Afslag på tilskud til investering i miljøteknologi stadfæstes

En landbruger ansøgte den 23. august 2016 om tilskud til investeringer i miljøteknologi, specifikt etablering af LED-lys på fire lokaliteter. Projektets tilskudsgrundlag var opgjort til 1.197.184,00 kr., og den ansøgte omkostningseffektivitet var beregnet til 0,262 kr. pr. kWh pr. år.

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 20. april 2018, da klagers projekt havde en omkostningseffektivitet på 0,544, og kun projekter med 0,470 eller derunder fik tilsagn. Klager påklagede afgørelsen den 23. april 2018, idet Landbrugsstyrelsens beregningsgrundlag for omkostningseffektiviteten var uklart og afveg fra klagers egen beregning.

Landbrugsstyrelsens genoptagelse og nye afslag

Landbrugsstyrelsen genoptog sagen og traf en ny afgørelse den 4. januar 2019, hvor ansøgningen igen blev afslået. Styrelsen begrundede afslaget med, at der var modtaget ansøgninger for et større beløb end budgetteret, hvorfor ansøgningerne blev prioriteret efter omkostningseffektivitet. Klagers projekt opnåede en omkostningseffektivitet på 0,532, hvilket var over grænsen på 0,470 for at opnå tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.

Styrelsen oplyste, at beregningen af miljøeffekten var baseret på en referenceramme udarbejdet i samarbejde med en virksomhed og godkendt af Det Rådgivende Udvalg. Denne beregningsmetode for "LED-belysning – svin" blev lagt på styrelsens hjemmeside i september 2017. Den årlige energibesparelse blev beregnet ud fra staldtyper, antal stipladser og producerede dyr, som klager havde oplyst i klagen af 23. april 2018.

Klagers anbringender

Klager fastholdt i klagen af 8. januar 2019, at Landbrugsstyrelsens beregningsgrundlag var forkert. Klager anførte, at en leverandør havde foretaget en konkret beregning af energibesparelsen, som burde lægges til grund, og at styrelsen havde taget udgangspunkt i det aktuelle forbrug frem for den aktuelle energibesparelse. Klager mente desuden, at installations- og konsulentudgifter ikke skulle medregnes i projektomkostningerne.

Klager gjorde gældende, at Landbrugsstyrelsen havde ændret forudsætningerne for ansøgningen ved at ændre beregningsmetoden efter ansøgningsperiodens udløb, hvilket udgjorde forskelsbehandling. Klager mente, at ansøgningen ville have opnået tilsagn, hvis de korrekte oplysninger og beregningsregler var anvendt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. januar 2019 om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Fastsættelse af projektomkostninger, årlig miljøeffekt og omkostningseffektivitet

Nævnet fandt, at projektomkostningerne udgjorde de samlede tilskudsberettigede omkostninger, som i ansøgningen var opgjort til 1.197.184,00 kr. Nævnet lagde vægt på, at Det Rådgivende Udvalg havde bidraget til vurderingen af den årlige miljøeffekt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 4. Udvalget havde godkendt den beregningsmetode, som Landbrugsstyrelsen anvendte, baseret på ansøgers oplysninger om staldtyper, antal stipladser og producerede dyr.

Nævnet anvendte den højeste besparelse fra Landbrugsstyrelsens notat "LED-belysning – svin" fra september 2017 og klagers oplysninger fra klagen af 23. april 2018 samt informationsskemaerne til ansøgningen. Den samlede årlige miljøeffekt blev beregnet til 117.675,00 kWh for adresse2, 10.800,00 kWh for adresse3, 13.500,00 kWh for adresse4 og 82.880,00 kWh for adresse1. Dette resulterede i en omkostningseffektivitet på 0,532 kr. pr. kWh pr. år, beregnet efter bekendtgørelsens bilag 3.

Nævnet afviste klagers argument om at anvende leverandørens konkrete beregning, da Landbrugsstyrelsen skulle foretage en standardiseret beregning af miljøeffekten i henhold til den godkendte beregningsmodel.

Konsekvens af den fastsatte omkostningseffektivitet

Nævnet fandt, at konsekvensen af den fastsatte omkostningseffektivitet på 0,532 var, at klagers ansøgning ikke kunne opnå prioritering. Landbrugsstyrelsen havde oplyst, at kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 0,470 eller derunder havde fået tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 3. Derfor var effekten af det ansøgte projekt ikke tilstrækkelig i forhold til de samlede udgifter, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.