Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af virksomheds overskud på baggrund af manglende regnskabsmateriale

Sagen omhandler en klager, der drev en personligt ejet rengøringsvirksomhed, men ikke selvangav resultat af virksomhed eller angav moms for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud og momstilsvar.

Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog for perioden 2015-2017 og ændrede resultatet af virksomhed baseret på indsætninger på klagerens bankkonto. Da der ikke var indsendt regnskabsmateriale, skønnede Skattestyrelsen udgifterne i virksomheden til at udgøre 25 % af omsætningen. Indberettet løn blev fratrukket separat.

Skattestyrelsens beregning af overskud

Skattestyrelsen forhøjede overskuddet for 2015 med 472.490 kr., nedsatte overskuddet for 2016 med 364.853 kr. (til et overskud på 205.147 kr.), og ændrede overskuddet for 2017 fra 651.529 kr. til et underskud på 29.560 kr.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren er regnskabspligtig og fuldt skattepligtig jf. Kildeskatteloven § 1 og Personskatteloven § 1, og at indkomsten skal opgøres årligt jf. Skattekontrolloven § 1. Indsætningerne på bankkontoen blev anset for skattepligtig omsætning i virksomheden jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, da teksten på kontoudtogene indikerede fakturanumre og navne. Fradrag for udgifter er muligt jf. Statsskatteloven § 6, men da det ikke var muligt at skønne udgifter ud fra bankkontoudtogene, blev der skønnet 25 % til vareforbrug og øvrige udgifter.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af overskuddet for alle tre år. Det blev overordnet gjort gældende, at bankindsætningerne ikke udgjorde yderligere omsætning i virksomheden, og at driftsomkostningerne væsentligt oversteg de 25 % skønnet af Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsindkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Retten lagde vægt på følgende:

• Skattepligt og selvangivelsespligt: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og udgifter til indkomsterhvervelse er fradragsberettigede jf. Statsskatteloven § 6, litra a. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1.
• Dokumentationspligt og skønsmæssig ansættelse: En erhvervsdrivende skal indsende regnskabsmateriale på begæring af skatteforvaltningen jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 1. Hvis dette ikke efterkommes, er skatteforvaltningen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 74, stk. 1. Skattestyrelsen havde anvendt Skattekontrolloven § 74, stk. 3 til at skønne indkomsten baseret på bankkontoudtog.
• Bevisbyrde: Når der konstateres yderligere indtægter, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Dette understøttes af Højesterets domme i SKM2008.905H og SKM2011.208.HR, hvor klagerens forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger.
• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt regnskaber eller anden dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at bankindsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller var indkomstopgørelsen uvedkommende. Ligeledes var der ikke fremlagt dokumentation i form af udgiftsbilag, fakturaer eller kvitteringer for de påståede driftsomkostninger, der oversteg Skattestyrelsens skøn på 25 % af omsætningen.

På baggrund af bankindsætningernes karakter og størrelse fandt Landsskatteretten det berettiget, at Skattestyrelsen havde anset indsætningerne for at udgøre yderligere omsætning i virksomheden.