Landsskatteretten: Arbejdsudleje - Indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandler Skattestyrelsens afgørelse om, at Selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i 2018 via det danske selskab [virksomhed2] ApS skulle anses for arbejdsudleje. Dette medførte en efteropkrævning af arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og A-skat.

Skattestyrelsen konstaterede under en kontrol, at Selskabet benyttede udenlandsk arbejdskraft, som var faktureret af [virksomhed2] ApS. Fakturaerne, der primært lød på ”Udleje af personale” eller ”Aconto”, var ikke detaljerede og fakturerede typisk 230 kr. pr. time. [virksomhed2] ApS havde ingen ansatte og afregnede ikke arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Skattestyrelsen kunne afstemme navne på Selskabets timesedler med udenlandske virksomheders ansatte registreret i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen vurderede, at der var tale om arbejdsudleje baseret på flere forhold, herunder:

• Det udførte arbejde udgjorde en integreret del af Selskabets forretningsområde.
• Selskabet havde den overordnede ledelse og instruktionsbeføjelse over den udenlandske arbejdskraft.
• Selskabet bar den økonomiske risiko, da [virksomhed2] ApS og de udenlandske virksomheder primært leverede arbejdskraft uden yderligere økonomisk risiko eller bod ved fejl og mangler.
• Vederlaget blev beregnet pr. time (230 kr.), hvilket indikerede leje af arbejdskraft.
• Der var uoverensstemmelse mellem kontrakter/tilbud, der nævnte, at [virksomhed2] ApS medbragte maskiner og materialer, og fakturaerne, der kun angav timebetaling.

Skattestyrelsen henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 om begrænset skattepligt for udenlandsk arbejdskraft, Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h om A-indkomst i tjenesteforhold, Kildeskatteloven § 49 A, stk. 2, nr. 8 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3 om arbejdsmarkedsbidragspligt. Selskabet blev anset for indeholdelsespligtigt i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Skatten blev beregnet til 30 % af bruttoindtægten jf. Kildeskatteloven § 48 B, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidraget til 8 % jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1. Da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for medarbejdernes bruttoløn, blev skat og bidrag beregnet af det samlede fakturerede beløb på 2.721.610 kr. (ekskl. kørsel).

Selskabets indsigelser

Selskabet gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge arbejdsudlejeskat, da aftalen var indgået med et dansk selskab ([virksomhed2] ApS), som Selskabet havde handlet i god tro med. Selskabet henviste til Skattestyrelsens egen juridiske vejledning og styresignal SKM2014.478.SKAT, der angiveligt skulle fastslå, at arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse, når udlejeren er en dansk virksomhed. Selskabet mente, at ansvaret skulle rettes mod [virksomhed2] ApS som det første led i kæden.

Endvidere påberåbte Selskabet officialprincippet og gjorde gældende, at Skattestyrelsen ikke havde opfyldt sin pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt ved ikke at undersøge de polske medarbejderes skatteforhold i Polen. Selskabet mente, at en eventuel skattebetaling i Polen ville komme Selskabet til gode, og at sagen burde genoptages.

Skattestyrelsens udtalelse til klagen

Skattestyrelsen fastholdt, at der skulle foretages en vurdering af, hvem der var den reelle arbejdsgiver, selv ved videreudlejning gennem flere led, og at reglerne om arbejdsudleje kunne anvendes, da der var en udenlandsk virksomhed involveret. Skattestyrelsen afviste, at Selskabets gode tro kunne fritage for indeholdelsespligt, og anførte, at de ikke havde mulighed for at indhente oplysninger om de polske medarbejderes lønforhold, da Selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Skattestyrelsen henviste til SKM2011.379.BR, der fastslår, at den danske virksomhed skal sikre sig dokumentation for bruttolønnens størrelse opgjort efter danske regler.

Opgørelse over arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat for 2018

De ikke indeholdte skatter for 2018 udgjorde i alt 968.892 kr. (217.728 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 751.164 kr. i arbejdsudlejeskat).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der var tale om arbejdsudleje. Retten lagde vægt på, at det udførte arbejde var en integreret del af Selskabets forretningsområde og ikke var udskilt. Derudover blev der lagt vægt på, at:

• Der kun forelå en kortfattet kontrakt mellem Selskabet og [virksomhed2] ApS, som ikke dækkede det fakturerede beløb på 2.721.610 kr. (efter fradrag for kørsel).
• Fakturaerne fra [virksomhed2] ApS fremstod som betaling for antal arbejdstimer, hvilket tydede på ansættelseslignende forhold.
• Selskabet havde instruktionsbeføjelsen over de udenlandske arbejdstagere.
• Selskabet stillede materiel og materialer til rådighed for arbejdstagerne.
• Selskabet alene bar den økonomiske risiko forbundet med arbejdet.

Det forhold, at Selskabet havde lejet den udenlandske arbejdskraft af et dansk selskab ([virksomhed2] ApS), havde ingen selvstændig betydning for Selskabets indeholdelsespligt, da den udenlandske arbejdskraft reelt var stillet til rådighed for Selskabet, som dermed var den indeholdelsespligtige.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i opgørelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I mangel af andre sikre oplysninger blev det samlede fakturerede beløb lagt til grund for beregningen. Selskabet havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for medarbejdernes bruttoløn, der kunne afstemmes med fakturaerne eller RUT-oplysningerne.

Vedrørende hæftelse fandt Landsskatteretten, at Selskabet var umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da Selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. Der forelå ikke en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at Selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar, idet det påhvilede Selskabet at undersøge reglerne for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.

Landsskatteretten fandt desuden, at Skattestyrelsen havde haft tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var tale om arbejdsudleje, og at de danske skatteregler var gældende. Skattestyrelsen var berettiget til at lægge den samlede fakturasum til grund for beregningen i mangel af anden dokumentation. Selskabets indsigelse om manglende overholdelse af officialprincippet blev derfor afvist.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.