Landsskatteretten: Fradrag for aviser, telefon, arbejdsværelse og fri telefon

Sagen omhandler en klager, der driver en bogførings- og regnskabsvirksomhed fra sin private bopæl sammen med sin ægtefælle. Virksomhedens skattepligtige resultat for indkomståret 2017 er fordelt med 32 % til klageren og 68 % til ægtefællen. Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om fradrag for udgifter til aviser, telefon og arbejdsværelse (el og vand) samt beskatning af fri telefon.

Den oprindelige uenighed mellem klageren og Skattestyrelsen kan opsummeres som følger:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for udgifter til aviser på 9.807 kr., da disse blev anset for at være afholdt af privat interesse og ikke som nødvendige driftsudgifter. For telefonudgifter blev en andel af abonnementet, der dækkede TV, anset for en ikke-fradragsberettiget privat udgift. Udgifter til fastnettelefon og private mobiltelefoner blev heller ikke godkendt som fradragsberettigede driftsudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen regulerede desuden for privat andel af moms på erhvervstelefoner. Samlet set blev udgifter til telefon reguleret med 3.435 kr. skattemæssigt og 2.518 kr. momsmæssigt. Klagerens andel af denne ændring udgjorde 1.099 kr.

Skattestyrelsen forhøjede desuden klagerens skattepligtige indkomst med 2.025 kr. vedrørende værdi af fri telefon. Dette blev begrundet med, at virksomheden drives fra bopælen, og at fastnettelefon, mobiltelefon og bredbånd derfor anses for at være til rådighed for privat anvendelse, jf. Ligningsloven § 12 (nu Ligningsloven § 16, stk. 14). Værdien blev nedsat med 25 % på grund af to brugere.

For arbejdsværelse (el og vand) godkendte Skattestyrelsen kun fradrag for de to kontorer på ca. 25 m2, da gang og toilet ikke blev anset for uanvendelige til privat benyttelse. Fradrag for el blev godkendt forholdsmæssigt ud fra arbejdsværelsernes andel af ejendommens samlede areal (14 % af 23.922 kr. = 3.349 kr.), da der ikke var dokumentation for et øget merforbrug. Fradrag for vand blev ikke godkendt, da et øget forbrug ikke blev anset for sandsynligt. Samlet ændring for arbejdsværelse udgjorde 5.842 kr. skattemæssigt og 2.298 kr. momsmæssigt, hvoraf klagerens andel var 1.869 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at der skulle godkendes fradrag for el på 12.850 kr., baseret på en ny beregning af det faktiske elforbrug. For telefon mente klageren, at fastnettelefonerne udelukkende blev anvendt firmamæssigt, og at TV-service ikke skulle medregnes i firmaregnskabet. Klageren påstod desuden, at der ikke skulle ske beskatning af fri telefon, da der var to private mobiltelefoner i husstanden. Klageren fastholdt fradrag for vand på 1.026,60 kr., da der var et tilhørende toilet til kontorafdelingen, som kunderne benyttede. Vedrørende aviser argumenterede klageren for, at abonnementerne på de to aviser var nødvendige for at holde sig opdateret om lovgivningsændringer og faglige emner, hvilket ellers ville kræve dyrere kurser. Klageren henviste også til en tidligere mundtlig tilladelse fra SKAT i [by1] til at fratrække et avisabonnement.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke kunne karakteriseres som en privatudgift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for afholdelsen, størrelsen og fradragsberettigelsen af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Aviser

Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til avishold oversteg, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand, eller at udgiften var anvendt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. De pågældende aviser blev anset for almindelige bredt orienterende aviser med almen interesse, og udgiften blev derfor anset for en privatudgift. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Telefon

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for 2.082 kr. ekskl. moms, som vedrørte private telefoner og fastnettelefon, da disse blev anset for private udgifter. Reguleringen vedrørende TV-udgifter på 2.678 kr. ekskl. moms blev accepteret af klageren som en ikke-fradragsberettiget privat udgift. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momsfradrag for erhvervstelefonerne, idet der blev godkendt fuldt fradrag for købsmomsen, hvilket medførte en forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 1.325 kr. Fradrag for udgifter til telefon blev herefter godkendt med 10.613 kr. (15.373 kr. – 508 kr. – 1.574 kr. – 2.678 kr.).

Vedrørende beskatning af fri telefon fandt Landsskatteretten, at da virksomheden drives fra klagerens private bopæl, anses mobiltelefonerne og internetforbindelsen for at være til rådighed for privat benyttelse. Klageren skulle derfor beskattes af værdien af fri telefon, som udgjorde 2.700 kr. Den skattepligtige værdi blev nedsat med 25 % til 2.025 kr., da både klageren og ægtefællen havde telefoner til rådighed, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1, Ligningsloven § 16, stk. 12 og Ligningsloven § 16, stk. 14. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af fri telefon blev stadfæstet.

Arbejdsværelse (el og vand)

Landsskatteretten lagde til grund, at de to kontorer i væsentligt omfang blev anvendt som klagerens og ægtefællens hovedarbejdssted. For eludgifter fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den erhvervsmæssige brug medførte en merudgift svarende til 34 % af husstandens samlede forbrug. Skattestyrelsens opgørelse af fradraget på 3.349 kr. blev tiltrådt, baseret på arbejdsværelsernes andel af ejendommens samlede areal.

Vedrørende vandudgifter fandt retten det sandsynliggjort, at driften af virksomheden havde medført et mindre merforbrug af vand på grund af kundebesøg og servering af kaffe. Da klageren ikke havde dokumenteret det fratrukne beløb, foretog retten et skøn og godkendte fradrag for udgifter til vand med 500 kr. inkl. moms. Landsskatteretten nægtede fradrag for købsmoms af udgifterne til el og vand, men godkendte i stedet skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms.

Skattestyrelsens afgørelse blev ændret på dette punkt, idet der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse med yderligere 500 kr., svarende til i alt 3.849 kr. Klagerens andel af ændringen blev nedsat med 32 % af 500 kr., svarende til 160 kr.