Landsskatteretten stadfæster afslag på momsfradrag grundet manglende dokumentation for momspligtig virksomhed

Sagen omhandler et selskabs ret til momsfradrag for købsmoms afholdt i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018, primært vedrørende leasing af en personbil. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den begrundelse, at selskabet ikke havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.

Faktiske oplysninger

Selskabet, [virksomhed1] ApS, er et holdingselskab, der i den påklagede periode var moderselskab for fire selskaber. Ifølge CVR og vedtægter er selskabets formål at drive konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed samt besidde kapitalandele og ejendomme. Selskabet havde ikke angivet salgsmoms i perioden 2016-2018, men angav købsmoms på 84.873 kr. (senere korrigeret til 56.318 kr.), som udelukkende vedrørte leasing af en personbil. Selskabets årsrapporter for 2016-2018 angav, at selskabet kun i begrænset omfang drev egne aktiviteter udover at fungere som ledelse i datterselskaberne. Selskabet oplyste dog, at ressourcerne var anvendt på at udvikle nye forretningskoncepter og udføre arbejde for [virksomhed2] ApS og dennes datterselskaber, hvilket skulle have været bogført som igangværende arbejder. En faktura på 1.600.000 kr. ekskl. moms for "Ejendomsudvikling" fra 2012-2019 blev udstedt til [virksomhed2] den 5. juli 2019, men den tilhørende salgsmoms var ikke angivet.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke havde drevet økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Begrundelsen var blandt andet:

• Erhvervelse og besiddelse af selskabsandele: Denne aktivitet falder uden for momslovens anvendelsesområde, og der kan ikke opnås fradrag for købsmoms af omkostninger hertil, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
• Køb og salg af fast ejendom: Momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, medmindre det er nye bygninger eller byggegrunde, hvilket ikke var dokumenteret.
• Konsulent- og servicevirksomhed: Selvom dette er økonomisk virksomhed, havde selskabet ingen momspligtige indtægter i kontrolperioden. Skattestyrelsen mente ikke, at selskabet objektivt havde dokumenteret momspligtig aktivitet, da der ikke var fremsendt aftaler med kunder eller anden dokumentation for løbende leverancer. Der var ingen hjemmel i momsloven til at udsætte fakturering af løbende ydelser, jf. Momsloven § 23, stk. 1 og Momsloven § 52a.
• Udviklingsaktiviteter for koncernen: Disse blev anset for at være et udslag af selskabets ejerbeføjelser i datterselskaberne og dermed ikke økonomisk virksomhed, jf. SKM2005.474.VLR.
• Leasing af personbil: Fradrag blev nægtet, da køretøjet ikke var godtgjort anvendt til momspligtigt salg, jf. Momsloven § 42, stk. 4, da der ikke havde været momspligtigt salg.

Skattestyrelsen henviste til, at selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 var opfyldt, og ændrede momstilsvaret til 0 kr. med hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 1.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at der skulle godkendes fradrag for købsmoms med 56.318 kr., da der havde været momspligtig aktivitet. Selskabet anførte, at:

• Igangværende arbejder: De leverede konsulent- og managementydelser til [virksomhed2] skulle betragtes som igangværende arbejder for fremmed regning. Selskabet henviste til Den Juridiske Vejledning (DJV) vedrørende indkomstskat for liberale erhverv, hvor indtægter først medregnes, når der er erhvervet endelig ret til vederlaget. Da vederlaget var en tegningsret, der først kunne værdiansættes ved udnyttelse i 2019, kunne der ikke faktureres løbende. Selskabet mente, at aktivitetens karakter, ikke faktureringstidspunktet, var afgørende for vurderingen af økonomisk aktivitet.
• Udviklingsaktiviteter for koncernen: Selskabet mente, at Skattestyrelsen burde have vurderet, om dele af udviklingsarbejdet kunne henføres til selskabet selv, og at Skattestyrelsen burde have pålagt selskabet at fakturere for det udførte udviklingsarbejde.
• Ejeraftale: Selskabet fremlagde en udateret ejeraftale fra 2014, der ifølge selskabet dokumenterede aftalegrundlaget for konsulentopgaverne, hvor vederlaget skulle erlægges via en tegningsret til ejerandele i [virksomhed2]. Selskabet argumenterede, at dette underbyggede, at der var udført momspligtige konsulentopgaver.

Selskabet henviste til, at den fremlagte faktura fra 2019 dokumenterede de momspligtige arbejder i den omhandlede periode, og at momsfradraget i værste fald burde opnås i forbindelse med faktureringen i 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende delvist momsfradrag for selskabets udgifter til en personbil for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018. Retten fandt, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at det i den omhandlede periode har foretaget momspligtige leverancer, og dermed ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.

Retten lagde vægt på følgende:

• Usædvanlige forhold ved aftalegrundlag og faktura: Mailkorrespondancen af 4. april 2019 mellem selskabet og datterselskabet blev foretaget efter den omhandlede periode og først under Skattestyrelsens sagsbehandling.
• Manglende fakturakrav: Fakturaen af 5. juli 2019 opfyldte ikke de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da den manglede en nærmere beskrivelse af arten, omfanget og tidspunktet for levering af ydelserne.
• Manglende angivelse af salgsmoms: Selskabet havde ikke angivet den på fakturaen anførte salgsmoms.
• Manglende dokumentation for løbende aktivitet: Selskabet havde ikke fremlagt eksempler på løbende kontakt med [virksomhed2] eller specifikke leverancer i perioden.
• Tidspunkt for bogføring af igangværende arbejder: Posten ”fremmed arbejde” fremgik først af årsrapporten for 2018, som blev udarbejdet efter Skattestyrelsens afgørelse.
• Oplysninger i årsrapporter: Rettens vurdering tog også højde for selskabets egne oplysninger i årsrapporterne for 2016, 2017 og 2018, som indikerede begrænset egen aktivitet udover holdingselskabsfunktioner.
• Ejeraftalen: Den fremlagte ejeraftale kunne ikke føre til et andet resultat, da den udelukkende omhandlede en tegningsret til ejerandele som konsulentvederlag og ikke en ret til at fakturere ydelser og opnå et vederlag i penge.
• Vedtægter og CVR-registrering: Det forhold, at selskabets vedtægter og CVR-registrering angav formål som konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed, kunne heller ikke ændre resultatet, da den faktiske økonomiske aktivitet ikke var dokumenteret.

Retten fandt det ikke godtgjort, at de afholdte udgifter til personbilen var anvendt til brug for momspligtige leverancer, hvorfor betingelserne for fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 ikke var opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.