Afslag på genoptagelse: Skattefri kørselsgodtgørelse beskattet grundet manglende kontrol og dokumentation

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afslag på at genoptage skatteansættelserne for 2014 og 2015. Klageren, en ansat sælger, havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver. Skattestyrelsen havde i en tidligere afgørelse beskattet disse godtgørelser, da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse og argumenterede for, at arbejdsgiveren havde haft de nødvendige oplysninger til at føre kontrol, herunder adgang til kundekartoteker og kalender, og at der rent faktisk var foretaget korrektioner, hvilket beviste, at kontrol fandt sted.

Skattestyrelsen afviste genoptagelse med den begrundelse, at de oprindelige kørselsregnskaber var mangelfulde og ikke opfyldte dokumentationskravene i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. De efterfølgende fremlagte, mere detaljerede kørebøger blev anset for at være en rekonstruktion, der ikke kunne reparere den manglende forudgående kontrol fra arbejdsgiverens side. Dermed var der ikke fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Skattestyrelsens oprindelige forhøjelser

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at afvise anmodningen om genoptagelse.

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for 2014 og 2015 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. En genoptagelse kræver, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af den oprindelige afgørelse.

Landsskatteretten henviste til betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i den dagældende Ligningsloven § 9 B, stk. 4, og de specifikke dokumentationskrav i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. Ifølge retspraksis (SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR) er det en forudsætning for skattefrihed, at arbejdsgiveren, inden udbetalingen, kontrollerer, at grundlaget for godtgørelsen er til stede.

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at det grundlag, som arbejdsgiveren baserede udbetalingerne på i 2014 og 2015, opfyldte kravene i bekendtgørelsen. De oprindelige kørselsregnskaber var mangelfulde, idet de bl.a. manglede:

• Klagerens adresse og CPR-nummer.
• Tydelig angivelse af kørslens mål og delmål, hvilket umuliggjorde kontrol af, om de angivne kilometer var erhvervsmæssige.
• I flere tilfælde angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål.

De yderligere oplysninger, som klageren fremlagde i forbindelse med anmodningen om genoptagelse (herunder rekonstruerede kørebøger og værkstedsregninger), blev ikke anset for tilstrækkelige. Retten lagde afgørende vægt på, at disse oplysninger ikke forelå for arbejdsgiveren på tidspunktet for udbetalingerne og derfor ikke kunne have dannet grundlag for den påkrævede forudgående kontrol.

Da klageren ikke fremlagde oplysninger, der kunne begrunde en ændring af de oprindelige skatteansættelser, var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt.