Landsskatteretten: Afgørelse om yderligere registreringsafgift for demobiler

Sagen omhandler SKATs afgørelse om forhøjelse af registreringsafgift for 11 køretøjer, som selskabet havde afgiftsberigtiget som demobiler. SKAT mente, at bilerne reelt var nye på salgstidspunktet til den endelige forbruger og derfor skulle afgiftsberigtiges efter den faktiske salgspris. Selskabet, der drev autoværksted og autohandel, havde indregistreret tre biler i eget navn og var registreret bruger af otte biler indregistreret til søsterselskabet [finans1] A/S.

SKATs primære argument var, at bilerne ikke havde været anvendt i tilstrækkelig grad som demobiler til at kunne betragtes som brugte ved videresalg. Dette blev underbygget af korte indregistreringsperioder, lave eller nul kilometerstande angivet i salgs- og værkstedsdokumenter, samt i flere tilfælde salgsaftaler indgået før bilernes indregistrering som demobiler. SKAT afviste selskabets forklaringer om, at kilometerangivelser på dokumenter ofte var unøjagtige, og at slutsedler blot var forhandlingsoplæg.

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes, idet bilerne opfyldte betingelserne for at være demobiler. Repræsentanten fremhævede, at selskabet var den reelle bruger af bilerne, og at SKAT bar bevisbyrden for det modsatte, jf. praksis fra Landsskatteretten (SKM2001.546.LSR og LSR 06-02992). Selskabet argumenterede for, at kilometerangivelser på salgsdokumenter ofte var standard "0 km" og ikke afspejlede den faktiske kørte distance, og at slutsedler ofte var indledende forhandlingsoplæg, ikke endelige aftaler. Indregistreringen via [finans1] A/S skete for at opnå flåderabatter, ikke for at omgå afgiftsregler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris ved salg til bruger på registreringstidspunktet, jf. den dagældende Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1. Det afgørende er, om selskabet reelt var bruger af køretøjerne som demonstrationskøretøjer, hvilket beror på en konkret vurdering af hvert enkelt køretøj. Aftaler om salg anses for endeligt indgået senest ved slutsedlens underskrift, eller ved salgsfakturaens underskrift/ordredato på værkstedsfakturaen, hvis slutseddel mangler.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for ni af de elleve biler (bil nr. 1, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10 og 11) og ændrede afgørelsen for to biler (bil nr. 2 og 8).

Landsskatterettens vurdering for de enkelte biler var som følger:

Landsskatteretten fandt samlet set, at selskabet ikke havde dokumenteret, at bilerne 1, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10 og 11 var anvendt som demobiler, primært grundet lave kilometerstande og korte demonstrationsperioder, eller fordi salgsaftaler var indgået før indregistrering. For disse biler blev den afgiftspligtige værdi fastsat ud fra salgsprisen til forbrugeren, jf. Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1. For bilerne 2 og 8 fandt Landsskatteretten, at de var anvendt som demobiler, og SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.