Dispensation til fældning af bevaringsværdigt træ og vilkår om genplantning

Sagen omhandler Tårnby Kommunes afgørelse om at give dispensation fra en bevarende lokalplan til fældning af et bevaringsværdigt træ. En borger klagede efterfølgende til Planklagenævnet.

Baggrund for dispensationen

Ejeren af ejendommen på [adresse1]-[adresse2] ansøgte om at fælde et bevaringsværdigt ahorntræ, da dets rødder forårsagede skader på en bevaringsværdig bygning og forhindrede nødvendig renovering. Træet var specifikt udpeget som bevaringsværdigt i lokalplan nr. 79, § 10, stk. 2, som forbyder fældning.

Kommunens afgørelse og vilkår

Tårnby Kommune meddelte den 18. september 2018 dispensation fra lokalplanen. Dispensationen blev begrundet med, at træet udgjorde en risiko for bygningen. Kommunen stillede følgende vilkår for dispensationen:

• Genplantning af et nyt, stort ahorntræ med en stammediameter på mindst 15 cm.
• Tinglysning af det nye træ som bevaringsværdigt for ejers regning.

Klagen til Planklagenævnet

En nabo klagede over afgørelsen med flere anbringender:

• At kommunen ikke havde hjemmel til at stille vilkår om genplantning.
• At naboorienteringen var utilstrækkelig.
• At kommunen var inhabil (myndighedsinhabilitet).
• At afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen.
• At sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst (i strid med officialprincippet).

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen, og Tårnby Kommunes afgørelse om dispensation til fældning af træet står derfor ved magt.

Hjemmel til dispensation og vilkår

Nævnet vurderede, at fældningen krævede en dispensation fra lokalplanen. Da bevarelsen af et specifikt træ ikke udgjorde et af lokalplanens bærende principper, havde kommunen hjemmel til at dispensere i henhold til Planloven § 19. Nævnet fastslog desuden, at kommunen lovligt kunne stille vilkår om genplantning, da vilkåret havde en saglig sammenhæng med dispensationen og lokalplanens formål om at bevare karaktergivende træer, jf. Planloven § 55.

Forvaltningsretlige principper

Planklagenævnet afviste klagerens anbringender om brud på forvaltningsretlige principper:

• Naboorientering: Kommunens skøn over, hvem der skulle høres i sagen, blev ikke anset for åbenbart urimeligt. Kommunen havde orienteret hele lokalplanområdet, hvilket var tilstrækkeligt efter Planloven § 20.
• Myndighedsinhabilitet: Der var ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at kommunen havde varetaget uvedkommende hensyn. Klagerens påstande var ikke underbygget, og der var derfor ikke grundlag for at statuere inhabilitet efter principperne i Forvaltningslovens § 3.
• Lighedsgrundsætningen: Nævnet fandt ikke, at der var tale om usaglig forskelsbehandling. Kommunen havde sagligt begrundet, hvorfor der i en anden sag ikke blev stillet krav om genplantning, men i stedet blev udpeget et eksisterende træ som bevaringsværdigt.
• Officialprincippet: Sagen var tilstrækkeligt oplyst. Kommunens besigtigelse med deltagelse af en arkitekt og en landskabsarkitekt udgjorde et fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Der var ikke krav om at inddrage et museum.