Afslag på dispensation til opførelse af boliger inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler et afslag på dispensation til opførelse af otte boliger inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Hedensted Kommune, hvor det tidligere Fakkegrav Badehotel var beliggende. Ejendommen, der har et areal på ca. 3,7 ha, ligger ca. 50 m fra kysten og er delvist nedbrændt. Størstedelen af den eksisterende bebyggelse ligger inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Området er desuden udpeget som Natura 2000-område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord.

Sagens forhistorie og tidligere afgørelser

Fakkegrav Badehotel nedbrændte delvist i 2012 og yderligere i 2017. Hotellet har tidligere indeholdt ferielejligheder, restauration, mødelokaler og fem beboelseslejligheder. Efter branden søgte ejeren i 2015 om dispensation til opførelse af ni kædehuse. Kystdirektoratet meddelte dispensation, men Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede i 2018 afgørelsen til et afslag. Nævnet vurderede, at projektet ikke var en genopførelse, men en nyopførelse, da det ansøgte byggeri var større, kun delvist placeret på eksisterende sokkel, og havde en væsentligt anderledes udformning og karakter. Desuden ville det medføre en ændret anvendelse fra badehotel til boliger, hvilket ville indebære en øget belastning for kystområdet.

Den aktuelle ansøgning og Kystdirektoratets afslag

På baggrund af nævnets tidligere afgørelse udarbejdede ejeren et nyt projekt, der ansøgte om opførelse af otte boliger på soklen af det nedbrændte badehotel. Ansøgningen beskrev, at byggeriet ville opretholde et ensartet udtryk, ske efter nutidige byggestandarder, og opføres på eller inden for de eksisterende sokkelaftryk med uændret placering. De ansøgte bygninger ville have mindre bygningsaftryk og samme kipkoter som de oprindelige. Det samlede bruttoetageareal for de otte boliger, to garager og en miljøstation var 1.709 m2.

Kystdirektoratet meddelte den 12. december 2018 afslag på dispensationen. Direktoratet lagde vægt på, at selvom det nye projekt forsøgte at tilrette dimensioner og placering, ændrede det ikke ved, at der stadig var tale om en ændret anvendelse fra hotel til helårsboliger. Kystdirektoratet henviste til Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse, der fastslog, at den primære anvendelse af ejendommen havde været badehotel, og at lejlighederne til dels havde været medarbejderboliger. En dispensation ville desuden kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager. Kystdirektoratet vurderede, at en dispensation ville være i strid med Naturbeskyttelseslovens § 15 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b.

Klagernes anbringender

Ejendommens ejer og Hedensted Kommune påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at projektet nu var tilpasset til genopførelse på eksisterende sokler og inden for hidtidig byggevolumen. De mente, at nævnets tidligere afgørelse alene vedrørte spørgsmålet om genopførelse og ikke ændret anvendelse. Klagerne fremhævede, at der tidligere havde været fem lovlige boliger på stedet, og at det var urealistisk at genopføre et hotel. De argumenterede for, at det ændrede antal boliger fra fem til otte var acceptabelt, da der var tale om lovligt opførte bygninger, der ikke længere kunne anvendes til det oprindelige formål. Klagerne mente desuden, at der ikke skulle sondres mellem forskellige typer af boliger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til opførelse af otte boliger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde til grund, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder bebyggelse, med det formål at friholde kystområderne. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvilket administreres meget restriktivt. Nævnets praksis tillader genopførelse af ny bebyggelse efter nedrivning af ældre, hvis det genopførte har ca. samme størrelse, placering, udformning og anvendelse. Større ombygninger eller ændret anvendelse betragtes som nyopførelse.

Nævnet vurderede også Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 2, som tillader genopførelse af en bolig på en lovligt eksisterende sokkel, hvis den har samme dimensioner som den erstattede bolig. Hvis en bolig er større, eller har en anden placering/udformning, kræves dispensation.

Et flertal i nævnet fandt, at der var tale om en nyopførelse, da projektet indebar en større ombygning med ændret udformning og karakter samt en anden anvendelse end den eksisterende. Flertallet afviste, at projektet var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 2. De lagde vægt på, at det eksisterende byggeri var et badehotel med ferielejligheder, restaurant og tilknyttede boliger, mens det ansøgte projekt bestod af otte helårsboliger. Det forhold, at tilknyttede boliger i en periode havde været udlejet til andre end hotelpersonale, ændrede ikke ved dette. Sagen skulle derfor behandles efter den restriktive dispensationsbestemmelse i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Nævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. De lagde vægt på, at nyopførelsen af helårsboliger ville fremstå markant i kystlandskabet med en meget kystnær og synlig placering inden for strandbeskyttelseslinjen. Den ændrede anvendelse fra badehotel til boliger ville indebære en øget belastning for kystområdet. Endvidere blev der lagt vægt på den restriktive praksis på området og risikoen for uønsket præcedensvirkning. Det forhold, at hoteldriften ikke var rentabel, blev ikke anset for relevant, da det ikke er et formål, som naturbeskyttelsesloven varetager.

Mindretallets opfattelse

Et mindretal i nævnet fandt, at der var tale om en genopførelse omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 2. De lagde vægt på, at det nye byggeri placeres inden for soklen af det tidligere byggeri, og at den ændrede anvendelse var af underordnet betydning, da badehotellet tidligere indeholdt fem boliger og ferielejligheder. Mindretallet mente, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation, og at dette var i overensstemmelse med nævnets praksis i lignende sager, idet der var tale om genopførelse på soklen af det tidligere byggeri, en underordnet ændret anvendelse, og et reduceret samlet antal m2 i forhold til det oprindelige badehotel.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.