Stadfæstelse af pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme i Horsens Kommune

Energiklagenævnet modtog en klage fra en grundejer over Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens A.m.b.a. for klagers ejendom. Sagen drejede sig om, hvorvidt kommunens afgørelse var i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Den 26. november 2018 godkendte Horsens Byråd et projektforslag for tilslutningspligt for fjernvarme i Hatting, Lund og Gedved, som omfattede klagers ejendom. Den 18. december 2018 pålagde Horsens Kommune klagers ejendom tilslutningspligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 12 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for fritagelse eller dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Begrundelsen for pålægget var, at ejendommen blev opvarmet med naturgas og ikke havde et installeret vedvarende energianlæg.

Klagers anbringender

Klager ønskede ejendommen fritaget for tilslutningspligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og anførte følgende:

• Høringsbrevet af 13. september 2018, som klager modtog, indeholdt en formulering, der ifølge klager indikerede, at man som husejer skulle gøre en aktiv indsats for at blive pålagt tilslutningspligt.
• Klager havde ikke afgivet et høringssvar og var derfor forundret over kommunens afgørelse om tilslutningspligt.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede følgende:

• Klagers forståelse af høringsbrevet stemte ikke overens med brevets overskrift, opbygning og indhold i øvrigt.
• Kommunen mente, at det klart fremgik af høringsbrevet, at borgere blev opfordret til at afgive høringssvar uanset ønske om tilslutningspligt, og at der kunne søges om dispensation eller fritagelse.
• Hvis høringsbrevet blev læst i sin helhed, fremgik det tydeligt, at ejendomme med naturgas som opvarmningskilde, der ikke reagerede, ville blive pålagt tilslutningspligt.
• Kommunen havde ikke registreret, at klager havde henvendt sig for yderligere vejledning.
• Kommunen havde ydet vejledning ud over den lovfastsatte vejledningspligt og havde overholdt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 samt Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt.

Energiklagenævnets begrundelse

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, 1. pkt. og 2. pkt., som fastslår, at kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg, når forudsætningerne er belyst i et godkendt projekt. Pålæg af tilslutningspligt er et styringsmiddel, der ikke indebærer en pligt til at aftage varme, men alene en pligt til at betale faste afgifter og tilslutningsafgifter. Det kræver ikke aktiv tilkendegivelse fra grundejeren.

Nævnet bemærkede, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 kræver, at grundejere underrettes skriftligt om projektforslaget med en frist på fire uger til bemærkninger. Energiklagenævnet fandt, at Horsens Kommunes høringsskrivelse af 13. september 2018 tydeligt informerede klager om den påtænkte tilslutningspligt og mulighederne for fritagelse eller dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Det fremgik også, at ejendommen ville blive pålagt tilslutningspligt, hvis grundejeren ikke havde bemærkninger, eller hvis betingelserne for fritagelse eller dispensation ikke var opfyldt.

Energiklagenævnet konkluderede, at Horsens Kommunes behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med tilslutningsbekendtgørelsen, og at det ikke kunne udledes af høringsbrevet, at en grundejer, der ikke reagerede, ikke ville blive pålagt tilslutningspligt. Nævnet var desuden enig med kommunen i, at der ikke forelå omstændigheder, der berettigede fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1 eller dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.