Command Palette

Search for a command to run...

Manglende dokumentation for købsmoms – Skønsmæssig ansættelse

Dato

31. juli 2023

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Købsmoms, Momsfradrag, Dokumentationskrav, Skønsmæssig ansættelse, Momsbekendtgørelsen, Opkrævningsloven, Genoptagelse

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for købsmoms for afgiftsperioden 1. juli 2018 til 31. december 2018. Virksomheden, der tidligere drev restaurant, angav negativ købsmoms på 980.834 kr. for perioden, men uden angivelse af salgsmoms.

Klageren gjorde gældende, at den angivne moms dækkede en længere periode fra 1. august 2014 til 31. december 2018, og at tidligere sager med Skattestyrelsen ikke var blevet færdigbehandlet. Klageren anførte desuden, at han tidligere havde udleveret regnskabsmateriale, herunder en kode til et regnskabsprogram og bilagsmapper, som dog angiveligt var blevet væk hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen ændrede virksomhedens angivne købsmoms til 0 kr. med henvisning til manglende dokumentation. Skattestyrelsen anmodede om regnskabsmateriale for den specifikke periode, men modtog intet. Efterfølgende indhentede Skattestyrelsen bankudskrifter fra virksomhedens og indehaverens private konti, men fandt ingen dokumentation for erhvervsmæssige aktiviteter eller den angivne købsmoms. Skattestyrelsen fastsatte derfor momstilsvaret skønsmæssigt til 0 kr. i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen understregede, at sagen var en udbetalingskontrol for den specifikke periode, ikke en genoptagelsessag for tidligere perioder. De afviste at have modtaget regnskabsmateriale for den aktuelle sag og fremhævede, at momsfradrag kræver dokumentation i form af forskriftsmæssige fakturaer, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82, samt EU-dommen C-664/16 Vadan.

Klagerens påstand

Klageren fastholdt sin påstand om fradrag for købsmoms på 980.834 kr. og gentog, at beløbet dækkede perioden fra 1. august 2014 til 31. december 2018. Han mente, at sagsbehandlingen var i strid med gældende lovgivning, og at Skattestyrelsens vurderinger var foretaget efter 'godtbefindende' baseret på privatforbrug og bankudskrifter. Klageren fremlagde et brev fra Skattestyrelsen dateret 13. februar 2017 som bekræftelse på, at Skat tidligere havde modtaget nøgle og kode til hans regnskabsprogram.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt klageren havde ret til fradrag for købsmoms på 980.834 kr. som angivet for afgiftsperioden 1. juli 2018 til 31. december 2018.

Retten bemærkede indledningsvis de generelle regler for moms: juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Afgift betales af varer og ydelser leveret mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4. Virksomheder med momspligtig omsætning over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres, jf. Momsloven § 48, stk. 1 og Momsloven § 47, stk. 1.

Fradragsret og dokumentationskrav

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, hvorefter registrerede virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. Den indgående afgift defineres i Momsloven § 56, stk. 3. Virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momstilsvaret, jf. Momsloven § 55.

Det blev fremhævet, at fradragsretten for købsmoms er betinget af, at virksomheden kan dokumentere indkøbene med fakturaer, afregningsbilag eller lignende, jf. Momsbekendtgørelsen § 82. Retten henviste desuden til EU-dommen C-664/16 (Vadan), der fastslår, at der ikke kan indrømmes momsfradrag alene på baggrund af et skøn, hvis fakturaer mangler eller er ulæselige.

Skønsmæssig ansættelse og genoptagelse

Landsskatteretten fastslog, at hvis størrelsen af momstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. [Opkrævningsloven § 5, stk. 2, 1. pkt.].

Vedrørende klagerens anbringende om, at momsangivelsen dækkede flere år tilbage til 2014, bemærkede Landsskatteretten, at en momspligtig person, der har glemt at angive et momsfradrag i tidligere perioder, skal anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af momstilsvaret for den relevante periode, jf. [Skatteforvaltningsloven § 31]. En momsangivelse for en given periode kan ikke omfatte fradrag fra tidligere perioder.

Konklusion

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for, at der i tilknytning til virksomheden var afholdt udgifter, der berettigede til et momsfradrag for den omhandlede periode. Der var ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for afholdte udgifter. Klagerens forklaring om, at Skattestyrelsen tidligere havde modtaget en kode til et regnskabsprogram, kunne ikke føre til et ændret resultat, da dette regnskabsmateriale ikke vedrørte den aktuelle momsangivelsesperiode.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte virksomhedens købsmoms skønsmæssigt til 0 kr., jf. [Opkrævningsloven § 5, stk. 2].

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Lignende afgørelser