Manglende regnskab førte til skønsmæssig momsforhøjelse og nægtelse af fradrag for købsmoms

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds momstilsvar for årene 2015, 2016 og 2017. Virksomhedens indehaver havde ikke indsendt regnskabsmateriale eller angivet moms for perioden. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig ansættelse.

For 2015 og 2016 var skønnet baseret på en forhøjelse af virksomhedens overskud, da indehaverens privatforbrug blev anset for urealistisk lavt. For 2017 var skønnet baseret på uforklarlige kontantindsætninger på indehaverens private bankkonto. Skattestyrelsen havde i sin afgørelse for 2017 skønsmæssigt godkendt et fradrag for købsmoms på 40% af den skønnede omsætning.

Klageren argumenterede for, at indtægter og udgifter vedrørte to selskaber, han ejede, og ikke hans personlige virksomhed. Dette blev afvist, da der var sket en betydelig sammenblanding af økonomien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede de tre år forskelligt:

• 2015: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Retten fandt, at Skattestyrelsens skøn over privatforbruget var for generelt og ikke baseret på en konkret vurdering. Derfor skulle momstilsvaret genberegnes på et nyt grundlag.

• 2016 og 2017: Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af salgsmomsen. Til gengæld underkendte retten det skønsmæssigt indrømmede fradrag for købsmoms for begge år. Retten fastslog, at retten til fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37 og EU-retlig praksis er betinget af objektiv dokumentation for, at der er sket levering og betaling. Da klageren ikke havde fremlagt nogen form for bilag, kunne der ikke indrømmes et skønsmæssigt fradrag. Hjemlen i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 kan kun bruges til at fastsætte et samlet tilsvar, ikke til at indrømme et udokumenteret fradrag.

Resultatet blev, at momstilsvaret for 2016 og 2017 blev forhøjet yderligere i forhold til Skattestyrelsens afgørelse, da fradraget for købsmoms blev sat til 0 kr.

Landsskatteretten traf en differentieret afgørelse for de tre omhandlede år:

Momstilsvar for 2015

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse af momsen – en forhøjelse af indkomsten baseret på et generelt skøn over privatforbrug – var utilstrækkeligt. Afgørelsen skulle derfor genvurderes med et mere konkret skøn, i tråd med afgørelsen i den tilknyttede skattesag.

Momstilsvar for 2016 og 2017

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen, men underkendte det skønsmæssigt indrømmede fradrag for købsmoms for begge år.

Retten henviste til SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens praksis, og fastslog, at der ikke kan indrømmes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden objektiv dokumentation for, at der er sket levering af varer/ydelser, og at momsen er betalt. Klageren havde ikke fremlagt nogen form for dokumentation.

Konsekvensen var, at fradraget for købsmoms blev nedsat til 0 kr. for både 2016 og 2017, hvilket medførte en yderligere forhøjelse af det samlede momstilsvar for disse år.