Landsskatteretten: Registreringsafgift af demobiler - reel brugerværdi og afgiftsgrundlag

Sagen omhandler en bilforhandler, [virksomhed1] A/S, og SKATs afgørelse om forhøjelse af registreringsafgift for 12 køretøjer, som SKAT anså for nye biler frem for demobiler. Forhøjelsen udgjorde oprindeligt 273.934 kr. i registreringsafgift og en nedsættelse af moms med 2.919 kr. Virksomheden, der er autoriseret Citroen- og Honda-forhandler, anvender biler til demonstration, udlejning/udlån til værkstedskunder, firmabiler og ærindekørsel.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at virksomheden ikke reelt var bruger af de første ni biler (indregistreret før 28. februar 2012) på indregistreringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at bilerne blev solgt til slutbruger kort tid efter eller endda før indregistrering, at salgsprisen oversteg den indregistrerede værdi, og at der var uoverensstemmelser i dokumentationen. SKAT henviste til Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1 og Momsloven § 5, stk. 1 og Momsloven § 27. For de tre biler indregistreret efter 28. februar 2012, mente SKAT, at de ikke var indregistreret til den almindelige pris, en uafhængig køber ville betale, da de blev videresolgt til en væsentligt højere pris. SKAT henviste her til den ændrede Registreringsafgiftsloven § 8.

Klagerens argumentation

Virksomheden påstod, at den var den reelle bruger af bilerne og havde et forretningsmæssigt begrundet behov for demobiler, herunder for at opfylde importørkrav og kundeforventninger til lånebiler. De fremhævede, at de ofte led tab på demobiler, og at en kort demonstrationsperiode var nødvendig for at minimere værditab. For bilerne før 28. februar 2012 anførte virksomheden, at det oplyste kilometertal på slutsedlerne (1.000-2.000 km) dokumenterede reel brug, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden. De afviste SKATs fortolkning af værkstedsfakturaer som bevis for forudgående salg. For bilerne efter 28. februar 2012 argumenterede virksomheden for, at deres indkøbspris fra importøren afspejlede markedsprisen, især da der var tale om udgående modeller. De mente, at lovændringen i Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 9 alene forbød afgiftsberigtigelse under indkøbsprisen, ikke under en senere salgspris, hvilket ville skabe usikkerhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen i to hovedkategorier baseret på registreringsdatoen for køretøjerne.

Køretøjer indregistreret før den 28. februar 2012 (Bil 1-9)

For disse køretøjer var det afgørende, om selskabet reelt var bruger af køretøjerne på registreringstidspunktet, jf. Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1. Bevisbyrden for, at selskabet ikke var den reelle bruger, påhvilede SKAT.

• Bil 1, 5, 7 og 9: Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for disse køretøjer. Retten lagde vægt på, at ordredatoerne på værkstedsfakturaerne lå forud for registreringsdatoerne, og at købernes navne fremgik af fakturaerne. Dette indikerede, at køretøjerne var solgt, før de blev indregistreret til selskabets eget brug. Den afgiftspligtige værdi skulle derfor fastsættes til salgsprisen.
• Bil 2, 3, 4, 6 og 8: Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for disse køretøjer. Retten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at aftale om salg var indgået inden køretøjernes indregistrering, især med henvisning til værkstedsfakturaerne. Desuden blev der lagt vægt på det oplyste antal kørte kilometer i salgsfakturaerne. Det blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet ikke reelt var bruger af køretøjerne på registreringstidspunktet.

Køretøjer indregistreret efter den 28. februar 2012 (Bil 10-12)

For disse køretøjer henviste Landsskatteretten til ændringerne i Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, 2. pkt. og Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 9, som trådte i kraft med lov nr. 411 af 11. maj 2012. Disse ændringer fastslog, at den afgiftspligtige værdi som minimum ikke måtte være lavere end den pris, der var betalt for køretøjet, og at forhandlere, der udtager en bil til eget brug, skulle afgiftsberigtige køretøjet til den almindelige pris ved salg til bruger her i landet.

• Bil 10, 11 og 12: Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for disse køretøjer. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at fortolke Registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, 2. pkt. således, at køretøjet som minimum skulle afgiftsberigtiges efter den værdi, der var opnået ved videresalg. I stedet skulle den afgiftspligtige værdi som minimum ansættes til indkøbsprisen på køretøjet. Under forudsætning af, at de angivne afgiftspligtige værdier for køretøjerne som minimum indeholdt 9 pct. samlet avance i de forudgående salgsled (som anført i styresignal SKM2015.256.SKAT), fandtes der ikke grundlag for at tilsidesætte den angivne afgiftspligtige værdi. Det blev lagt til grund, at køretøjerne var anvendt som demonstrationskøretøjer i selskabet.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten den forhøjede registreringsafgift fra 273.934 kr. til 80.627 kr.