Landsskatteretten stadfæster nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation for leverede ydelser

Sagen omhandlede et hotel- og restaurationsselskabs ret til fradrag for købsmoms på 113.939 kr. for ydelser fra underleverandører i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den primære begrundelse, at fakturaerne var fiktive, og den sekundære begrundelse, at selskabet vidste eller burde have vidst, at det deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Desuden blev fradrag nægtet for kontantbetalinger over 10.000 kr. i henhold til Ligningsloven § 8y, stk. 1.

Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 vedrørende mængde og art af ydelser. Derudover var der ikke fremlagt underliggende bilagsmateriale som timesedler eller kontrakter. Skattestyrelsen påpegede også væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, herunder 0-fakturaer, håndskrevne rettelser, og at flere underleverandører anvendte ens fakturalayouts og handelsbetingelser. Kontrol af underleverandørerne viste, at de ikke havde reageret på henvendelser, var gået konkurs eller ophørt, ikke havde angivet eller afregnet moms, og at store dele af indsætninger på deres bankkonti var hævet kontant eller overført til uidentificerede konti. Skattestyrelsen henviste til EU-dom C-439/04 Axel Kittel og SKM2009.325.ØLR som grundlag for nægtelse af fradrag, da selskabet vidste eller burde have vidst, at det deltog i momssvindel.

Selskabet gjorde gældende, at det var et traditionelt hotel, der havde købt og fået udført reelle rengøringsydelser, hvilket var en væsentlig omkostning i branchen. Selskabet fastholdt, at de modtagne fakturaer var gyldige og opfyldte fakturakravene, og at leverandørerne var gyldigt momsregistreret. Mundtlige aftaler var kutyme i branchen, og selskabet havde ikke behov for timesedler, da aftalerne var baseret på faste priser. Selskabet afviste, at fakturaerne var fiktive, og anførte, at de havde truffet enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at transaktionerne ikke var led i bedrageri, jf. EU-dom C-354/03, C-355/03 og C-484/03 Optigen Ltd m.fl. Selskabet mente ikke, at det kunne stilles til ansvar for underleverandørernes manglende fortløbende fakturanumre eller deres skatteforhold. Endvidere bestred selskabet, at de havde viden om momssvindel hos underleverandørerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 113.939 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Retten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt i henhold til Momsloven § 37.

Retten lagde vægt på følgende:

• Manglende dokumentation for levering: Fakturaerne indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger om art og mængde af de leverede ydelser, og selskabet havde ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation, der kunne dokumentere, at ydelserne faktisk var leveret.
• Uoverensstemmelser i fakturaer: Der var flere uregelmæssigheder, herunder ukorrekte angivelser af underleverandørnavne og adresser, varierende fakturalayouts fra samme leverandør, manglende betalingsbetingelser på nogle fakturaer, og ens fakturalayouts samt handelsbetingelser på tværs af forskellige underleverandører. Dette ansås for uforeneligt med uafhængige selskaber.
• Underleverandørernes forhold: To af de tre underleverandører (virksomhed2 ApS og virksomhed4 ApS) havde ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, hvilket yderligere såede tvivl om realiteten af de leverede ydelser.
• Tvivl om realitet: På baggrund af de mange uoverensstemmelser fandt retten det usandsynligt, at der var sket levering af de pågældende serviceydelser. Fakturaerne fra virksomhed2 ApS og virksomhed3 overholdt heller ikke kravet om fortløbende numre i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 2.
• Betalingsdokumentation: Selvom nogle beløb kunne genfindes på kontoudtoget, udgjorde dette ikke et sikkert bevis for levering. Retten bemærkede desuden, at overførte beløb på underleverandørernes konti ofte straks blev hævet kontant eller overført til andre konti.
• Kontantbetalinger og solidarisk hæftelse: Syv fakturaer, hvor betalingen var sket kontant og oversteg 10.000 kr. inkl. moms, medførte solidarisk hæftelse for afgiften i henhold til Momsloven § 46, stk. 10. Dette betød, at der ikke var hjemmel til at godkende fradrag for disse udgifter.

Landsskatteretten henviste desuden til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR til støtte for afgørelsen.