Dansk selskab hæfter for arbejdsudlejeskat ved brug af udenlandsk arbejdskraft via dansk mellemled

Sagen omhandler, hvorvidt et dansk selskab ([virksomhed1] ApS) var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag (arbejdsudlejeskat) for udenlandsk arbejdskraft, som var lejet gennem et andet dansk selskab ([virksomhed2] ApS). Den udenlandske arbejdskraft var formelt ansat i polske virksomheder, men blev videreudlejet af [virksomhed2] ApS til klageren.

Klageren argumenterede for, at der ikke var tale om arbejdsudleje, da aftalen var indgået med en dansk virksomhed, og man derfor i god tro forventede, at denne varetog alle skattemæssige forpligtelser. Klageren mente desuden, at der var tale om en entrepriseaftale, og at man ikke var bekendt med, at medarbejderne ikke var direkte ansat hos [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen fandt, at der var tale om arbejdsudleje, da arbejdet udgjorde en integreret del af klagerens virksomhed. Selvom aftalen var indgået med et dansk mellemled, var klageren den reelle hvervgiver (slutbruger), som havde instruktionsbeføjelsen og bar risikoen for arbejdet. Derfor påhvilede indeholdelsespligten klageren i henhold til reglerne om videreudlejning af udenlandsk arbejdskraft.

Kontraktens betingelser

En central del af sagen var kontrakten "Aftale om leje af arbejdskraft", som fastslog følgende:

• Ledelsesret: "Det er alene [virksomhed1], der har ledelses- og instruktionsbeføjelsen over Mandskabet..."
• Ansvar og risiko: "...ligesom det alene er [virksomhed1], der har ansvar og risiko for Mandskabets arbejde, herunder for fejl og mangler ved Mandskabets arbejde."
• Vederlag: Klageren betalte en fast timepris på 315 kr. pr. medarbejder.

Disse vilkår understøttede Skattestyrelsens vurdering af, at klageren reelt fungerede som arbejdsgiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at der var tale om arbejdsudleje omfattet af Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Retten lagde afgørende vægt på, at det arbejde, de udenlandske medarbejdere udførte, var en integreret og ikke-udskilt del af selskabets virksomhed.

Følgende momenter var centrale for afgørelsen:

• Ledelse og ansvar: Ifølge kontrakten mellem selskabet og mellemleddet ([virksomhed2] ApS) havde selskabet den fulde ledelses- og instruktionsbeføjelse over mandskabet. Ligeledes bar selskabet alene ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde, herunder for fejl og mangler.
• Integration: De udenlandske arbejdere indgik på lige fod med selskabets egne ansatte i produktionen.
• Mellemleddets rolle: Landsskatteretten vurderede, at [virksomhed2] ApS reelt kun fungerede som formidler af arbejdskraften. Kontrakten specificerede, at [virksomhed2] ApS lejede mandskab fra polske virksomheder og videreudlejede dem til selskabet. Dermed blev de udenlandske arbejdere anset for at være stillet til rådighed for selskabet af en udenlandsk virksomhed.

Landsskatteretten henviste til praksis, herunder byretsdommen SKM2022.4.BR, hvor et dansk mellemled alene blev anset for at have videreformidlet udenlandsk arbejdskraft.

Hæftelse for manglende indeholdelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten konkluderede, at selskabet havde udvist forsømmelighed, da der ikke forelå en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at selskabet kunne fritages for ansvar. Selskabets forventning om, at det danske mellemled håndterede de skattemæssige forpligtelser, kunne ikke frita selskabet for dets eget ansvar som den reelle hvervgiver.

Beregningsgrundlag

Da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for, hvor stor en del af vederlaget der reelt blev udbetalt som løn til medarbejderne, tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget. Denne opgørelse var baseret på faktiske lønsedler for nogle medarbejdere og en gennemsnitsberegning for de øvrige.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.