Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi for kvæg-, svine- og gartnerier i 2016. Klager havde ansøgt om tilskud til etablering af seks gastætte siloer og investering i lavenergi-ventilation, med et samlet tilskudsgrundlag på 2.888.990,00 kr. og en beregnet omkostningseffektivitet på 0,223 kr. pr. kWh pr. år.
Landbrugsstyrelsen meddelte oprindeligt afslag den 12. september 2018, idet klagers projekt opnåede en omkostningseffektivitet på 2,150, og kun projekter med en omkostningseffektivitet på 0,470 eller derunder fik tilsagn. Styrelsen begrundede afslaget med, at der var fundet systematiske fejl i ansøgningernes miljøeffektberegninger, hvilket førte til udarbejdelsen af en ny referenceramme for beregning af miljøeffekten.
Klager påklagede afgørelsen den 18. december 2018 og anførte, at Landbrugsstyrelsens beregningsgrundlag var forkert, og at klagers ansøgning burde have fået tilsagn, da den oprindeligt lå inden for prioritetskriterierne. Klager gjorde gældende, at Landbrugsstyrelsen havde ændret forudsætningerne for ansøgningen ved at ændre beregningsgrundlaget efter ansøgningsperioden. Desuden mente klager, at udgifter til installation og konsulentbistand fejlagtigt var medtaget i projektomkostningerne.
Klager anførte yderligere, at Landbrugsstyrelsen burde have partshørt klager på baggrund af de nye oplysninger, og at styrelsen burde have gennemført en ny ansøgningsrunde, da de systematiske fejl blev opdaget. Klager mente også, at Landbrugsstyrelsen handlede i strid med lighedsprincippet ved at ændre regnereglerne, mens klager ikke måtte fremkomme med nye oplysninger efter ansøgningsfristen.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at Det Rådgivende Udvalg havde fundet systematiske fejl i ansøgernes miljøeffektberegninger, og at den nye beregningsmetode var udarbejdet og godkendt for at sikre ensartet behandling af alle ansøgninger. Styrelsen oplyste, at de havde anvendt det tilskudsgrundlag, der var oplyst i ansøgningen, og at det nye beregningsgrundlag ikke havde karakter af nye faktiske oplysninger, der krævede partshøring, da de anvendte oplysninger stammede fra klager selv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi. Nævnet begrænsede sin prøvelse til fastsættelse af projektomkostninger, årlig miljøeffekt og omkostningseffektivitet samt konsekvensen heraf.
Nævnet fandt, at den årlige miljøeffekt for lavenergi-ventilation var 79.505,80 kWh og for gastæt silo 11.657,25 kWh, hvilket resulterede i en samlet omkostningseffektivitet på 2,150 kr. pr. kWh pr. år. Dette var i overensstemmelse med Landbrugsstyrelsens beregning. Nævnet lagde vægt på, at tilskudsgrundlaget på 2.888.990,00 kr. udgjorde projektomkostningerne i henhold til .
Nævnet bemærkede, at Det Rådgivende Udvalg havde bidraget med vurderingen af den årlige miljøeffekt til brug for prioriteringen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 4. Udvalget havde godkendt den beregningsmetode, som Landbrugsstyrelsen anvendte.
Beregningen af den årlige miljøeffekt for lavenergi-ventilation blev foretaget ud fra ansøgers oplysninger om staldtype og antal producerede dyr (11.198 slagtesvin). Den årlige besparelse blev beregnet som forskellen mellem energiforbruget før (10 kWh pr. slagtesvin) og efter (2,9 kWh pr. slagtesvin) investeringen, hvilket gav en årlig miljøeffekt på 79.505,80 kWh.
For gastæt silo blev beregningen foretaget på baggrund af siloernes samlede kapacitet (942 m3), en kornrumvægt på 0,75 tons/m3 og en energibesparelse på 16,50 kWh pr. tons korn, hvilket resulterede i en årlig miljøeffekt på 11.657,25 kWh.
Den samlede omkostningseffektivitet blev beregnet som:
(2.888.990,00 kr. / (79.505,80 kWh + 11.657,25 kWh)) / 12,5 år = 2,150 kr. pr. kWh pr. år.
Nævnet afviste klagers argument om, at den faktiske tørringsmængde på 40.000 hkg pr. år skulle anvendes, da der var tale om standardberegninger baseret på siloens kapacitet.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen korrekt havde truffet afgørelse om afslag, da klagers projekt med en omkostningseffektivitet på 2,150 kr. pr. kWh pr. år ikke opfyldte prioritetskriterierne. Landbrugsstyrelsen havde oplyst, at kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 0,470 eller derunder havde fået tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 3. Effekten af det ansøgte projekt var derfor ikke tilstrækkelig i forhold til de samlede udgifter, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. december 2018.
KlimatilpasningDet er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
DREAMStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Modellens grundforløb er tilpasset med hensyn til udledninger og energiforbrug på detaljeret niveau.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder NaturErhvervstyrelsens afgørelse om ikke at forlænge projektpe...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "...
Læs mereForslag til Lov om Energiklagenævnet
