Landsskatteretten: Forhøjelse af lønindkomst stadfæstes, hjemvisning af overskud af virksomhed vedrørende indsætninger fra pårørende

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens lønindkomst og overskud af virksomhed baseret på bankindsætninger. Klageren påstod nedsættelse til det selvangivne og henviste til sygdom, manglende overblik og rod i bogholderiet. Klageren anførte, at de omstridte indsætninger enten var tilbagebetaling af lån til selskabet, private udgifter, lån fra familiemedlemmer eller husleje fra en daværende svigerfar.

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret med en enkeltmandsvirksomhed, der officielt ophørte i november 2015, og var administrerende direktør i et ApS, der gik konkurs i 2016. Skattestyrelsen havde anmodet om kontoudskrifter og regnskabsmateriale, som klageren kun delvist fremsendte. Skattestyrelsen konstaterede indsætninger på klagerens private bankkonti, som ikke kunne afstemmes med den selvangivne indkomst.

Lønindkomst

Skattestyrelsen forhøjede klagerens lønindkomst med 214.550 kr. for 2015 og 505.000 kr. for 2016. Dette skyldtes indsætninger fra selskabet til klagerens konto, som Skattestyrelsen anså for yderligere lønindkomst. Klageren havde oplyst, at overførslerne var brugt til løbende driftsudgifter i selskabet, og at han havde et tilgodehavende i selskabet fra tidligere indskud. Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen, da klageren ikke havde dokumenteret et låneforhold eller fremlagt en mellemregningskonto.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 295.736 kr. for 2015 og 489.541 kr. for 2016. Disse forhøjelser var baseret på bankindsætninger, som Skattestyrelsen anså for skattepligtig indkomst fra selvstændig virksomhed, herunder indsætninger med posteringstekster som ”faktura” og ”husleje”. Klageren bestred dette og forklarede, at enkeltmandsvirksomheden ikke havde været aktiv siden 2003. Han anførte, at indsætninger mærket ”husleje” stammede fra hans daværende svigerfar, der boede på samme ejendom, og at andre indsætninger var lån fra hans mor. Klageren fremlagde overførselsspecifikationer for husleje og kontoudskrifter fra sin mor.

Skattestyrelsen anerkendte senere, at indsætningerne fra klagerens mor og svigerfar kunne være undtaget fra beskatning som virksomhedsindkomst, men fastholdt, at de skulle behandles under henholdsvis Boafgiftsloven § 22 (gaver) og Ligningsloven § 15P (værelsesudlejning), og hjemviste disse punkter til fornyet behandling. For de øvrige indsætninger fastholdt Skattestyrelsen, at de var skattepligtig virksomhedsindkomst, da klageren ikke havde dokumenteret, at de stammede fra ikke-skattepligtige midler eller vedrørte selskabets drift. Klagerens forklaring om sygdom blev ikke anset for at ændre på bevisbyrden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelsen af lønindkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de konkrete bankindsætninger stammede fra ikke-skattepligtige midler. Der blev lagt vægt på, at der ikke var ført en mellemregningskonto med selskabet, og at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for afholdte udgifter eller et låneforhold. Posteringstekster og kuratorinformation blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at midlerne var tilbagebetaling af lån. Da klageren var ansat i selskabet i en del af perioden, var det berettiget at anse overførslerne som yderligere lønindkomst.

Vedrørende overskud af virksomhed ændrede Landsskatteretten overskuddet til 257.366 kr. for indkomståret 2015 og 422.341 kr. for indkomståret 2016. Retten hjemviste dog opgørelsen over indsætninger fra klagerens mor og daværende svigerfar til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Landsskatteretten fandt, at indsætningerne fra klagerens mor på 20.000 kr. og 25.000 kr. i 2016 skulle anses som gaver, da et låneforhold ikke var dokumenteret med et underskrevet og dateret lånedokument med vilkår for tilbagebetaling. Da pengestrømmen kunne følges, og moderen var omfattet af personkredsen i Boafgiftsloven § 22, ville beløbene være skattefrie, såfremt de ikke oversteg det afgiftsfrie grundbeløb. Overskud af virksomhed blev nedsat med 36.000 kr. (45.000 kr. x 80 %), og beløbene blev hjemvist til fornyet behandling.

For indsætningerne med teksten ”husleje” fra klagerens daværende svigerfar fandt retten, at klageren havde dokumenteret, at indsætningerne stammede fra svigerfaderen, og de skulle derfor ikke beskattes som overskud af virksomhed. Overskud af virksomhed blev nedsat med 38.400 kr. for 2015 og 31.200 kr. for 2016 (svarende til 80 % af indsætningerne). Retten bemærkede dog, at et reelt lejeforhold eller betaling til et fælles realkreditlån ikke var dokumenteret, og at beløbene potentielt kunne være skattepligtige under andre regler, hvorfor de blev hjemvist til fornyet behandling.

For de resterende indsætninger fastholdt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at de stammede fra ikke-skattepligtige midler. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret, at indsætningerne vedrørte selskabet, og at der ikke var fremlagt dokumentation for pengestrømmen til selskabet eller selskabets regnskab. Indsætningerne var sket på klagerens private konti, og deres omfang og hyppighed samt posteringstekster (faktura, talangivelser) indikerede erhvervsmæssig aktivitet. Det blev anset for berettiget, at Skattestyrelsen havde anset indkomsten for at stamme fra klagerens virksomhed i 2015 og fra uregistreret virksomhed i 2016.

Klagerens forklaring om mental og fysisk sygdom kunne ikke føre til et andet resultat, da dokumentation for ikke-skattepligtige midler manglede.