Landsskatteretten: Fuld registreringsafgift ved fiktiv leasingaftale

Sagen omhandler Motorstyrelsens opkrævning af fuld registreringsafgift på 147.663 kr. af en BMW 645 CI, som klageren havde overtaget en leasingaftale på. Motorstyrelsen pålagde klageren hæftelse for afgiften som bruger af køretøjet, idet de mente, at der ikke var tale om en reel leasingaftale, men snarere et forsøg på at omgå betaling af fuld registreringsafgift.

Sagens baggrund

Klageren overtog den 8. februar 2017 en leasingkontrakt for en BMW 645 CI fra en tidligere leasingtager, [person1], mod en engangsbetaling på 50.000 kr. til [person1]. Køretøjet var indregistreret med forholdsmæssig registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 3 b. Leasingkontrakten, der løb fra 15. december 2016 til 14. december 2017, angav en køretøjsværdi på 75.000 kr. og en scrapværdi på 54.500 kr. Klageren betalte en førstegangsydelse på 28.125 kr. og en månedlig leasingydelse på 2.813 kr. Kontrakten indeholdt ingen forkøbsret for leasingtager.

Klageren forklarede under en politiafhøring den 21. juli 2017, at forudsætningen for aftalen var, at han skulle frikøbe bilen efter leasingperiodens udløb til en aftalt frikøbsværdi på 60.000 kr. Han oplyste, at de 50.000 kr. han betalte, modsvarede den tidligere leasingtagers udbetaling til leasingselskabet. Køretøjet blev totalskadet i maj 2017, og forsikringssummen blev udbetalt til leasingselskabet, men klageren modtog ikke sin udbetaling tilbage.

Motorstyrelsens argumentation

Motorstyrelsen fastholdt, at der ikke var tale om en reel leasingaftale, da det reelle ejerskab af køretøjet ikke var overgået til leasinggiver. De henviste til klagerens politiforklaring om en aftalt frikøbsret og den betalte udbetaling på 50.000 kr., som de mente indikerede et køb af selve køretøjet frem for en overdragelse af en leasingkontrakt. Motorstyrelsen konkluderede, at køretøjet ikke opfyldte kravene for at blive indregistreret med forholdsmæssig registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 3 b, og derfor skulle der betales fuld afgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. De pålagde klageren solidarisk hæftelse for afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5, da de mente, at klageren vidste eller burde have vidst, at den korrekte afgift ikke var betalt.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke hæftede for registreringsafgiften. Det blev anført, at klageren var uvidende om, at der potentielt ikke var tale om et reelt leasingforhold, og at han ikke havde positiv viden om, at leasinggiver ikke reelt ejede bilen. Klageren havde ikke forholdt sig til den beregnede forholdsmæssige registreringsafgift. Det blev også fremført, at betingelserne for skift af leasingtager, jf. Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 6, nr. 1, var opfyldt, og at risikoen for ændringer i aftalen påhvilede leasingselskabet. Hvis der aldrig havde været tale om et reelt leasingforhold, burde kravet rettes mod den oprindelige ejer, ikke klageren. Klageren forklarede yderligere, at han var blevet tilbudt at overtage kontrakten, da den tidligere leasingtager ikke længere havde råd, og at han ikke havde nogen aftale om at købe køretøjet. Han havde forsikret køretøjet, og forsikringssummen blev udbetalt til leasingselskabet, hvilket understøttede, at selskabet var ejer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om der var indgået en reel leasingkontrakt mellem [virksomhed1] ApS og klageren i henhold til Registreringsafgiftsloven § 3 b. Hvis ikke, skulle retten vurdere, om klageren hæftede for den fulde registreringsafgift i medfør af Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Retten bemærkede, at et køretøj skal registreres i Køretøjsregistret, jf. Registreringsloven § 2, stk. 1, før det tages i brug. Udgangspunktet er betaling af fuld registreringsafgift ved første registrering, jf. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. En undtagelse findes i Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 1, som tillader forholdsmæssig afgift for leasingkøretøjer, når køretøjet tilhører leasingvirksomheden.

Flertallets begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt efter en samlet vurdering, at leasingkontrakten ikke var et reelt leasingforhold, og at leasingselskabet ikke reelt havde ejendomsretten til bilen. Dette blev begrundet med:

• Klagerens forklaring til politiet om, at forudsætningen for aftalen var, at han skulle frikøbe køretøjet efter endt leasingperiode til en frikøbsværdi på 60.000 kr.
• Klagerens opfattelse af at have ret til at få tilbagebetalt en engangsbetaling på 50.000 kr. fra leasingselskabet, da forsikringssummen for totalskaden blev udbetalt til selskabet.
• Klagerens senere ændrede forklaring om, at frikøb ikke var en forudsætning, blev ikke tillagt vægt, da den ikke var støttet af objektive omstændigheder.

Da betingelserne for afgiftsberigtigelse efter Registreringsafgiftsloven § 3 b ikke var opfyldt, skulle køretøjet have været afgiftsberigtiget efter Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. Flertallet fandt endvidere, at klageren var klar over, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, og at han havde viden om, at den korrekte registreringsafgift ikke var betalt. Klageren hæftede derfor solidarisk for afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Mindretallets begrundelse

Ét retsmedlem stemte for at give klageren medhold med henvisning til, at de formelle betingelser for leasingkontrakten var opfyldt, klageren havde overtaget kontrakten fra en tidligere leasingtager, og kontrakten ikke indeholdt en tilbagekøbsret for leasingtageren.

Afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.