Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. november 2018, som tildelte en svinebesætning salmonellaniveau 2. Afgørelsen var baseret på kødsaftprøver udtaget over de seneste tre måneder, hvor et slagtesvineindeks på 40,4 blev beregnet.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 2. december 2018. Klager anførte, at det var "underligt", at antallet af kødsaftprøver blev nedsat i oktober, selvom salmonellaværdierne steg. Det blev fremhævet, at der i oktober kun blev udtaget fem prøver, hvoraf tre var positive, sammenlignet med otte prøver i september (to positive) og ni prøver i august (ingen positive). Klager mente, at resultatet ikke var repræsentativt for oktober, da antallet af prøver normalt stiger ved stigende salmonellaværdier.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at tildelingen af salmonellaniveau sker på baggrund af stikprøvevis undersøgelse af kødsaftprøver, med et gennemsnit på otte prøver pr. måned. Styrelsen forklarede, at fordelingen af prøver ikke er jævn, da den afhænger af den enkelte måneds slagtetal og antal slagtedage. Det blev præciseret, at klagers erfaring med stigende prøveantal efter en positiv prøve måtte bero på en tilfældighed, da dette kun gælder for besætninger under Risikobaseret Overvågning, hvilket ikke var tilfældet for klagers besætning. Fødevarestyrelsen oplyste desuden, at klagers besætning kom i salmonellaniveau 1 ved udpegningen den 10. december 2018, efter at der i november blev udtaget 12 prøver, hvoraf fire var positive.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om tildeling af salmonellaniveau 2. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde indplaceret klagers besætning i salmonellaniveau 2 i henhold til Bekendtgørelse om salmonella hos svin § 8, jf. Bekendtgørelse om salmonella hos svin § 2, nr. 17.
Nævnet lagde vægt på, at klagers slagtesvineindeks var udregnet til 40,4 baseret på prøver fra august, september og oktober. Denne beregning medførte en indplacering i salmonellaniveau 2, og der forelå ingen oplysninger om, at beregningen var fejlagtig. Indplaceringen blev derfor anset for at være foretaget på et korrekt grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der alene er krav om et årligt antal udtagne kødsaftprøver afhængigt af besætningens leverance af slagtesvin, men ikke om, hvordan prøverne skal fordeles over året, jf. Bekendtgørelse om salmonella hos svin § 7, jf. bilag 1, kap. 2. Nævnet henviste til Fødevarestyrelsens forklaring om, at antallet af prøver i en given periode afhænger af den enkelte måneds slagtetal og antal slagtedage, hvilket kan medføre variationer i prøvefordelingen. Da der ikke var oplysninger om, at der var udtaget for få prøver i løbet af kalenderåret i forhold til kravene, vurderede nævnet, at antallet af udtagne kødsaftprøver ikke var fejlagtigt.
Nævnet præciserede, at slagtesvineindekset beregnes på baggrund af de seneste tre måneders prøver, hvor der foreligger prøveresultater, jf. Bekendtgørelse om salmonella hos svin § 2, nr. 22. Indplaceringen i salmonellaniveau 2 er således ikke repræsentativ for den måned, hvor en besætning indplaceres, men for de seneste tre måneders analyseresultater forud for indplaceringen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelsen om salmonella hos kvæg og visse andre husdyr i høring. Ændringerne, der populært kaldes kvægbekendtgørelsen, er primært en konsekvens af beslutningen om at reducere kontrolindsatsen som følge af Finanslov 2025.
De væsentligste ændringer omfatter:
Hen over sommeren har der været et usædvanligt stort antal Campylobacter-tilfælde i Danmark. To aktuelle udbrud skyldes dansk kylling.
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.
Derudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer og præciseringer for at sikre en mere ensartet forvaltningspraksis og øget klarhed. Den opdaterede bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Bekendtgørelsen omhandler forholdsregler vedrørende salmonellose hos kvæg og andre husdyr end svin og fjerkræ, samt overvågning og bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvæg. Den omfatter primærproduktion, overvågning, slagtning og slagtemæssig behandling af kød, samt krav til mejerier og slagterier vedrørende prøvetagning, laboratorieundersøgelse og indberetning af laboratoriefund.
Bekendtgørelsen fastsætter også bestemmelser om offentligt tilsyn, handlingsplaner for bekæmpelse af Salmonella Dublin, og særlige smitterisici. Derudover indeholder den krav til laboratorier, analysemetoder og indberetning af resultater, samt regler om transport og deltagelse i dyrskuer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om at rykke en svinebesætning til sk...
Læs mereDenne høring vedrører en revideret bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og grise, udstedt af...
Læs mere