Landsskatteretten: Beskatning af lønindkomst fra IVS selskaber - [virksomhed1] IVS og [virksomhed2] IVS

Sagen omhandler en klagers beskatning af udgifter, som Skattestyrelsen har anset for private og omkvalificeret til lønindkomst fra to IVS-selskaber, [virksomhed1] IVS og [virksomhed2] IVS, i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Klageren, der var direktør og eneste ansatte i selskaberne, bestred Skattestyrelsens afgørelse og argumenterede for, at udgifterne enten var erhvervsmæssige eller dækket af personlige indskud via en mellemregningskonto, hvilket ville medføre dobbeltbeskatning.

Faktiske omstændigheder

Klageren stiftede [virksomhed1] IVS (detailhandel med alpakauldprodukter) og [virksomhed2] IVS (bogudgivelse, catering, rejseblog). Ingen af selskaberne var registreret som arbejdsgivere eller indberettede løn. Skattestyrelsen gennemgik selskabernes regnskaber og identificerede en række udgifter, der var bogført i selskaberne, men hvor bilagene var udstedt til klageren personligt eller udgifterne blev anset for at have privat karakter (f.eks. rejser, restaurantbesøg, strikkemagasiner, julegaver til medarbejdere, selvom der ikke var ansatte).

Klageren forklarede, at hun startede selskaberne efter at være blevet afskediget fra sit lønmodtagerjob, og at aktiviteterne var et forsøg på at skabe en levevej. Hun anerkendte, at rejsebloggen ikke genererede indtægter og derfor kunne anses for privat, men fastholdt, at udgifterne var dækket af hendes personlige opsparing, som allerede var beskattet. Hun henviste til en mellemregningskonto, hvor hun havde indskudt betydelige beløb i selskaberne, og mente, at de afviste udgifter skulle modregnes heri for at undgå dobbeltbeskatning.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt, at de omhandlede udgifter skulle beskattes som løn hos klageren, da de blev anset for afholdt i klagerens interesse og ikke havde tilknytning til selskabernes erhvervsmæssige aktivitet. Dette blev begrundet med Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, som fastslår skattepligt af løn. Skattestyrelsen afviste klagerens argument om modregning på mellemregningskontoen med henvisning til, at bogføringen ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft. De opgjorde den ansatte løn til:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens kvalificering af de private udgifter som personlig indkomst. Retten henviste til, at hvis en udgift i et selskab ikke er en driftsomkostning, men afholdt i aktionærens interesse, kan den anses for maskeret udbytte jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. I tilfælde af et ansættelsesforhold, hvor det samlede vederlag er sædvanligt, kan det dog omkvalificeres til yderligere løn, hvilket medfører fradrag for selskabet og beskatning som personlig indkomst for aktionæren. Da klageren var direktør og udførte det arbejde, der genererede omsætningen, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for at kvalificere beløbene som personlig indkomst var opfyldt.

Vedrørende klagerens ønske om at tilbageføre midlerne via mellemregningskontoen og dermed undgå beskatning, bemærkede Landsskatteretten, at dette ville være omfattet af reglerne om omgørelse af en privatretlig disposition i Skatteforvaltningsloven § 29. Da Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til en anmodning om omgørelse, kunne Landsskatteretten heller ikke træffe afgørelse herom, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Retten bemærkede endvidere, at fysiske personers indkomstår er kalenderåret, og indkomst er skattepligtig, når retten til den er erhvervet, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Kildeskatteloven § 22, stk. 1.

Landsskatteretten foretog følgende justeringer af Skattestyrelsens ansættelser:

Specifikke justeringer for [virksomhed1] IVS

Landsskatteretten fandt, at kun udgiften på 225 kr. (bilag 36, strikkemagasin) i 2015 var klagerens private udgift, mens de øvrige af Skattestyrelsen anførte udgifter blev anset for at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse. For 2016 blev udgifter på i alt 1.614 kr. (strikkemagasiner og en udgift vedrørende [virksomhed2] IVS) anset for private. For 2017 blev udgifter på i alt 1.260 kr. (strikkemagasin og en udgift vedrørende [virksomhed2] IVS) anset for private. De resterende af Skattestyrelsens anførte udgifter blev anset for at vedrøre selskabets forhold.

Specifikke justeringer for [virksomhed2] IVS

Landsskatteretten fandt, at visse udgifter under kategorien "ikke rette udgiftsbærer" (2.099 kr. i 2015, 745 kr. i 2016, og 951 kr. i 2017) ikke vedrørte klagerens private forhold, men selskabets indkomsterhvervelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Derimod fastholdt retten, at udgifter vedrørende rejseblog, inspiration og personale (med undtagelse af de nævnte justeringer) med rette var anset for private udgifter afholdt i klagerens interesse, da selskabet ikke havde godtgjort den nødvendige direkte og umiddelbare forbindelse til indkomsterhvervelsen. For indkomståret 2015 blev beløb afholdt i kalenderåret 2014 (i alt 21.294 kr.) trukket fra, da klageren ikke var skattepligtig af disse i 2015.