Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatterettens afgørelse om fradrag for udgifter i advokat- og landbrugsvirksomhed for indkomståret 2017

Dato

3. april 2020

Hoved Emner

Fradrag og afskrivninger

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Driftsomkostninger, Private udgifter, Periodisering, Dokumentationskrav, Repræsentationsudgifter, Kontingenter, Virksomhedsordningen

Sagen omhandler en klagers fradrag for diverse udgifter i indkomståret 2017, herunder spørgsmål om periodisering, private udgifter, manglende dokumentation og telefonudgifter. Klageren driver en advokatvirksomhed og en landbrugsvirksomhed og har anvendt virksomhedsordningen. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for en række udgifter, hvilket resulterede i en forhøjelse af den skattepligtige indkomst og justeringer i virksomhedsordningen.

Klagepunkter og afgørelser

KlagepunktSkattestyrelsens afgørelseKlagerens opfattelseLandsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Punkt 1. Fradrag for udgifter som Skattestyrelsen har anset for at vedrørende indkomståret 20160 kr.14.738 kr.747 kr.
Punkt 2. Fradrag for udgifter som Skattestyrelsen har anset for at være private0 kr.29.688 kr.0 kr.
Punkt 3. Fradrag for udgifter hvor grundbilag mangler0 kr.14.514 kr.0 kr.
Punkt 4. Fradrag for udgifter til telefon0 kr.25.503 kr.7.174 kr.
Punkt 7. Fradrag for udgifter der ikke er dokumenterede0 kr.4.200 kr.0 kr.

Klageren påstod fradrag for de nægtede beløb, idet udgifterne ifølge klageren var erhvervsmæssigt begrundede og korrekt periodiserede. Klageren henviste til, at mange udgifter var relateret til møder og sagsekspedition, og at visse kontingenter bidrog til indkomsterhvervelsen. For så vidt angår manglende bilag, forklarede klageren, at nogle var fejlposteret eller bortkommet, og at visse udgifter var forudbetalte eller skønnede.

Landsskatteretten vurderede de enkelte klagepunkter ud fra Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for driftsomkostninger, Statsskatteloven § 6, stk. 2 om private udgifter, samt krav til dokumentation i henhold til Bogføringsloven § 5 og Bogføringsloven § 9, stk. 1. Bevisbyrden for fradragsret påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

For periodisering af udgifter blev det fastslået, at forudbetalinger, der vedrører flere indkomstår, men højst 12 måneder, kan fradrages straks i betalingsåret, jf. SKM2003.447.LSR. Hvis en udgift fuldt ud vedrører et senere indkomstår, skal den fradrages i dette år. Dette førte til en delvis godkendelse af fradrag for visse udgifter betalt i 2017, men faktureret i 2016.

Vedrørende private udgifter blev fradrag for faglitteratur (krimibøger), egen fortæring, kontingenter til diverse klubber og foreninger (uden tilstrækkelig erhvervsmæssig dokumentation), og en lænestol til kontoret nægtet, da de blev anset for at være af privat karakter. Repræsentationsudgifter blev også nægtet fradrag på grund af manglende dokumentation for anledning og deltagere, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4 og SKM2003.559.ØLR.

For udgifter med manglende bilag blev fradrag generelt nægtet, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af originale fakturaer, som krævet af bogføringsloven. Dette omfattede bl.a. udgifter til kursus i Italien (som vedrørte et senere indkomstår), dobbelt bogførte udgifter og konsulenthonorarer uden ekstern dokumentation.

Vedrørende telefonudgifter blev fradrag for udgifter til TV, rykkergebyrer og udokumenterede ydelser nægtet. Rykkergebyrer blev specifikt nægtet fradrag, da de ikke anses for at være en følge af normal driftsrisiko, jf. SKM2002.493.LSR. Dog blev en del af de nægtede telefonudgifter godkendt, hvor klageren efterfølgende fremlagde fakturaer, og hvor Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for et højere beløb end det bogførte.

Endelig blev fradrag for skønnede el-udgifter til landbrugsvirksomheden nægtet, da der manglede dokumentation for både udgiften og beregningen af skønnet.

Som følge af ændringerne i virksomhedsindkomsten blev det overladt til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige korrektioner i virksomhedsordningen i henhold til Virksomhedsskatteloven § 5, Virksomhedsskatteloven § 8 og Virksomhedsskatteloven § 10.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende klagerens fradrag for indkomståret 2017:

Punkt 1: Periodisering af udgifter

Landsskatteretten godkendte fradrag for 747 kr. af de oprindeligt nægtede 14.738 kr. Dette skyldtes en delvis anerkendelse af udgifter, der var betalt i 2017, men faktureret i 2016, i henhold til principperne for forudbetalte udgifter og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Specifikt blev en udgift til abonnement og forbrug fra [virksomhed8] på 814 kr. (betalt i 2017) og en udgift til brød og smør fra [virksomhed16] på 63 kr. (betalt i 2017) godkendt. Fradrag for kontingenter til [forening2] og [forening1] blev dog nægtet, da den erhvervsmæssige begrundelse ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. En forhøjelse på 130 kr. blev foretaget vedrørende en udgift til brændstof, hvor klageren havde fratrukket det fulde beløb inkl. moms, men Skattestyrelsen kun havde forhøjet med beløbet ekskl. moms.

Punkt 2: Private udgifter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for 29.688 kr. af udgifter anset som private. Afgørelsen var baseret på Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker fradrag for private udgifter. Specifikke afgørelser inkluderede:

  • Faglitteratur: Fradrag for krimibøger og en bog om universet fra [virksomhed17] krimibogklub og bogklub blev nægtet, da de ikke havde direkte sammenhæng med virksomhedens aktivitet.
  • Porto & stempelmærker: Fradrag for egen fortæring (frokost og fortæring i [by3]) blev nægtet, da det anses for private udgifter. En udgift fra 2016 blev også nægtet fradrag i 2017 på grund af periodisering.
  • Kontingenter: Fradrag for kontingenter til diverse klubber, foreninger og loger ([organisation1], [borgerforening], [klub1], [virksomhed9], [forening2], [klub2]) blev nægtet, da den erhvervsmæssige sammenhæng ikke var dokumenteret. Kontingent for klagerens hustru til [virksomhed20] blev også anset for en privatudgift.
  • Repræsentation: Fradrag for udgifter til mad og drikke blev nægtet, da dokumentationskravene i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 4 og praksis (SKM2003.559.ØLR) ikke var opfyldt (manglende angivelse af anledning og deltagere). En udgift til

Lignende afgørelser