommuners vedtagelse af lokalplaner, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Ifølge denne bestemmelse er klageberettigede enten enhver med retlig interesse i sagens udfald eller landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal.

Udtrykket "retlig interesse" fortolkes forskelligt afhængigt af klagens indhold. I sager om planlægning anses en bred personkreds normalt for klageberettiget, herunder grundejere, beboere, arbejdstagere, erhvervsdrivende eller lokale foreninger med tilknytning til lokalområdet. Personer uden for lokalplanområdet kan dog også have retlig interesse, hvis de har en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse. Vurderingen af tilstrækkelig interesse omfatter aktualiteten og væsentligheden af de gener, som lokalplanvedtagelsen måtte medføre for klageren. Ubetydelige gener, en ideel interesse eller en indirekte interesse er ikke tilstrækkeligt.

Vurdering af klagerens interesse

Planklagenævnet vurderede, at de gener, klageren potentielt kunne opleve, ikke var væsentlige i forhold til områdets nuværende karakter. Nævnet lagde vægt på, at afstanden mellem klagerens bolig og planområdet var 400 meter, og at der var bebyggelse mellem klagerens ejendom og lokalplanområdet. Derudover var der ingen oplysninger om, at lokalplanen ville medføre særlige trafikale, visuelle eller støjmæssige gener for klageren.

Afgørelse og gebyr

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til klagerens NemKonto.