Stadfæstelse af afslag på tilskud til investering i miljøteknologi

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi for kvæg-, svine- og gartnerier i 2016. Klager havde ansøgt om tilskud til etablering af seks gastætte siloer og investering i lavenergi-ventilation, med et samlet tilskudsgrundlag på 2.888.990,00 kr. og en beregnet omkostningseffektivitet på 0,223 kr. pr. kWh pr. år.

Landbrugsstyrelsen meddelte oprindeligt afslag den 12. september 2018, idet klagers projekt opnåede en omkostningseffektivitet på 2,150, og kun projekter med en omkostningseffektivitet på 0,470 eller derunder fik tilsagn. Styrelsen begrundede afslaget med, at der var fundet systematiske fejl i ansøgningernes miljøeffektberegninger, hvilket førte til udarbejdelsen af en ny referenceramme for beregning af miljøeffekten.

Klagerens indvendinger

Klager påklagede afgørelsen den 18. december 2018 og anførte, at Landbrugsstyrelsens beregningsgrundlag var forkert, og at klagers ansøgning burde have fået tilsagn, da den oprindeligt lå inden for prioritetskriterierne. Klager gjorde gældende, at Landbrugsstyrelsen havde ændret forudsætningerne for ansøgningen ved at ændre beregningsgrundlaget efter ansøgningsperioden. Desuden mente klager, at udgifter til installation og konsulentbistand fejlagtigt var medtaget i projektomkostningerne.

Klager anførte yderligere, at Landbrugsstyrelsen burde have partshørt klager på baggrund af de nye oplysninger, og at styrelsen burde have gennemført en ny ansøgningsrunde, da de systematiske fejl blev opdaget. Klager mente også, at Landbrugsstyrelsen handlede i strid med lighedsprincippet ved at ændre regnereglerne, mens klager ikke måtte fremkomme med nye oplysninger efter ansøgningsfristen.

Landbrugsstyrelsens svar

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at Det Rådgivende Udvalg havde fundet systematiske fejl i ansøgernes miljøeffektberegninger, og at den nye beregningsmetode var udarbejdet og godkendt for at sikre ensartet behandling af alle ansøgninger. Styrelsen oplyste, at de havde anvendt det tilskudsgrundlag, der var oplyst i ansøgningen, og at det nye beregningsgrundlag ikke havde karakter af nye faktiske oplysninger, der krævede partshøring, da de anvendte oplysninger stammede fra klager selv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til investeringer i miljøteknologi. Nævnet begrænsede sin prøvelse til fastsættelse af projektomkostninger, årlig miljøeffekt og omkostningseffektivitet samt konsekvensen heraf.

Fastsættelse af projektomkostninger, årlig miljøeffekt og omkostningseffektivitet

Nævnet fandt, at den årlige miljøeffekt for lavenergi-ventilation var 79.505,80 kWh og for gastæt silo 11.657,25 kWh, hvilket resulterede i en samlet omkostningseffektivitet på 2,150 kr. pr. kWh pr. år. Dette var i overensstemmelse med Landbrugsstyrelsens beregning. Nævnet lagde vægt på, at tilskudsgrundlaget på 2.888.990,00 kr. udgjorde projektomkostningerne i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier bilag 3.

Nævnet bemærkede, at Det Rådgivende Udvalg havde bidraget med vurderingen af den årlige miljøeffekt til brug for prioriteringen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 4. Udvalget havde godkendt den beregningsmetode, som Landbrugsstyrelsen anvendte.

Beregningen af den årlige miljøeffekt for lavenergi-ventilation blev foretaget ud fra ansøgers oplysninger om staldtype og antal producerede dyr (11.198 slagtesvin). Den årlige besparelse blev beregnet som forskellen mellem energiforbruget før (10 kWh pr. slagtesvin) og efter (2,9 kWh pr. slagtesvin) investeringen, hvilket gav en årlig miljøeffekt på 79.505,80 kWh.

For gastæt silo blev beregningen foretaget på baggrund af siloernes samlede kapacitet (942 m3), en kornrumvægt på 0,75 tons/m3 og en energibesparelse på 16,50 kWh pr. tons korn, hvilket resulterede i en årlig miljøeffekt på 11.657,25 kWh.

Den samlede omkostningseffektivitet blev beregnet som:

(2.888.990,00 kr. / (79.505,80 kWh + 11.657,25 kWh)) / 12,5 år = 2,150 kr. pr. kWh pr. år.

Nævnet afviste klagers argument om, at den faktiske tørringsmængde på 40.000 hkg pr. år skulle anvendes, da der var tale om standardberegninger baseret på siloens kapacitet.

Konsekvens af den fastsatte omkostningseffektivitet

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen korrekt havde truffet afgørelse om afslag, da klagers projekt med en omkostningseffektivitet på 2,150 kr. pr. kWh pr. år ikke opfyldte prioritetskriterierne. Landbrugsstyrelsen havde oplyst, at kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 0,470 eller derunder havde fået tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 3. Effekten af det ansøgte projekt var derfor ikke tilstrækkelig i forhold til de samlede udgifter, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 7, nr. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. december 2018.