Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til havepavillon i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune afslog den 6. april 2018 en landzonetilladelse til lovliggørelse af en havepavillon på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er 1.941 m2, ligger i et område med spredt bebyggelse, ca. 730 m fra kysten, og er omgivet af åben mark. Den er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen og ligger inden for kystnærhedszonen.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede en lovliggørende tilladelse til en lukket, sekskantet havepavillon på 12,5 m2, opført i 2003. Pavillonen er 3,4 m høj og placeret ca. 31 m nord for ejendommens øvrige bebyggelse, 2,5 m fra nordligt skel og 3 m fra vestligt skel. Klageren anførte, at pavillonen skulle anvendes som en del af ejendommens Bed and Breakfast.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen ligger i et værdifuldt landskab og kystzone, hvor byggeri som hovedregel skal friholdes. Kommunen vurderede, at pavillonens placering 31 m fra den øvrige bebyggelse var i strid med landskabelige hensyn og ville have præcedensvirkning. Kommunen mente, at pavillonen kunne placeres inden for 20 m fra eksisterende bebyggelse.

Klagerens argumenter

Ejeren klagede til Planklagenævnet den 30. april 2018 og anførte, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering. Klageren argumenterede for, at pavillonen burde være undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, da den er en småbygning på under 50 m2 opført i tilknytning til et enfamiliehus. Klageren fremhævede, at tilknytningskravet ikke udelukkende afgøres af afstand, men af en samlet konkret bedømmelse, herunder terrænforhold og landskab. Pavillonen er placeret som en del af den eksisterende, velafgrænsede have, som har haft sin nuværende udstrækning siden mindst 1984. Klageren mente, at pavillonen falder naturligt ind i landskabet, er delvist dækket af hæk og ikke påvirker landskabelige udsyn eller kræver samfundsmæssige investeringer. Klageren henviste desuden til en tidligere afgørelse fra Planklagenævnet, hvor en lignende afstand blev accepteret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at den nordlige del af matriklen, hvor pavillonen står, indtil 2003 var græsareal. Kommunen vurderede, at udvidelsen af havearealer i landzone ikke i sig selv berettiger til øget afstand til ejendommens øvrige bebyggelse, og at pavillonen ikke opleves som en samlet bebyggelse med ejendommens hovedbebyggelse, hvorfor tilknytningskravet ikke var opfyldt.

Planklagenævnet ændrede Middelfart Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til en tilladelse med et vilkår.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af undtagelsesbestemmelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og er ikke bundet af tidligere afgørelser.

Et flertal af nævnets medlemmer (6 ud af 11) fandt, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 8. Dette skyldtes, at pavillonen er opført ca. 31 m nord for stuehuset, og der ikke var særlige terrænmæssige, landskabelige eller andre stedlige forhold, der kunne begrunde, at pavillonen på trods af afstanden kunne opfattes som værende i tilknytning til huset. Flertallet fandt ikke, at placeringen inden for haveanlægget medførte den fornødne tilknytning. Et mindretal fandt dog, at placeringen i et haveanlæg havde betydning for tilknytningskravet, og at pavillonen var tæt nok på huset til at være undtaget. I overensstemmelse med flertallets beslutning krævede pavillonen således en landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Et enigt nævn fandt, at placeringen i et haveanlæg havde betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse, og at der konkret kunne gives tilladelse. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Pavillonen er en bygning, der naturligt hører til i en have.
• Den har en beskeden størrelse og højde.
• Den er placeret inden for ejendommens øvrige haveareal, som er veldefineret og ikke af usædvanlig størrelse.
• Pavillonen er delvist dækket af hæk set udefra.
• Der er ikke meget væsentlige beskyttelsesinteresser på arealet.

Nævnet vurderede, at en tilladelse til det ansøgte ikke ville tilsidesætte de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, herunder hensynet til kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Vilkår for tilladelsen

Tilladelsen blev givet på vilkår om, at pavillonen fortsat skal være omgivet af hæk, så den opleves som værende placeret i ejendommens have og fremstår skærmet set fra ejendommens omgivelser.

Afgørelsens gyldighed og klageadgang

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.