Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst - manglende dokumentation for midlers oprindelse

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Forhøjelserne skyldtes dels kontante køb af udenlandsk valuta, dels en række bankindsætninger, som Skattestyrelsen anså for udeholdt omsætning i klagerens enkeltmandsvirksomhed. Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], registreret under branchekoden "Forarbejdning af andet kød".

Skattestyrelsens oprindelige afgørelse resulterede i følgende forhøjelser:

Køb af valuta

Skattestyrelsen havde konstateret, at klageren havde købt udenlandsk valuta kontant for 7.530 kr. i 2015 og 197.186 kr. i 2016. Klageren gav først modstridende forklaringer om midlernes oprindelse (indkomst til ferie/varekøb), og senere oplyste han, at pengene stammede fra kontante lån fra [person1] og [person2]. Skattestyrelsen fandt ikke dokumentation for, at midlerne var beskattede eller skattefrie, da der ikke kunne følges en pengestrøm fra långiverne til klageren, og der var ingen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem klagerens kontanthævninger og valutakøbene. Skattestyrelsen forhøjede derfor klagerens indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, med tillæg af arbejdsmarkedsbidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2.

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen havde identificeret en række indsætninger på klagerens private- og virksomhedsbankkonti, som ikke kunne afstemmes med bilagsmaterialet. Disse indsætninger blev anset for skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, da klageren ikke kunne dokumentere, at de stammede fra beskattede eller skattefrie midler, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3. De samlede indsætninger udgjorde 244.439 kr. i 2015 og 196.560 kr. i 2016, hvoraf salgsmoms blev fratrukket for at nå frem til den skattepligtige indkomst.

Klagerens repræsentant anførte, at en del af indsætningerne vedrørte:

• Aconto lønudbetalinger til klageren selv fra [virksomhed2] (15.600 kr. i 2015).
• Lønoverførsler til klagerens ægtefælle (39.234 kr. i 2015 og 68.486 kr. i 2016).
• Tilbagebetaling af lån fra en veninde (5.500 kr. i 2015 og 6.000 kr. i 2016).
• Lån fra ægtefællens brødre ([person5] og [person6]) (22.000 kr. og 1.600 kr. i 2015, samt 29.000 kr. og 500 kr. i 2016).
• Erstatning fra forsikringsselskab (2.799 kr. i 2016).

Skattestyrelsen fastholdt de fleste forhøjelser, idet de ikke fandt tilstrækkelig dokumentation for klagerens forklaringer, især vedrørende låneforholdene, hvor pengestrømmen ikke kunne følges, og fremlagte gældsbreve og erklæringer blev tillagt ringe bevisværdi, da de var udarbejdet til brug for klagesagen. Dog anerkendte Skattestyrelsen, at indsætningerne vedrørende lønoverførsler til klagerens ægtefælle var dokumenterede og allerede beskattede midler.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 1, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvilket understøttes af praksis som SKM2008.905 H og SKM2011.208.HR, hvor der lægges vægt på objektive kendsgerninger.

Køb af valuta

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de kontante køb af udenlandsk valuta (7.530 kr. i 2015 og 197.186 kr. i 2016) var foretaget med allerede beskattede eller skattefrie midler. Retten lagde vægt på klagerens uoverensstemmende oplysninger om midlernes oprindelse (først indkomst/løn, derefter kontante lån fra [person1] og [person2]). De fremlagte gældsbreve og bilag kunne ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke kunne følges en pengestrøm fra långiverne til klageren, og det ikke var godtgjort, at de lånte beløb var anvendt til valutakøbene. En fremlagt oversigt over hævninger og indsætninger på klagerens bankkonto viste ingen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med valutakøbene. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Bankindsætninger fra [virksomhed2]

Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 15.600 kr. i 2015, baseret på indsætninger fra [virksomhed2], blev stadfæstet. Klageren havde ikke godtgjort, at disse indsætninger var lønudbetalinger, hvor A-skat og AM-bidrag allerede var indeholdt. En ansættelseskontrakt var ikke tilstrækkelig dokumentation, og de fremlagte lønsedler understøttede ikke klagerens forklaring, da der hverken var beløbs- eller datomæssig sammenhæng med bankindsætningerne. Indsætningerne blev derfor anset for omsætning i klagerens virksomhed.

Bankindsætninger vedrørende klagerens ægtefælle

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende bankindsætninger på 39.234 kr. i 2015 og 68.486 kr. i 2016. Klageren havde dokumenteret, at disse beløb vedrørte lønudbetalinger til klagerens ægtefælle, da der var overensstemmelse mellem de fremlagte lønsedler og bankindsætningerne. Disse midler blev anset for allerede beskattede og skulle derfor ikke henføres til klagerens uregistrerede virksomhed. Overskud af virksomhed blev nedsat som følger:

Betaling af forsikringssum

Skattestyrelsens beskatning af bankindsætningen på 2.799 kr. den 8. juli 2016 blev stadfæstet. Klagerens forklaring om, at indsætningen vedrørte erstatning fra forsikringsselskabet [virksomhed3] A/S for privat indbo, var ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Bankindsætninger vedrørende lån og tilbagebetaling af gæld

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende bankindsætninger, som klageren påstod vedrørte lån og tilbagebetaling af gæld. Dette omfattede 5.500 kr. i 2015 og 6.000 kr. i 2016 fra ægtefællens veninde [person4], samt 1.600 kr. i 2015 og 500 kr. i 2016 fra ægtefællens bror [person6], og 22.000 kr. i 2015 og 29.000 kr. i 2016 fra ægtefællens bror [person5]. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at disse midler var allerede beskattede eller skattefrie. Begrundelsen var blandt andet:

• En erklæring fra [person4] dateret til brug for skattesagen blev tillagt ringe bevismæssig betydning, jf. SKM2016.70.BR.
• Gældsbreve var ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre låneforholdene, da der manglede dokumentation for udbetaling af lånene (bankkvitteringer, kontoudtog), og pengestrømmen mellem långiver og låntager kunne ikke følges, jf. SKM2017.614.BR.
• For lån fra [person5] var posteringsteksterne på bankindsætningerne ikke tilstrækkelige, og kreditor havde underskrevet som debitor på gældsbrevet. Der manglede ligeledes dokumentation for pengestrømmen.