Landsskatteretten: Hævninger på mellemregningskonto ansås som yderligere løn

Sagen omhandler beskatning af hævninger på en mellemregningskonto i et selskab som yderligere løn til klageren for indkomstårene 2014-2017. Klageren var søn af selskabets eneanpartshaver og var ansat i selskabet samt medlem af bestyrelsen i de relevante perioder. Skattestyrelsen havde oprindeligt anset hævningerne for skattepligtige lån i henhold til Ligningsloven § 16e, da klageren via sin far blev anset for at have bestemmende indflydelse i henhold til Ligningsloven § 2. Skattestyrelsen anvendte bruttoprincippet for opgørelsen af de skattepligtige hævninger, uanset eventuelle tilbagebetalinger i løbet af året.

Skattestyrelsens opgørelse

Skattestyrelsen opgjorde de skattepligtige hævninger som yderligere løn til klageren som følger:

Disse beløb blev anset for AM-bidragspligtig personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Personskatteloven § 3, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen fastholdt, at selvom der selskabsretligt fortsat var tale om et lån, ophævede en tilbagebetaling ikke beskatningen, da det svarede til, at beskatning af løn eller udbytte ikke kan ophæves ved tilbagebetaling. Fradrag for tilskrevne renter blev afvist, da der skattemæssigt ikke var tale om et lån.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke var skattepligtig af lånene, subsidiært at indkomsten for 2014 og 2015 skulle nedsættes. Klageren anførte, at han ikke havde haft indflydelse på selskabets dispositioner eller kendskab til bogføringen, idet han havde tillid til sin mor (selskabets eneanpartshaver) og den statsautoriserede revisor. Det blev fremhævet, at klageren ikke havde adgang til administrationen af bogføringen og regnskabet, selvom han havde underskrevet årsrapporterne som bestyrelsesmedlem. Klageren bestred også, at der var udbetalt løn svarende til de indberettede lønsedler, og at der manglede dokumentation for lønberegninger og udbetalinger. Klageren mente, at de faktiske overførsler til hans bankkonti ikke stemte overens med selskabets bogføring, og at der aldrig var udbetalt løn til ham. Klageren var udtrådt af bestyrelsen og ikke længere ansat i selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16e, da klageren ikke selv ejede anparter i selskabet i de påklagede indkomstår, jf. Landsskatterettens afgørelse af SKM2020.386.LSR. Dette var i modsætning til Skattestyrelsens oprindelige begrundelse, som baserede sig på Ligningsloven § 16e og Ligningsloven § 2 om bestemmende indflydelse via nærtstående.

Landsskatteretten fandt dog, at klagerens hævninger på mellemregningskontoen var udtryk for modtagne midler fra selskabet. Retten vurderede, at hævningerne måtte anses for yderligere løn til klageren. Denne vurdering blev baseret på følgende:

• Klageren var ansat i selskabet i de omhandlede indkomstår.
• Der var grundlag for at anse hævningerne for yderligere løn, henset til det oplyste om klagerens arbejdsindsats og den indberettede løn.
• Klageren havde ikke dokumenteret, at hævningerne på mellemregningskontoen reelt var selskabets udbetaling af den løn, som selskabet allerede havde indberettet.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af hævningerne som yderligere løn.