Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Grundejerforeningen [F1] over Rudersdal Kommunes afgørelse af 6. december 2018. Afgørelsen gav tilladelse til nedsivning og udledning af vej-, tag- og overfladevand fra en ny bebyggelse ved [A1] til Henriksholm Dam.
Klageren anførte, at tilladelsen kun omfattede to ud af syv delområder i det nye boligområde, hvilket ifølge klageren førte til en fejlagtig vurdering af den samlede vandmængde, der tilledes Henriksholm Dam. Klageren mente, at der burde foretages en samlet vurdering af hele området.
Derudover påpegede klageren mangler i tilladelsen vedrørende referencekoten for vandspejlet i Henriksholm Dam og utilstrækkelige oplysninger om afløbet fra søen, herunder placeringen af en indsnævring/neddrosling til ø80 mm og sikring mod sand, grus og blade. Klageren mente, at vandspejlsniveauet var defineret for højt, og at det nye afløb var placeret for højt, da kommunen og ansøger havde brugt vandspejlskoten fra 2017, som var et særligt vådt år med tilstoppet afløb. Dette havde ifølge klageren konsekvenser for Ellesø, søens bufferkapacitet ved ekstremregn og grundvandets niveau i Ellesøparken. Klageren anførte også, at den samlede dimensionsgivende regnvandsstrøm ikke kunne afledes via den eksisterende ledning til Ellesø, og at dimensionering til en 10-års regnhændelse var utilstrækkelig. Endelig kritiserede klageren Rudersdal Kommunes rolle som vandløbsmyndighed.
Rudersdal Kommune havde meddelt tilladelsen i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1 og Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1. Tilladelsen omfatter et system til håndtering af regnvand, hvor tagvand nedsives lokalt i LAR-anlæg (faskiner og regnbede mv.) og derefter udledes til Henriksholm Dam. Vilkår 2 i tilladelsen fastsatte, at LAR-anlæggene samlet set skulle overholde dimensioneringskravet på en 10-års regnhændelse, som anført i Rudersdal Kommunes Spildevandsplan 2017. Kommunen bemærkede, at den påklagede tilladelse alene omhandlede afledning af overfladevand fra delområderne A, B, F1 og F2, men at de øvrige delområder indgik i den samlede vurdering af den hydrauliske belastning. Kommunen anførte desuden, at klageren ikke var klageberettiget, da klagerens interesse i udledningstilladelsen var marginal, og at den omtalte neddrosling af udløbsrøret fra Henriksholm Dam til Ellesø forventedes reguleret i en efterfølgende vandløbssag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede klagen og begrænsede sin prøvelse til klageberettigelse, kumulativ vurdering og dimensioneringen af LAR-anlæggene. Nævnet bemærkede, at det kun kunne behandle forhold reguleret i den påklagede tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, og at forhold vedrørende udløbet fra Henriksholm Dam og nedstrømsbeliggende vandløb skulle reguleres efter .
MFKN fandt, at klageren var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klagerens boligområde ligger umiddelbart øst for projektområdet, nedstrøms udløbet i Henriksholm Dam, og at klageren er nærmeste bredejer til det nedstrøms private vandløb og Ellesø. Desuden havde klageren faskineanlæg, og strømningsretningen af grundvandsmagasinet var mod klagerens ejendom. Dette gav klageren en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, som var af miljømæssig karakter, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 98, stk. 1, nr. 2.
MFKN konstaterede, at selvom tilladelsen formelt kun omfattede specifikke delområder, indeholdt den vurderinger, der inddrog hele det nye boligområde. Nævnet fandt derfor, at Rudersdal Kommune havde taget højde for samtlige udledninger til Henriksholm Dam i sin vurdering efter Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1. Klageren fik derfor ikke medhold i dette punkt.
Klageren anførte, at dimensionering til en 10-årshændelse var utilstrækkelig. MFKN konstaterede, at Rudersdal Kommunes spildevandsplan for Vedbæk Park krævede, at anlæg til lokal afledning af regnvand som minimum skulle dimensioneres til en 10-årshændelse. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at efterprøve forudsætningerne for spildevandsplanens krav, da vedtagelsen af spildevandsplanen ikke kan påklages til nævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 32, stk. 3. Nævnet kunne alene prøve, om dimensioneringen var i overensstemmelse med spildevandsplanen, jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 40, nr. 1. Da tilladelsen var i overensstemmelse med spildevandsplanen, fik klageren ikke medhold i, at dimensioneringen var utilstrækkelig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 6. december 2018 om tilladelse til nedsivning og udledning til Henriksholm Dam.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand på en ejendom i Holte.
Et nyt videnblad fra Københavns Universitet undersøger, hvordan plænegræsser kan gøre LAR-anlæg mere robuste over for både tørke og oversvømmelse.
En ny evaluering ser på erfaringerne med reglerne for spildevandsselskabernes klimatilpasning af tag- og overfladevand og undersøger balancen mellem effektiv vandhåndtering og forbrugerbeskyttelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand f...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand f...
Læs mere