Landsskatterettens afgørelse om momsfradrag for telefon og arbejdstøj – Journalnr. 19-0086527

Sagen omhandler en VVS- og blikkenslagerforretnings fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til telefon og arbejdstøj for afgiftsperioden 2013. SKAT havde delvist nægtet fradrag for telefonudgifter og fuldstændigt nægtet fradrag for udgifter til arbejdstøj, hvilket klageren påstod skulle godkendes fuldt ud.

Telefonudgifter

Virksomheden havde fratrukket 2.692 kr. i moms for telefonudgifter. Dette beløb dækkede dels udgifter til [virksomhed2] (1.121 kr. i moms), som var afholdt overfor virksomhedsindehaverens ægtefælle, og dels udgifter til "[virksomhed3]" (1.571 kr. i moms). SKAT havde nægtet fradrag for ægtefællens telefonudgifter, da regningerne var udstedt til hende og ikke virksomheden, og da udgiften ikke ansås for at vedrøre virksomhedens momspligtige aktiviteter. For udgifterne til "[virksomhed3]" havde SKAT skønsmæssigt fastsat den private andel til 600 kr. og godkendt fradrag for de resterende 971 kr., jf. Momsloven § 38, stk. 2.

Udgifter til arbejdstøj

Virksomheden havde fratrukket 120 kr. i moms for en arbejdsjakke købt i [virksomhed4]. SKAT nægtede fradrag for denne udgift med henvisning til Momsloven § 37, idet indkøbet ikke ansås for at vedrøre virksomhedens momspligtige aktiviteter, og udgiften blev anset for at have privat karakter. SKAT fremhævede, at der ikke var tale om specieldesignet arbejdstøj, som var uanvendeligt privat.

Klageren fastholdt, at der skulle godkendes fuldt fradrag for begge udgiftstyper, idet telefonudgifterne vedrørte virksomhedens drift, og jakken var en arbejdsjakke. Klageren henviste til, at fradrag for beklædning kun godkendes, hvis tøjet er så specielt, at det ikke er egnet til privat anvendelse, og at udgiften overstiger normale udgifter til beklædning, samt at der er en konkret erhvervsmæssig begrundelse, herunder sikkerhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende momsfradrag for udgifter til telefon og arbejdstøj.

Udgifter til telefon

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at udgifterne til ægtefællens telefonabonnement hos [virksomhed2] udelukkende var anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer. Fakturaerne var udstedt til ægtefællen, og der forelå ingen oplysninger om, at telefonnummeret var tilknyttet virksomheden. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for den del af momsen, der vedrørte dette abonnement, jf. Momsloven § 37.

Vedrørende den resterende telefonudgift på 1.571 kr. i købsmoms, som SKAT skønsmæssigt havde fordelt mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse, tiltrådte Landsskatteretten SKATs skøn. SKAT havde godkendt et fradrag på 971 kr. og anset 600 kr. som privat andel. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 38, stk. 2, som tillader delvist fradrag for varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede og uvedkommende formål. Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation, der kunne sandsynliggøre en anden fordeling.

Udgifter til arbejdstøj

Landsskatteretten fastholdt, at udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, som udgangspunkt er en privat udgift, der ikke kan anses for afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Virksomheden havde fratrukket 120 kr. i købsmoms for en arbejdsjakke købt i [virksomhed4]. Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at jakken var af en sådan karakter, at privat anvendelse var udelukket, eller at der var tale om en egentlig uniform med logo eller lignende. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for købsmomsen på 120 kr., jf. Momsloven § 37.