Momstilsvar – Uregistreret virksomhed – Sandsynliggørelse af ikke-erhvervsmæssig aktivitet

Sagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens momstilsvar for årene 2015, 2016 og 2017, baseret på en antagelse om, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen havde konstateret løbende bankindsætninger på klagerens konto og anså disse for at udgøre momspligtig omsætning. Klageren bestred dette og fastholdt, at han ikke havde drevet virksomhed, men at indsætningerne stammede fra lån fra hans forældre og at han i perioden udelukkende havde beskæftiget sig med studie, research og day trading med tab.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anså klageren for at drive uregistreret virksomhed og fastsatte momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da klageren ikke havde indsendt et afstemt momsregnskab. Styrelsen henviste til Momsloven § 4, stk. 1 om momspligt af varer og ydelser, samt Momsloven § 56, Momsloven § 57 og Momsloven § 55 om pligt til at opgøre moms og føre regnskab. Momsgrundlaget blev fastsat til 80% af de modtagne beløb, og salgsmomsen beregnet til 20% af dette grundlag, jf. Momsloven § 27, stk. 1. Fradrag for købsmoms blev fastsat til 0 kr., da der ikke var fremlagt dokumentation for erhvervsmæssige udgifter, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 82 / Momsbekendtgørelsen § 84.

Skattestyrelsens opgørelse af omsætning og salgsmoms var som følger:

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed og krævede momstilsvaret nedsat til 0 kr. Han anførte, at bankindsætningerne stammede fra lån fra hans forældre i Kina, og fremlagde et lånedokument samt bankkontoudtog fra faderen. Han forklarede, at pengene var bragt til Danmark via venner. Klageren oplyste, at han i de pågældende år udelukkende havde beskæftiget sig med day trading, hvilket havde resulteret i tab, dokumenteret ved Financial Summary fra hans trading broker. Han bestred, at indsætningerne var skattepligtig omsætning, da han ikke havde haft en virksomhed eller solgt varer/ydelser. Han henviste til, at han som day trader ikke havde en virksomhed i traditionel forstand og derfor ikke skulle selvangive virksomhedsresultat, men eventuelt nettotab i kapitalindkomsten, hvilket han dog ikke havde gjort, da han forventede at angive det, når der var overskud. Klageren fremhævede desuden, at han havde brugt al sin tid på trading, studie og research, hvilket udelukkede anden erhvervsmæssig aktivitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, som definerer en afgiftspligtig person som enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten vurderede, at klageren på det foreliggende grundlag i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed. Retten lagde vægt på følgende:

• Der forelå ingen oplysninger om konkret udført arbejde, udskrevne fakturaer, momsangivelser eller lignende, som kunne indikere, at der var drevet uregistreret virksomhed.
• Posteringsteksten på bankindsætningerne indikerede ikke betaling for virksomhedsydelser.
• Skattestyrelsen havde ikke anført i sin afgørelse, hvad den erhvervsmæssige virksomhed skulle have beskæftiget sig med.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke var en afgiftspligtig person i momsmæssig henseende. På denne baggrund ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte momstilsvaret til 0 kr. for de påklagede afgiftsperioder.